Det kan nærmest virke, som om lægemidlet Wegovy
på helt mirakuløs vis kan hjælpe patienter med at tabe sig, men i virkeligheden er det slet ikke et mirakel.
Nej, medicinen fra Novo Nordisk er såmænd ”bare”
en efterligning af et hormon, GLP-1, din krop selv
producerer.
Ved at ændre dine kostvaner kan du booste produktionen af hormonet og sætte (ekstra) gang i et vægttab – og samtidig opnå en række andre sundhedsmæssige fordele.
Det har lægemiddelforsker Anette Sams netop skrevet en bog
om. Hun mener nemlig, at vi skal kende den naturlige pendant
til Wegovy og forstå vores kroppe bedre. I bogen beskriver hun
blandt andet, hvordan hormonet fungerer, hvor og hvordan det
produceres, og hvad man kan gøre for at øge produktionen af det.
Kort sagt handler det om at spise flere planter og mindre ultraforarbejdet mad. Derved producerer din krop mere GLP-1, som
blandt andet er med til at regulere din appetit og dit blodsukker –
og altså er det hormon, som Wegovy efterligner. Læs med videre,
og bliv meget klogere på, hvordan kroppen selv kan regulere sig
til en sund vægt.
Du føler dig mæt og tilfreds
GLP-1-hormonet gør rigtig mange gode ting for dig. Blandt andet regulerer det din appetit og får dig til at føle dig mæt. Derudover får det dig til at føle dig tilfredsstillet, når du har spist, fortæller Anette Sams.
"Indirekte er det også med til at regulere blodsukkeret. Dét har
stor betydning for risikoen for at udvikle alle mulige sygdomme
såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, cancersygdomme, you name it. Samtidig betyder et reguleret blodsukker afsindigt meget
for appetitten. GLP-1 har altså en direkte effekt på appetitten, og
samtidig har det en indirekte effekt, fordi det påvirker blodsukkeret, som påvirker appetitten. Det er plus-plus.
Selvom Wegovy er en efterligning af det naturlige GLP-1, der
dannes i kroppen, er der forskel på at få hormoner som medicin
og at danne dem selv," forklarer Anette Sams.
"At tage GLP-1 som medicin er en virkelig potent måde at tabe
sig på. Det har rigtig mange gode effekter og er lidt noget andet,
end når kroppen laver sin egen GLP-1. Blandt andet ligger hormonet og virker i kroppen i lang tid, når man sprøjter det ind som
medicin, hvorimod det, som kroppen selv laver, hurtigt bliver
nedbrudt igen."
I nogle tilfælde kan der altså være god grund til
at benytte Wegovy, fordi det er kraftigere
end GLP-1. Anette Sams understreger derfor også, at hun ikke er modstander af vægttabsmedicinen, men at hun mener, at vi også skal kende og
forstå potentialet i andre muligheder. ”Magien” i dem, kalder hun
det ligefrem.
"Jeg vil ikke blande mig i, hvem der skal medicineres i forbindelse
med et vægttab, det må den enkelte person afgøre sammen med
sin læge, men jeg synes, at alle mennesker skal vide, hvad kroppen
selv kan gøre. Faktisk føler jeg ikke, at jeg kan være bekendt at
holde denne viden tilbage, for GLP-1 kan gøre virkelig meget for
dig. Og reelt set kan man jo bare prøve at spise GLP-1-venligt og
se, om det fungerer for én, og ellers kan man eventuelt starte på
medicin," siger Anette Sams og uddyber:
"GLP-1-venlig kost vil for øvrigt også gøre Wegovy mere virksomt.
Og helt generelt gøre dig sundere, fordi det på alle måder er
sundere at spise GLP-1-venlig kost fremfor den kost, som de
fleste danskere får i dag."
Mere stimulans, mere hormon
Den GLP-1-venlige kost vender vi tilbage til. Først skal vi lige
kigge lidt nærmere på, hvordan dette naturlige vægttabshormon
dannes i kroppen.
"Kroppens eget vægttabshormon, GLP-1, bliver dannet i nogle
meget fine, specialiserede celler ved navn L-celler, som findes i
vores tarm. Hvis vi ikke sender ret meget stimulans ned til L-cellerne, laver de ikke ret
meget GLP-1 til os, for
det får de ikke besked på.
Hvis vi omvendt sender
meget stimulans, producerer de meget GLP-1."
"Du har otte meter tarm,
og der er flere og flere L-celler, jo længere man
kommer ned i tarmsystemet. Det vil sige, at jo længere dine madrester kommer ned i tarmsystemet, jo flere L-celler
møder de, og jo mere GLP-1 produceres der.
Så langt, så godt. Problemet med dette ”system” er bare, at mange
af os ikke sender særligt mange madrester særligt langt ned i vores tarmsystem. Men det kan man heldigvis ændre på," fortæller
Anette Sams.
Og faktisk er det ret ligetil.
"Hvis du vil øge produktionen af GLP-1, skal du spise planter.
Ikke plantebaseret, men planter," siger hun.
Ved at spise planter kan vi ifølge Anette Sams producere markant
mere GLP-1, end de fleste af os gør. Det skyldes, at planteceller har
en særlig ”indpakning”, som sørger for, at de kommer langt ned i
tarmene, hvor L-cellerne sidder tæt.
Elsk dine planter
"Du kan forestille dig planteceller som små breve, der er pakket
i konvolutter. Hvis ikke breve var lagt i konvolutter med adresser på, ville det være tilfældigt, hvor postbuddet gik og strøede brevene ud henne, men fordi der er konvolutter med
en adresse på, ender brevene de rigtige steder."
"Planteceller kommer i en lille konvolut i form af en
fibervæg. Konvolutterne bestemmer, hvor plantecellerne skal hen i dit tarmsystem og bliver først åbnet,
når de er endt i den rigtige postkasse. Og det er lige
dér, hvor der er mange L-celler. Fibervæggene omkring plantecellerne gør altså, at plantecellerne kan
blive transporteret langt ned i tarmsystemet til L-cellerne. De
modtager brevene, fordi tarmbakterierne dernede i tarmen kan
nedbryde konvolutten, altså fibervæggen. Når L-cellerne i denne proces bliver aktiveret, går de i gang med at producere GLP-1."
Hvis du vil øge produktionen af GLP-1, skal du altså spise planter
– i alverdens afskygninger. Ifølge Anette Sams gælder det nemlig,
at alle planteceller kan sætte gang i GLP-1-produktionen, selvom
nogle er bedre til det end andre.
"Kål er verdensmester i det, men bare fordi der kun er én, der
vinder OL-guldmedaljen, er der jo også mange andre dygtige deltagere til OL. Så krydderurter, bladsalat, agurk, gulerødder og alle andre planteceller sætter også gang i produktionen af GLP-1, du
skal måske bare spise mere af det. Det gælder også nødder, mandler og frø. Alle planteceller, der ikke er forarbejdede."
At plantecellerne ikke må være forarbejdede, betyder ikke, at du
udelukkende skal spise rå fødevarer.
"Planterne må gerne tilberedes. Du ødelægger ganske vist nogle
af de famøse konvolutter, når du tilbereder din mad, men det gør
ingenting. Det er jo ikke, fordi ALLE konvolutterne nødvendigvis
skal sendes alle otte meter ned i tarmsystemet. Så du kan roligt
både blende, grille, koge, stege og bage dine planter."
Anette Sams...
...er uddannet farmaceut og har
en Ph.d. i kredsløbssygdomme
og metabolisme fra Københavns
Universitet og University of
California. Hun er ekstern lektor
ved Københavns Universitet,
arbejder i et biotech-firma,
afholder foredrag for både
sundhedsprofessionelle og
private og er tidligere director
og specialist hos Novo Nordisk.
Hun er aktuel med bogen
”Kroppen kan selv” og har tidligere bl.a. skrevet bøgerne ”Kålhydrater”, ”Sandheden om sukker”
og ”Ud af diabetes 2”
Ultraforarbejdet mad overalt
Hvis du vil have din krop til at producere mere GLP-1, skal du altså servere den en masse planteceller. Omvendt skal du holde dig
langt væk fra ultraforarbejdede fødevarer. Og det er her, et af de
helt store problemer opstår. Spiser du som størstedelen af danskerne, er en stor del af din kost nemlig ultraforarbejdet.
"I Danmark, og mange af de lande, vi sammenligner os med, er
et sted mellem 50 og 75 procent af det, vi spiser, ultraforarbejdet
mad. I ultraforarbejdningen har man smadret fibervæggen, så der
er ikke nogen konvolut omkring cellerne, og derfor går posten og
drysser alle brevene ud tilfældige steder. På den
måde kommer maden ikke særligt langt ned i
tarmen, og derfor får den ikke aktiveret
særligt mange L-celler."
Listen af ultraforarbejdede fødevarer er lang og omfatter ikke kun
fødevarer, der åbenlyst er usunde. Nej, også rigtig mange produkter, man måske ville tænke som sunde, er ultraforarbejdede. Det gælder blandt andet mange former for fabriksfremstillet brød, yoghurt,
myslibarer og plantebaserede mælkealternativer. Og rigtig
mange lightprodukter.
"I Danmark har vi haft meget fokus på at fjerne fedt fra vores
mad, og vi spiser mange lightprodukter. Men i processen med
at suge fedt ud af fødevarerne er de blevet ultraforarbejdede."
Hvad er forarbejdet mad?
1. Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer
Uforarbejdede fødevarer er blandt
andet bær, frugt og grøntsager, frisk kød,
æg og mælk.
Minimalt forarbejdede fødevarer er naturlige fødevarer, hvor uspiselige dele er blevet
fjernet eller udsat for processer såsom
tørring, frysning eller emballering.
2. Forarbejdede kulinariske ingredienser
Ingredienser baseret på gruppe 1-varer,
som er normale at bruge i madlavningen.
Det er for eksempel salt, sukker, smør,
madolie og honning.
3. Forarbejdede fødevarer
Mad, der er blevet fremstillet ved at blande fødevarer fra gruppe 1 og gruppe 2. Det
kan være saltede nødder, grøntsagskonserves, fisk i olie, hjemmebagt brød og øl.
Tilsætningsstoffer som antioxidanter og
konserveringsmidler kan indgå.
4. Ultraforarbejdede fødevarer
Industriprodukter med mange ingredienser, hvoraf flere er usædvanlige i køkkenet. Det gælder for eksempel farvestoffer,
emulgatorer og fortykningsmidler.
Industrielt fremstillede produkter, der ofte
fremstilles ved at kombinere flere processer eller omfattende bearbejdning. De
består af kemisk modificerede stoffer fra
råvarer, som modificeret stivelse og isolerede proteiner, kombineret med tilsætningsstoffer, som skal give den rette smag,
konsistens, udseende og holdbarhed.
Fødevarerne i denne gruppe er blandt
andet industribagt brød, sodavand, chokolade, is og leverpostej.
Kilde: Anette Sams i ”Kroppen kan selv”
Du får selv alle kalorierne
Anette Sams mener, at vi i Danmark ville have godt af at tænke
vægt og kost på en ny måde.
"Mange går op i, at overvægt hænger sammen med, at man har
spist for meget. Der, synes jeg, at det er vigtigt at sige, at man
måske har spist for meget af noget og for lidt af noget andet. På en
måde kan man ligefrem sige, at overvægt hænger sammen med,
at man får for lidt – for lidt stimulans af sine L-celler."
Ifølge forskeren gælder det altså ikke om at få så få kalorier som
muligt ved for eksempel at vælge lightprodukter i forbindelse
med et vægttab.
"Som regel tænker man, at man skal skrue ned for kalorierne for
at tabe sig. Derfor vælger mange kaloriefattige fødevarer, men de
er ofte ultraforarbejdede. Så ganske rigtigt får man færre kalorier,
men man sender så også mindre stimulans ned til sine L-celler.
Det gør det svært at
appetitregulere, hvis man
spiser lightprodukter og
andre ultraforarbejdede
fødevarer," siger hun.
Foruden at du ikke får
produceret de store
mængder GLP-1, når du
spiser ultraforarbejdet
mad, bruger din krop
heller ikke særligt meget
energi på at nedbryde det.
Anette Sams beskriver
det som, at ultra-forarbejdet mad er delvist fordøjet fra producentens side af.
"Ultraforarbejdningen gør, at du ”selv” får alle de kalorier, du spiser, fordi dit fordøjelsessystem ikke bruger energi på at nedbryde
maden. Er maden derimod IKKE forarbejdet, tager dit fordøjelsessystem nogle af kalorierne, fordi maden skal forarbejdes af
både dig og dine hjælpsomme tarmbakterier. Så det er to vigtige
ting: Du får ikke dannet GLP-1, og samtidig får du selv alle kalorierne, når du spiser ultraforarbejdet mad."
Sådan spiser du GLP-1-venligt
25 procent kål og andre grove grøntsager
Alle former for kål samt grove
grøntsager som rodfrugter og
bælgfrugter. Du kan spise det råt
eller tilberede det, men undlad at
tilsætte sukker og mel. Brug
gerne krydderier og olie.
50 procent grøntsager og frugt
Alle andre former for grøntsager
såsom agurk, tomat, ærter og
squash. Det er også her, frugt
hører hjemme, men du skal helst
have mere grønt end frugt.
25 procent gode fedt- og proteinkilder
For eksempel nødder, mandler,
frø, avokado, proteinrige
linser og bønner samt gode olier.
Du kan også spise æg, yoghurt
naturel, smør, kød af god
kvalitet og skaldyr.
Kilde: Anette Sams i
”Kroppen kan selv”
Skyldes det GLP-1 eller kosten?
Anette Sams er ikke i tvivl om, at det på flere niveauer er sundt at
spise mere GLP-1-venlig mad. Hvis du taber dig af det, kan hun imidlertid ikke sige præcis, hvor stor en del
af vægttabet, der skyldes den øgede GLP-1-
produktion.
"Hvis man skal lege djævlens advokat, kan man
sætte spørgsmålstegn ved, hvad der reelt ligger til
grund for et vægttab, hvis man spiser på en GLP-1-
venlig måde. Kosten vil gøre alt muligt sundt ved
dig, og derfor kan man spørge: Er du sikker på, at
det direkte er grundet den øgede GLP-1-produktion,
at man taber sig? Og nej, det er jeg ikke. Men det skal
ikke afholde mig fra at give det gode råd om GLP-1-
venlig kost videre. Desuden er det jo ikke et argument for
IKKE at spise på denne måde, at jeg får flere forskellige
sundhedsfordele ud af det."
Hun uddyber, at du ved at spise GLP-1-venlig kost vil få mange
grøntsager og andre planter, og at du derfor muligvis vil få færre
kalorier end ellers. Samtidig vil kalorierne sandsynligvis være
”bedre” i den forstand, at de både øger GLP-1-produktionen, og at
din krop skal bruge energi på at nedbryde dem. Der er altså mange
faktorer, der kan have indflydelse på et eventuelt vægttab, hvis du
begynder at spise, som Anette Sams anbefaler.
"Kroppen kan selv"
I sin nye bog, ”Kroppen kan
selv”, sætter lægemiddelforsker
Anette Sams fokus på det
naturlige alternativ til vægttabsmedicin. Med praktiske anvisninger får du at vide, hvad du kan
gøre, og hvordan du kan spise,
hvis du vil aktivere hormonerne
– ikke kun for at bevare en sund
vægt, men også for at regulere
blodtrykket og forebygge udbredte sygdomme og lidelser.
”Kroppen kan selv”, Anette
Sams, Gyldendal, 200 kr