20 ting der fortæller mig jeg er fyldt 30

Af Sofie Maria Brand

Til min 30-års fødselsdag var der dress code: Røde negle. Kvinderne kom med rødlakerede negle over hele linjen, hvorimod alle mændene havde begrænset det til en enkelt negl på fuck-fingeren eller på storetåen. Det var en forrygende fest, der også skød et forrygende årti i gang.

For jeg kan godt lide at være i 30'erne - med alt hvad det indebærer af tiltagende zen-følelse og accept af sig selv. Rigtig mange af os har virkelig trykket den af i 20'erne – både i forhold til rejser, vildfarelser, det modsatte køn, fester, uddannelse og jobpanik – og så er det egentlig meget rart, at roen sænker sig lidt.

LÆS OGSÅ: 19 ting, der vil gøre dig nostalgisk, hvis du voksede op i 90'erne

Nogle gange kan alvor, ansvar og hverdagstrummerum med fuldtidsjob og måske også børn dog godt tynge lidt. Men så er det jo heldigt, at man i dag sagtens kan blive ved med at have det rigtig sjovt i 30'erne. Måske bare ikke lige to aftener i træk.

Her er nogle af de ting, 30'erne har foræret mig:

• Man får (råd til) sin første ordentlige seng og topmadras. Og man tager sig selv i at tale om morgenømhed i kroppen og værdien af gode madrasser, når man er på bar med veninderne for at fejre sin 36-års fødselsdag.
• En god nats søvn er i det hele taget altafgørende, og man kan ikke længere sove to timer og gå på arbejde.
• Man får de første grå hår samt hængebarm efter eventuelle børnefødsler – og skal tage stilling til, om det er helt OK eller giver anledning til panik.
• Den der ungdommelige glathed i huden i ansigtet forsvinder langsomt. Den største ændring skete nok, da jeg var 35. Så her fra går det bare ned ad bakke, men det er faktisk helt okay (indtil videre).
• Man har set den gamle verden forsvinde, hvor man ringede og inviterede hinanden ud og sendte (velduftende) håndskrevne breve med posten til sin elskede. Nu sender man bare en uforpligtende sms med en blinkesmiley og computerskrevne kærestebreve på mail.

LÆS OGSÅ: 8 tegn på, at han er manden, du skal have børn med

• De fleste har fået børn, der ubesværet navigerer på diverse elektroniske dingenoter, mens man selv mindes dengang, man spillede Giana Sisters og Bubble Bobble i klubben. Kun i klubben. Jeg kendte dog én, der havde både spil og sodavandsmaskine derhjemme – det var et hit.
• Man må justere temmelig mange forventninger, meninger og ideer om det at have børn. Og man erfarer, at fuldtidsjob og småbørn i kombi er urealistisk. Realiteterne sætter i det hele taget ind: Man kan ikke det hele, man må prioritere. Gisp.
• Hvis man er single, er man ved at være godt træt af nutidens datingscene.
• Man har veninder, der ikke har fundet mand og ikke har fået børn, og som brændende ønsker det. Og det giver absolut ingen mening, eftersom de er både søde, smukke og kloge.
• Man ved, at man virkelig bør holde op med at ryge (jeg har nu sat en 40-års grænse).
• Man bliver tilføjet eksempelvis Facebook-gruppen "Edwins Fristed i 90'erne", hvor man som 13-årig gik på forstadsdisco og dansede til Ace of Base – efter man havde drukket sig plørefuld i et legehus sammen med veninderne.
• Man finder virkelig ud af, hvem der er ens venner gennem tykt og tyndt.
• Man begynder at fornemme noget af den der hvilen i sig selv, som man så ofte har hørt ældre generationer lovprise.
• Man erfarer - og accepterer muligvis - at det er en illusion, at man bare liiige skal over den her bakke, så bliver alt godt. Nej, for så kommer der bare en ny bakke. Livet er faktisk et uendeligt bakkelandskab.
• Det går ved Gud også op og ned i parforhold, og det er helt okay. Der skal arbejdes for sagen.

LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting du skal være forberedt på

• Skilsmisser, hvor der er børn involveret, er pludselig en del af livet.
• Livet er lige nu. Og man skal ikke udskyde drømme. Og slet ikke tid med sine børn – for arbejdslivet er fandeme langt.
• Man hører sig selv lyde som sin mor. Og man ser sig selv gentage vaner fra sine forældre, som man ellers indædt har forsøgt at bekæmpe i teenageårene og 20'erne. Man begynder måske ligefrem at synes, ens forældre er seje og kloge.
• Man gider ikke (og kan heller ikke, hvis man har børn) gå så ofte ud og more sig. Og slet ikke to dage i træk. Tømmermænd rammer dobbelt så hårdt, som da man var yngre.
• I 20'erne havde man travlt med at blive voksen (og evt. købe hus, designermøbler og bil, så alt var køreklar til børneflokken). I 30'erne prøver man mere eller mindre desperat at bevare noget af ungdommen.

I bund og grund er man jo stadig ung nu om stunder, når man er i 30'erne. Også set i det lys, at mange af os formentlig bliver i omegnen af 90 år.

Vi behøver ikke have så travlt. Også fordi bagefter kommer 40'erne, og jeg har hørt, at de er de nye 30'ere. Dobbelt op på 30'erne lyder slet ikke tosset, men der er nu også noget skønt ved at blive lidt ældre. Det skyldes nok det med livsklogskaben - og accepten af sig selv, livets bakker og at man sagtens kan blive ved med at gå til fest med røde negle.

LÆS OGSÅ: 8 ting jeg har lært som kvinde efter jeg er fyldt 40

LÆS OGSÅ: 5 ting jeg har ændret syn på efter de 30

LÆS OGSÅ: 30 ting jeg burde have droppet, inden jeg fyldte 30