På sin Instagram-profil fortæller 'De unge mødre'-deltageren nemlig, at Milan har valgt at droppe hjemmeskolen og skal starte i børnehave.
- Vi har trukket Milan ud af hjemmeskolen og meldt ham ind i børnehave pr. 1. november. Det er selvfølgelig en kæmpe ting for os alle, da Milan jo har været hjemme i fem og et halvt år, og det har været fantastisk! Jeg ville aldrig gøre det anderledes, skriver hun og fortsætter:
- Men i løbet af det sidste stykke tid har han udviklet sig meget og fået nye behov. Han er enormt interesseret i andre børn på en måde, som vi ikke har oplevet før, og det føler vi, at vi bliver nødt til at handle på.
Det er ikke helt uden bekymringer, at Martinna nu lader sønnen droppe hjemmeskolen, men det vigtigste for hende er, at sønnen har det godt.
Annonse
Den nye børnehave er ikke helt fremmed for Milan. Hans far, Mikkel, arbejder nemlig i børnehaven, og Milan har allerede været på besøg og haft en god oplevelse.
- Han har fået så mange nye venner, og han har et stort gåpåmod. Jeg er simpelthen så stolt af ham! Han er blevet så stor og selvstændig, og han er bare kærligheden selv altså, siger Martinna, der spændt går fremtiden i møde.
- Vi går en helt ny tid i møde for os alle, og det bliver spændende, hvad fremtiden bringer. Jeg ønsker virkelig bare, at Milan har det godt og lever livet, som det gør ham glad. Intet er vigtigere for mig end det, slår den unge mor fast.