Sexolog Jakob Olrik deler ud af sin viden om kvindens...

3 ting, du altid gerne har villet vide om din…

Vi har tidligere slået fast, at Jakob Olrik ved en ting eller to om sex. Han er forfatteren til bøgerne "Kvinde kend din mand" og "Mer' og bedre sex" og har flere gange delt sine guldkorn med os – blandt da snakken faldt på at kysse og senere mandens udstyr.

Denne gang skal vi have et selvtillidsboost. Kvinderne. Eller skulle vi måske hellere skrive, kussen skal? Vi drejede snakken syd på og fik opklaret et par spørgsmål, der opstod i kølvandet på at have læst Olriks sexguide til mænd "Mer' og bedre sex". Læs med. Vi lover du bliver både lettet og klogere.

Du skriver, at kvinder dufter godt dernede:

"Nogle gange skal kvinder overvinde sig selv, fordi de er så bange for at de lugter grimt, ikke har en pæn nok kusse, eller hvad ved jeg (...) Og så er det selvsagt essentielt, at du som mand gentagne gange under samlejet fortæller hende, hvor skønt hun dufter (...)."

Jeg har lært, man ikke må lyve. Gør du det?

- Nej! Det gør I. I Dufter! Det er feromoner, der sendes ud – der er jo en grund til, at I har en duft dernede. Mænd elsker det. Sådan er det hos alle pattedyr, for at vi tiltrækker den rette mage. Og hvis det virkelig ikke dufter godt, kan det være fordi, der er noget galt. Der kan være noget med syre/base-forholdene, der ikke er i orden.

- I Japan har man tradition for at dufte en kvinde i skridtet. De sælger brugte trusser i automater i metroen. Det handler om, at man anerkender kvinden, og det stimulerer manden. De er som en sporhund. Og I har det på samme måde med mænd. De har jo også hormondufte.

"Vi får en naturlighed i alt det, der i bund og grund er unaturligt."

Du tror seriøst, alle mænd elsker det!?

- Der er en tendens til, at vi prøver på at gøre alt naturligt unaturligt. Vi sprøjter plastik i brysterne og prøver at fjerne rynkerne. Og alle skal have den samme fisse. Sådan en standardiseret pornofisse. Kvinder barberer sig og må pludselig ikke have nogen kønslæber. Og sådan er det også med dufte. Mange bruger intimsæber og alt muligt for at fjerne duften. Meget af duften sidder også i hårene, og når du fjerner dem, så fjerner du også noget af din duftpragt og feromonerne. Det gør, at vi får en naturlighed i alt det, der i bund og grund er unaturligt.

- Sex er en sanseeksplosion. Det er en håndgranat ind i sanseorganet, og duftene er ekstremt vigtige og meget undervurderede. Det er den ældste sans, vi har. Den er på mange måder vildt mishandlet, og vi sprøjter os med alt mulig kunstigt. Men lugte kan styre vores humør og dufte kan også gøre os liderlige. Derfor er det virkelig vigtigt, at man også bruger lugtesansen, når man har sex. Vi skal bruge den aktivt. Bare du bevæger dig fra min armhule og ind på min brystkasse, så vil der jo allerede være en kæmpe forskel. Det er meget sensuelt at være lidt snusende. Dufte til hendes hår, til hendes mave, lige bag øret, hvor kvinden udskiller enormt mange dufte alt efter, hvor hun er i sin cyklus.

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: 3 ting, du skal vide om hans...

I bogen guider du både til oralsex og til, hvordan manden skal gribe optakten an, når han giver finger. Det kalder du Tour de France, hvor der blandt andet står:

TREDJE ETAPE: Nu skal du have fat i de ydre skamlæber – og kun dem! Her nipper du forsigtigt rundt i de ydre skamlæber med fingrene (...) Hvis du har udsyn til, hvad du laver, vil det være ekstra sjovt også for dig, fordi du faktisk kan modellere hendes skede og lave små figurer af de ydre skamlæber, mens du nipper og masserer dem blidt.

Det lyder altså helt skørt i mine ører! Men måske handler det bare om, at jeg normalt ikke er "behind the scenes" og hører, hvad selve teorien er bag...

- Det handler i bund og grund om, at hvis han går direkte på klitoris, har hun ikke den sensitivitet ved brysterne eller alt det omkring. Hvis hun slet ikke er blevet berørt, og de sidder og kysser, og han rør ved brysterne, er det meget intenst. Derfor skal han starte med alt det omkring. Det er det, Tour de France er en guide til. En guide til at lære teknikken som mand. Det er lidt ligesom en spiral, hvor man bevæger sig ude fra og ind og tager klitoris til sidst. Så bygger du det op, og det bliver ekstremt pirreligt for kvinden. Det bygger hendes liderlighed helt vildt op.

"Det er bare vigtigt at have humor med, når vi har sex. Det skal ikke være så alvorligt og graciøst."

Men du skriver også, at man kan forme alle mulige figurer af kønslæberne!?!

- Haha, det er mest for sjovt, og ikke fordi jeg synes, man skal sidde og lave små elefanter af hendes kønslæber. Det er bare vigtigt at have humor med, når vi har sex. Det skal ikke være så alvorligt og graciøst. Få noget humor ind i det. Hvis det ikke lige lykkes helt, så grin af det for helvede. Det gør det meget mere legende og let, at det ikke skal være så alvorligt og perfekt.

Og i den forbindelse virker det oplagt at bringe noget på banen, som mange kvinder helst ville se forsvinde fra jordens overflade. Kusseprutter. Du skriver:

"Kusseprutter er godt!"

Jeg er uenig. Du bliver nødt til at uddybe.

- Det betyder jo, at hun er stram nok til, at der kan kommer et vakuum. Du kan jo ikke lave kusseprutter på sådan en halvslap en. Det betyder for begge parter, at det er godt. Og for hende betyder det, at han fylder hende helt ud, så luften bliver presset ud igen. Og det er jo et godt tegn. Et eller andet sted skal man da gå efter det. Og i stedet for at blive flov over det, så grin og kom videre. 99 procent af alle kvinder ville sikkert blive forlegne over en kusseprut, og det er det, jeg prøver at ændre lidt på. Men helt ærligt. Kom videre.

Du skriver, at det burde stå i grundloven, at vi skal onanere to gange om ugen, men at kvinde skal droppe vibratoren?

Hvad er det for noget med den dildo (...) Hvor er sensitiviteten og kærligheden blevet af? Hvorfor er vi begyndt at tro, at seksuelle problemer skal løses med hjælp udefra – fremfor indefra?

- Onani er grundforudsætningen for et godt sexliv. Hvis du ikke kan håndtere dig selv, kan du jo heller ikke forvente at andre skal kunne gribe dig an, vel. Som Woody Allen sagde: Onani er sex med en, man virkelig holder af. Det synes jeg er en fantastisk beskrivelse. For det er jo selvforkælelse. Man kan udforske sig selv.

Men hvorfor ikke en dildo?

- Jeg har det lidt med sexbutikker som med legetøjsforretninger. Hvis du overlader sit sexliv til silikonemarkedet, er det som at parkere dine børn i BR-legetøj og hente dem 20 år efter og håbe på, at der er kommet noget godt ud af det. Det er naivt at tro, at du udvikler dig seksuelt på den måde. Det, der rent faktisk sker, er at du vil flytte din følsomhed fra klitoris, fordi du vil blive afhængig af din vibrator. Du kan få svært ved at komme ved en mands berøring, fordi det pludselig ikke er kraftigt nok. Så er du det, der hedder dildoafhængig. Og det er sgu nederen.

"Hvis du overlader sit sexliv til silikonemarkedet, er det som at parkere dine børn i BR-legetøj."

Har du mødt mange kvinder, der er det?

- Ja, det er meget udbredt. Man kan sammenligne kvinders brug af sexlegetøj med mænds forbrug af porno. Det har lidt samme virkning; vi fjerner os fra det naturlige og fra virkningen. Og fjerner os fra kreativiteten og opfindsomheden. Hvis man gerne vil bruge rekvisitter i sit sexliv, er der jo så meget, man kan bruge. Kig i køleskabet.

- Sex er en kunstart. Det kan opøves til, hvor man kan bringe alle mulige stemninger og følelser på banen og kaste sig rundt i et univers, der er helt fantastisk – især i vores kontrollerede og trivielle tilværelse. Det er enormt fedt. Det ville være forfærdeligt, hvis det altid skulle være storslået og langvarigt. Quickies er slet ikke til at fornægte, men det andet, hvor man virkelig dyrker det, er slet ikke til at fornægte. Sætter du et døgn af til virkelig bare at knalde og elske og bolle og kneppe, og hvad du ellers gør, så vil du være opfyldt af alle mulige belønningsstoffer oppe i hjernen i mange, mange dage efter.

Er det noget folk gør for lidt, tror du?

- Jeg tror ikke, vi knalder for lidt. Det er der selvfølgelig nogle singler og i nogle parforhold nogen, der føler, men generelt tror jeg, vi er ret udlevende. Men det er ikke så meget frekvensen, jeg snakker om. Det er mere kvaliteten. Hvad er det for en sex, vi har?

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Her er teknikken til at blive en god kysser