"Nybyggerne"-pars store drøm: Vil stifte familie

Foruden den store udfordring i at deltage i “Nybyggerne” er muligheden for et familiehjem også en vigtig faktor i parrets medvirken i TV 2-programmet.

logo herognu HER&NU HN

Med deres 23 og 25 år er Maisemarie Roselina Gaardsøe og Simon Vinqvist det yngste par i dette års udgave af ”Nybyggerne”, men det er ikke vilde byture og fester, der fylder i parrets bevidsthed. Når man møder dem i deres rolige lejlighed i Helsingør, får man hurtigt et indblik i, hvilke værdier der fylder mest hos det unge par.

– Vi er ret enige om, at vi gerne vil i gang med livet, så ingen af os har siddet på skolebænken i særlig mange år. Vi er ret meget på bølgelængde og vil det samme, fortæller Maisemarie, der til daglig blot kaldes Maise.

At gå i byen hver weekend og drikke sig fulde har aldrig sagt parret noget.

– Familie betyder meget for os begge to, og det er noget, der godt må være i nærmeste fremtid. Vi har ikke det der med, at der skal være styr på hele vores liv, men vi ønsker ikke at bo i en 40 kvadratmeter lejlighed, så boligsituationen skal være anderledes, forklarer Simon.

Foruden den store udfordring i at deltage i “Nybyggerne” er muligheden for et familiehjem også en vigtig faktor i parrets medvirken i TV 2-programmet. For vinder parret boligen i Holstebro, bliver projekt børn førsteprioritet for Maise og Simon, der ønsker sig to børn.

LÆS OGSÅ: Blev dømt for vanvidskørsel: Nu er han tilbage på vejene

Artiklen fortsætter under billederne...

Hjemme hos Maisemarie Roselina og Simon Vinqvist fra "Nybyggerne" 2025Simon VinqvistMaisemarie Roselina
– Jeg håber, vi kan blive nogle forældre, der tager vores børn med ud at opleve en masse ting, fortæller Maise, da parret elsker at opleve verden sammen.
Simon meldte parret til programmet, men glemte at spørge Maise først. Hun fik besked, dagen før de skulle til første casting
I parrets lejlighed bor også Maises to katte Bodil og Yvonne. Men det er kun den ene af kattene, der har accepteret, at Simon også er en del af familien.

Stædigheden vandt

Parret har været sammen i to år, efter Simon skrev til Maise på Instagram. Det var ellers lige før, at første møde gik i vasken, men Maises stædighed klarede den sag.

– Jeg kørte faktisk galt på vej derop, da jeg skulle besøge Simon første gang. Jeg kørte ind i en kæmpe hjort, som smadrede hele fronten på bilen. Men jeg er ret stædig, og nu havde jeg sat mig i hovedet, jeg skulle derop, så jeg valgte at køre ind og stripse bilen sammen og køre videre, fortæller Maise og tilføjer:

– Da jeg skrev til Simon, jeg var kørt ind i en hjort, lød det som en virkelig dårlig undskyldning. Så jeg måtte sende et billede af det, så han vidste, jeg ikke løj.

Hjorten døde, men Simon og Maises forhold blomstrede fra første møde, og kort efter flyttede Maise sine ting ind i Simons lejlighed.

LÆS OGSÅ: Lene Beier med skuffende udmelding: Lukker ned

Artiklen fortsætter under billederne...

Maise har altid haft hest, men er også flere gange faldet af og har både brækket ryggen og ribbenene. I ”Nybyggerne” mærkede hun i særdeleshed, hvor medtaget hendes krop er efter de mange rideulykker.
– Jeg er 25 år og har aldrig ejet en computer indtil for 14 dage siden. Jeg har altid haft værktøj i hånden, siden jeg var helt lille, fortæller Simon.

Selvom parret kendte hinanden godt inden deres deltagelse i “Nybyggerne”, har programmet kun gjort forholdet stærkere.

– Vi har hundrede procent lært hinanden at kende på et andet plan ved at være med i ”Nybyggerne”. På en god måde. Jeg føler, vi har fået en stor gensidig respekt, siger Maise, mens Simon supplerer:

– Vi er også blevet gladere for hinanden og er blevet bekræftet i, at det er det rigtige.

LÆS OGSÅ:  Heinos kone med stor afsløring

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.