Det fortalte hun til HER&NU i går aftes, da der var pressemøde på musicalen 'Dirty Dancing', som Karina i år vil prioritere over 'Vild med dans'. 'Dirty Dancing'-musicalen får nemlig premiere i september, hvor 'Vild med dans' også går i gang.
- Jeg har kørt min danseskole samtidig med ”Vild med dans”, så det har været rigtig hektisk, og jeg har ikke været så meget hjemme. Så nu er det dejligt at være lidt hjemme igen, selvom jeg selvfølgelig stadig har danseskolen at se til. Jeg kan dog bedre trække vejret nu, hvor der ikke er ”Vild med dans” og lade op til det nye efterår, der i stedet kommer til at stå på ”Dirty Dancing”, fortalte Karina Frimodt til HER&NU.
Karina Frimodt har rollen som Penny i musicalen 'Dirty Dancing' (Foto: Lars E. Andreasen).
Karina, der har rollen som Penny Johnson i 'Dirty Dancing'-musicalen, har ellers været med i alle sæsoner af 'Vild med dans' - undtagen i 2014, hvor hun var lovligt undskyldt, da hun her fødte hendes - og hendes forlovede Kasper Lentz' - søn James. Derudover har Karina den 12-årige datter Mathilde fra et tidligere forhold.
Derfor skal den kommende tid gå med planlægningen af det udskudte bryllup.
- Vi er ikke sikre på, hvor vi gerne vil holde det henne, så vi vil gerne ud at prøve nogle forskellige steder. Derfor er vi faktisk kun lige gået i gang nu, og derfor gifter vi os først i sommeren 2021. Vi vil simpelthen gerne være sikre i forhold til stedet, og vi vil gerne kunne glæde os til det. Man skal være i god tid med sådan noget. Vi har god tid nu til at planlægge det hele. Og jeg glæder mig simpelthen så meget, fortalte Karina.