'Vild med dans'-deltager skal skilles

TV 2-profilen og hustruen har valgt at lade sig skille.

Den 37-årige TV 2-vært og tidligere 'Vild med dans'-deltager Christian Bækgaard og hustruen, Louise Müller Bækgaard, går hver til sit og skal skilles. Det bekræfter Christian i en mail til Ekstra Bladet.

- Ja, det er korrekt. Det kan jeg bekræfte. Derudover har jeg eller Louise ikke yderligere kommentarer, hvilket jeg håber på forståelse for, skriver han i mailen til mediet.

Det står altså ikke klart, hvorfor parret har sat et punktum for deres tid sammen.

Artiklen fortsættes under videoen...

Christian og Louise boede sammen i en lejlighed på Østerbro, og sammen har de børnene Esther og Carl Christian. Men nu fremgår det af Tinglysningen, at Christian ikke længere er medejer af boligen.

Artiklen fortsættes under billedet...

Christian Bækgaard er studievært på TV 2 og TV 2 SPORT, og i 2017 så vi ham i andre rammer, da han tog udfordringen op og dansede med Mille Funk i 'Vild med dans'. Her blev parret stemt ud af konkurrence som de første i rækken.