I lørdags dansede parrene julen ind i 'Vild med dans', og efter en individuel dans og en hæsblæsende maratondans blev tre par råbt op og gik direkte videre til semifinalen.
Albert & Jenna blev ikke råbt op og måtte derfor ud i en omdans mod Sara & Morten. Efter omdansen blev julekalenderstjernen dog sendt videre af seerne, og tårerne fik frit løb hos Jenna Bagge, hvilket der var god grund til.
- Vi er lettede, glade og taknemmelige for at vi gik videre, fortæller Jenna til Realityportalen.
Hendes hidtil bedste “Vild med dans”-placering var som nummer seks med Patrick Berdino i 2015, og derfor har danseren aldrig nået så langt i 'Vild med dans' før. Hun nød dog på ingen måde at komme i omdans.
- Det er virkelig ikke rart at komme i omdans. Jeg elsker vores jive, og jeg elsker at danse jive med Albert, men jeg var ved at kaste op, fortæller Jenna.