Alba August: "Unge i dag er fanget i kravet om perfektion, det er en urimelig måde at leve på"

– Jeg gik til teater som barn og senere på teatergymnasium, hvor vi spillede teater 10 timer om ugen. Jeg voksede op i Stockholm med min mor og mine to storesøstre, men flyttede til København for fire år siden, da jeg startede på skuespillerskolen (Den Danske Scenekunstskole, red.). Jeg føler mig hjemme her. Jeg har venner og familie, forstår sproget, og der en god kultur for teater og musik og mange spændende forestillinger og koncerter.

– Jeg har aldrig mærket et pres fra min familie (Alba August er datter af skuespiller Pernilla August og filminstruktør Bille August, red.). De er fuldstændig pisseligeglade med, hvad jeg laver og elsker mig, som jeg er. Men det kan da godt være, at der er et pres udefra. Det virker heldigvis til, at andre har et godt billede af dem, og det er jo fint at blive forbundet med noget positivt. For mig er de jo bare mor og far. De er også meget gode til at holde mig nede på jorden og sørge for, at jeg lægger fokus de rigtige steder – i selve arbejdet og ikke så meget i succesen. Min baggrund har helt klart betydet, at jeg har set, hvor meget det koster at lave det, jeg laver, og hvor meget tid og hvor mange kræfter, man skal bruge på det.

– Når jeg træder op på en scene, mærker jeg både frygt og frihed. Fordi jeg kan give slip på alt og tillade karakteren at gøre nogle ting, jeg ikke ville gøre i virkeligheden. Jeg føler mig meget tryg på en scene. Som barn tilbragte jeg meget tid på filmset og på teatret og måske er det derfor, at jeg tager miljøet med ro i dag. Jeg tror, at alle går rundt med en frygt for at mislykkes. Mange af mine venner er også skuespillere, og jeg tror i virkeligheden, at det er noget, vi allesammen kæmper med. Men jeg er et sted, hvor jeg føler mig godt tilpas, og der er mere lyst end frygt. Jeg er alt for nysgerrig til at køre på en lige linje med et hverdagsjob.

– Jeg har tillid til mig selv og kender mine styrker. Jeg har fundet ro i mig selv og ved, at jeg nok skal klare den. Det er kommet med de udfordringer, livet har givet mig. Det er smukt, hvordan modgang kan forvandles til styrke.

– Det værste ved at være ung i dag er, at vi har så travlt, og der er så meget fokus på, hvad andre synes om os. Du skal være en succes, blive til noget, se godt ud, leve sundt, træne hver dag og samtidig have mange venner og tage til alle festerne. Unge i dag er fanget i kravet om perfektion, det er en urimelig måde at leve på. Vi har svært ved at vise, hvem vi er, for vi er bange for at falde igennem i forhold til andre. Det er vigtigt at have kontakt til dine egne følelser og mærke, hvad du selv har lyst til eller brug for, i stedet for at tage beslutninger ud fra andres krav.

– The Rain handler om en gruppe unge mennesker, som prøver at overleve i et post-apokalyptisk samfund. De har mistet alt, og det synes jeg, er meget smukt. Fordi de kun har hinanden og er afhængige af hinanden. Jeg spiller karakteren Simone, som har været låst inde i en bunker i seks år med sin lillebror. Hun fokuserer kun på, at han skal have det godt og overleve, så hun lægger sine egne følelser og behov til side. Når de så kommer ud af bunkeren, skal hun deale med sig selv, og det er vildt fedt, fordi hun skal igennem en kæmpe udvikling i serien.

– Jeg stræber efter de roller, hvor jeg er lidt ude at skide, eller hvor det bare er en kæmpe udfordring. Da jeg fik rollen i The Rain, som er en stor hovedrolle i den første danske Netflix-serie med otte afsnit, tænkte jeg: "Hvad fanden har jeg sagt ja til?" Men jeg synes jo, at det er skidesjovt og det er sådan, jeg bliver stimuleret. Ellers ville jeg begynde at kede mig.

– Jeg elsker Astrid Lindgren. Hun er et kæmpe idol, og jeg er vokset op med hendes bøger, så det var med en blanding af angst og begejstring, at jeg sagde ja til rollen. Men så snart vi gik i gang med optagelserne og dykkede ned i karakteren, glemte jeg al nervøsiteten, for jeg havde et fantastisk samarbejde med instruktøren Pernille Fischer, og så er det bare en historie, der fortjener at blive fortalt på film. Mine yndlingskarakterer fra hendes univers er Madicken og Ronja Røverdatter. De laver både ballade og tager et kæmpe ansvar, og begge fortællinger rummer både humor og alvor.

– Astrid Lindgren var en stærk kvinde med et stort mod. Som 17-årig tog hun alene til Danmark for at føde i skjul, og senere flyttede hun alene til Stockholm. Hun var meget selvstændig. Hun var også et meget empatisk menneske, der tog sig af alle omkring hende.

– Jeg drømmer om at arbejde sammen med instruktører som Julie Andem, der har lavet SKAM, som jeg synes er helt fantastisk. Og så er det jo bare fedt at arbejde sammen med skuespillere, der har vildt meget erfaring og lære af dem. Drømmen ville være at arbejde sammen med Meryl Streep eller Michelle Williams, hvis man må drømme så stort. De er begge virkelig gode.

Hvad håber du har forandret sig i verden om 20 år?

– Jeg håber på at se nogle flere filmfortællinger om kvinder og flere kvindelige roller. Der er så meget af kvindernes historie, som jeg ikke ved noget om, og som jeg ikke har set på film endnu. Og så håber jeg, at der ikke kun kommer flere kvinder på det store lærred, men også bag det.