Philip May klar som vært på "Landmand søger kærlighed"

Realitystjernen elsker kærlighed og landmænd.

logo herognu HER&NU HN

Tv-personligheden Philip May, 35, må snart stå i leksikonet, når man slår "reality tv" op. Han har deltaget i blandt andet "Paradise Hotel", "Good luck guys" og "Vild med dans", men han drømmer om at få sig en lidt anden tjans.

Han vil nemlig gerne være vært, og eftersom Lene Beier har fratrådt sin stilling som vært på ”Landmand søger kærlighed”, så ser han en unik mulighed.

– Jeg får i hvert fald sendt en ansøgning afsted snart. Jeg har det med at lave nogle ansøgninger på min Instagram. Det har jeg gjort gennem tidens løb, og jeg er i gang med at finde ud af, hvordan jeg skal få sendt en ansøgning afsted til "Landmand søger kærlighed". Det kommer til at ske. Jeg går efter jobbet, og så må vi se, om de kontakter mig eller ej. Man får aldrig noget, hvis man ikke prøver, fortæller Philip til HER&NU, da vi møder ham til forårspræsentationen hos Pluto TV.

Han har da også argumenterne i orden, når det kommer til, hvorfor han er den rette til jobbet.

- Jeg elsker kærlighed, og jeg elsker landmænd. Og jeg føler også, jeg har et godt navn til det. Jeg kunne næsten hedde Philip Meyer.

Beskeden er hermed givet videre.

Philip har tidligere sendt en ansøgning til blandt andet "Paradise Hotel". Se den herunder: