1. Reformertræning hitter (lidt) mindre end sidste år
I 2024 har vi givet en del penge for at få lov til at strække os i alverdens
stillinger til reformer pilates iført stramt tøj og et par sokker med
gummiknopper på undersiden. Vi har med stor entusiasme hevet og trukket i den futuristisk-udseende
reformer-maskine flere gange om ugen – og jovist, det føles da meget godt (især
bagefter), og det er uden tvivl supersundt, men vi spår at træningsformen bliver
en lille smule mindre hypet i 2025. Men bare giv den gas, hvis du fortsat er
kæmpe fan!
2. Skinny jeans er tilbage
En forudsigelse, der måske nok deler vandene, men vi gætter på, at mange,
der læser med her, vil have erhvervet sig et par tætsiddende jeans, inden 2025
ringer ud. Trenden har ellers været væk i et godt stykke tid, men vi har
spottet et par (pålidelige, synes vi) steder, hvor de kropsnære bukser igen vinder
indpas. Tiden vil vise, om også mændene kommer til at skrue sig ned i et par skinny
jeans i år!
Ingen kærester til de to bachelorettes
3. I
november optog TV 2 den tredje sæson af 'Bachelorette', og vi forudsiger, at
begge de to nye bachelorettes, Emma Sofie Nielsen og Mai
Cermeño, kommer hjem fra Mexico uden en kæreste. Efter en succesrate på 100
procent i forrige sæson, vil eksperimentet, hvis det skal følge de dårlige
statistikker for datingprogrammer (og datinglivet IRL), denne gang kuldsejle
totalt. Vi forudser dog også, at de to bachelorettes efterfølgende vil kunne
kvitte deres daytime-jobs og blive fuldtidsinfluencere.
4. Silas
Holst bliver dommer i Vild med dans
Man kan nærmest
ikke tænke på 'Vild med dans' uden også at tænke på Silas Holst. Eller omvendt,
for den sags skyld. Siden 2008 har den professionelle danser været tilknyttet
det populære program, men han valgte dog, at 2021 blev hans sidste sæson som danser. Meeen
han kunne ikke helt holde sig væk og vendte retur i program fire i 2024 som
gæstedommer – og med stor succes! Derfor tror vi, at vi kommer til at se Silas
Holst ved dommerbordet i 2025.
5. Den
naturlige hårfarve bliver populær igen
Ud med
afblegninger, balayage og hjemmefarvninger – vi tror, at vi i 2025 kommer til
at lade vores hårpragt have den farve, den nu engang har fra naturen side.
6. Øjenbrynene
følger trop!
Nu vi er i skønheds-genren, så forudser vi, at de tynde(re), lidt lysere
(naturlige) øjenbryn kommer til at slå de store, mørke (og laminerede) bryn af
banen.
7. Kærlighed
i luften
Vi tror, at 2025
er året, hvor 'Vikings'-stjernen Alex Høgh Andersen bliver forlovet med sin
kæreste, skuespiller Johanne Milland. I virkeligheden er der ingen måde, vi kan
vide det på – men det er altid dejligt at heppe på kærligheden!
8. Et
positivt mindset er key!
Selvomsorg og fokus på mentalt helbred hittede i 2024, og vi tror, at tendensen
fortsætter ind i 2025. Flere kommer til at dyrke meditation og bruge manifestering
som et aktivt redskab til at opnå det, de drømmer om – og samtidig have det
rart inde i sig selv.
9. Vi vil stadig tale om
overgangsalder
Yes, overgangsalderen er stadig et brandvarmt
emne… også selv om nogle mener, at nu har vi hørt nok om det pjat! Men midaldrende kvinder i 2025 gider ikke
lide i stilhed, og bare fordi der i et par år har været mere fokus på den
manglende forskning og lægelig bias, er der stadig masser af potentiale i denne
gruppe, som tørster efter at blive set og hørt! Samtidigt
har kommercielle brands opdaget, at der er penge i at udvikle produkter til
overgangsalderen. På globalt plan forudses menopause-markedet ifølge Research
and Markets at vokse til 24,4 mia USD inden 2030, så hvis du tror, du har hørt
det sidste pip om hedeture og hjernetåge, så følg pengene og tro om igen!
10.
Farven
beige forlader hjemmet
I 2025 kommer vi ikke til at købe alt fra tæpper, sofaer, gardiner og endda
børnenes legetøj i nuancer, der mest af alt minder om gårsdagens havregrød.
Jordfarver og beige bliver erstattet af mere livlige farver – hvilket måske
også er meget fedt for børnene, så deres legetøj ikke ligner én stor bunke
kløvet brænde.
11.
Airfryeren
flytter på loftet
Årets julegave 2024 var airfryeren, og vi forstår det godt – ifølge
reklamerne og kogebøgerne er det en sand vidundermaskine, som kan tilberede alt
fra kage til flæskesteg og pomfritter – og endda på den lidt sundere måde. Men
nu er 2024 gået, og vær lige ærlig … hvor mange gange har du egentlig fyret op
for din airfryer? Kan det tælles på en hånd? Vi tror, at danskernes airfryer går på pension
og kommer til at bo på loftet eller i kælderrummet i 2025.
12. To padeltennis or not to padeltennis
Mellemleder-tennis, LinkedIn-tennis, og curling-tennis
– kært barn har som bekendt mange navne, og i 2024 var padeltennis virkelig et
kært barn. Padelbannerne blev
booket med flere ugers ventetid og gav os alle mulighed for at dyrke sport i et
glasbur. Vi tror ikke, hypen dør helt ud
i 2025 – men måske banerne er liiidt mere ledige i år.
13.
Danmark
vinder håndbold
Vi tror – og håber, selvfølgelig – at Danmarks håndboldherrer vinder VM i
håndbold!
14.
Sluk
for den skærm
Du er formentligt ét
med din telefon, men ligesom i alle andre kærlighedsforhold gælder det også om
have et liv ved siden af. Så 2025 bliver året, hvor du gør alvor af at tage
lange pauser væk fra din skærm, hvor du lever dit eget liv i stedet for at
kigge på andres. Måske du læser en bog eller et blad, strikker en trøje eller
melder dig til frivilligt arbejde, som kongen fremhævede i sin nytårstale. Hvis
du elsker din telefon, så sæt den fri!
15.
Longevi
– what…?
Vi har efterhånden allesammen lært at udtale l-o-n-g-e-v-i-t-y, og de
fleste af os har nok også forsøgt os med en 16 timers faste, der altid endte
med at være tættere på 12 timer, for derefter at blive enige med os selv om, at
hvad er der ved at leve længe, hvis man skal have det ubehageligt det meste af
tiden? Longevity var sjovt at høre om, så længe det varede, men mennesker vil
altid være mennesker, og når alt kommer til alt, handler sundhed altid om
balance. Drop rygning, drik moderat, spis groft og varieret og bevæg dig hver
dag. Det kan alle udtale.