Parferie på Amalfikysten: Smukt, lokalt og romantisk

Ring, ring, ring ... vov, vov, vov, vov, ...kyklikyyyyy, muhhhh, muhhh, pip, pip, pip .... Godmorgen, vi vågner naturligt til lyden af landsbyens kirkeklokker, der ringer solen op, hanen der galer, koen der muher, hundene der gør og fuglene der pipper om kap. Den første rigtige menneskeskabte lyd, vi hører, kommer fra en hæs tøffende motor, det er én af de der små trehjulede tuktuks, der hiver sig op af bjerget med en bonde bag rattet. Ellers er der helt stille. Solen er lige stået op og begynder allerede at sende sine varme stråler ned på os. Luften er let og frisk og her dufter af nabokonens hjemmebagte brød ... og den nybryggede espresso vi har i de små kopper på bordet foran os. Udsigten ned over bjerget, med vinranker og oliventræer og ud over det blå hav, er fuldstændig magisk og vi sidder bare der på den store terrasse under himlen og kigger ud og lader os opsluge af det eventyrlige scenarie.

Vi har sat tiden i stå og er dumpet ned i den lille bjergby San Lazzaro, hvor vi har lejet et hus gennem Airbnb. Vi er ankommet tidligt om morgenen, i tæt tåge og Gilda, som vores vært hedder, har været så sød at lægge nøglen til os, så vi kan låse os ind hendes hus, hvor vi skal bo i stueetagen de næste 12 dage. Ovenpå bor hendes onkel, og nedenunder har hendes morfar sin frodige have, hvor han går rundt og passer sine afgrøder. Og det kommer vi til at nyde godt af – allerede da vi ankommer, står der i køkkenet en kæmpe buket af rosmarin fra haven, og senere kommer Gildas morfar med nyhøstede økologiske courgetter og hvidløg fra haven og forklarer os på italiensk, hvordan vi tilbereder dem, helt enkelt. Og det sker flere gange i løbet af de næste par uger, at vi er så heldige at få leveret friske grøntsager fra familien, og vi kommer til at synes, at de bedste måltider er dem derhjemme på terrassen under stjernehimlen, tilberedt af simple råvarer og med en flaske lokal vin uden etiket til én euro.

San Lazzaro er en lille hyggelig bjergby, hvor den smukke og vigtige kirke er samlingspunktet på det lille torv. Den binder og samler både de lokale folk og byens små butikker. Det romantiske torv er stedet, hvor de lokale mænd og koner mødes og sidder på bænkene og betragter landsbylivet eller besøger kirken med en lille bøn. Frisk drikkevand køber byens borgere ved en vandpost på størrelse med en telefonboks, nutidens brønd, hvor de fylder rent bjergvand på flaske for bare 5 cent pr. halve liter. Landsbyen har også en festplads, bag kirken, hvor de lokale fejrer deres festlige begivenheder, og en tidlig morgen, hvor vi kommer forbi, kan vi se, at der har været sølvbryllup. Helt simpelt med skæve langborde, der er sat op i haven, og kulørte lamper og pynt, der hænger fra ned træerne. San Lazzaro er lige sådan en bjergby, vi havde drømt om at bo i, da vi hjemmefra planlagde vores rejse. Lidt væk fra de meget turistede byer nede ved kysten. En by, hvor de lokale bor og lever deres liv, og ikke en kulisse fuld af turister. De eneste andre turister, vi ser, er dem, der kommer op for at vandre på de oldgamle æselstier, der tidligere forbandt de mange kirker og klostre i området. Nu er der anlagt veje, der snor sig i hårnålesving rundt om og gennem bjergene, og selvom San Lazzaro kun ligger fem kilometer oppe i bjergene bag Amalfikysten, er det fem kilometer i fugleflugt, så det tager godt 30-40 minutter at komme op eller ned af bjerget i bil, fordi vejen snor sig som en slange om bjergene. Men det gør ikke noget, for undervejs er der de mest betagende udsigter, spisesteder og værksteder og et landskab, der tryllebinder os.

LÆS OGSÅ: Feriedestinationen til dig, der elsker Toscana - men ikke turister

Guddommelige udsigter og smukke vandreture

Her er det naturen, der bestemmer, og det fascineres vi storbyboere af. Nogen steder er den næsten ufremkommelig. Man føler sig lille på en storslået måde. Det er fedt at skulle slås lidt med naturen, at overvinde sig selv og finde kræfter til at gå langt i varmen, gennemføre en strækning, svede, mærke tørst og sult og så komme frem til målet. Men belønningerne er mange. Bare det at komme ned og løbe direkte ud i havet er en belønning i sig selv. Den første dag begiver vi os til fods ned af bjerget, vi har hørt, det kan gøres på 40 minutter ned til den nærmeste strand. To en halv time senere står vi ved Lido degli Artisti, en af de mange små strande langs kysten, godt varme og ret ømme i kroppen efter en nedtur i et terræn, der ikke egner sig til de klipklappere, vi helt optimistisk har smuttet fødderne i. Men hold da op en vidunderlig tur, hvor vi følger den gamle æselsti ned af bjerget og går midt i den rå natur. Efter nedkøling i havet er vi, næsten, friske på at gå op igen, og turen op virker sjovt nok kortere, men nu kender vi også vejen. Godt oppe i landsbyen igen belønner vi os selv med de lækreste pizzaer fra den lokale restaurant. Vi synker ned under stjernehimlen derhjemme på terrassen, totalt udmattede efter dagens bedrift.

En af de stier, vi også virkelig kan anbefale, er Gudernes sti, Sentiero degli Dei, som går fra byen Bomerano til Positano. Stien er ca. 9 kilometer lang, ligger 600 meter over havet, og det tager cirka 4 en halv time at gå den. Vi forstår med det samme navnet på stien. For den går gennem den mest guddommeligt smukke natur med de mest magiske udsigter over det koboltblå hav og grønne bjerge og Amalfikystens pastelfarvede byer og formfuldendte kirketårne. Det er en helt særlig følelse at betræde de ældgamle sten, som trappetrinene på stierne er anlagt af, slidt og formet af tidligere vandreres fodspor.

På vejen opdager vi et lille vandfald, som ligger tilbagetrukket fra stien, helt hemmeligt og frodigt. Vi drikker af det iskolde vand, der løber fra den lille kilde under vandfaldet, hvilken belønning at stå her. Videre på vores vej kommer vi forbi gamle ruiner, efterladte huse, der ligger som små perler tabt i landskabet og fortæller om et liv, der har været engang. Og hele tiden er vi ledsaget af de skønneste dufte, som kommer fra naturens egne vilde urter og blomster, fennikel, rosmarin og oregano, og vi samler gladeligt ind og stopper alle lommer med vilde urter til vores aftensmad. Turen ender i Positano, den pastelfarvede by, som på afstand ser betagende uskyldig ud, men ved nærmere eftersyn er fyldt med alverdens turister. Efter en tur på stranden hopper vi på bussen tilbage til Bomerano, hvor vi startede dagens rejse.

Efter et par uger er sanserne fyldt op. I os sidder eventyr og billeder af den mest guddommelige natur, dagenes lethed og smagen af syditaliens enkelthed.

LÆS OGSÅ: Samsø er den ultimative feriedestination for foodies

Besøg byen Amalfi

Til trods for sine relativt mange turister er byen Amalfi også en lokal by med dejlige strande og lækre isbarer (prøv den lokale citronsorbet med friske jordbær!). Vi fandt en fin lille strand nede ved havnen, hvor der kun var italienere, og det var sjovt at opleve det lokale liv udspille sig dér, med mammaer og deres bambinoer og madpakker. Vi svømmede rundt i det delikate koboltblå vand, blandt fiskerbåde og legende børn, med udsigten til det guddommelige landskab med klipper og bjerge over os.

Amalfi har en meget smuk domkirke, og du kan være heldig at opleve optakten til et bryllup dér, det gjorde vi og så bruden komme gående ned af hovedgaden med det helt store udstyr, det var ret fint og stemningsfuldt.

Prøv at søge væk fra hovedgaden og gå på opdagelse i de små trange gader. Vi tog den lille sti af trapper som går fra Amalfi til nabobyen Atrani, hvor vi kom igennem smalle stræder, helt tæt op til hvor de lokale bor i deres pastelfarvede huse med hellige billeder på væggene. Undervejs passerer vi små husaltre og udsigtspunkter med de skønneste udsigter ud over de to byer, bjergene og havet. Smut ned til den lille strand i Atrani og snup en dukkert og nyd strandlivet i det lille fiskeleje.

LÆS OGSÅ: 5 nordiske natur-getaways

Her skal du bo

Hvis du gerne vil lidt væk fra kysten og de mange turister og den mondæne Amalfikyst, skal du booke en bolig gennem Airbnb. Du kan sagtens finde noget, der er til at betale og oven i købet har den lokale charme og ro. Vi gav 475 kr. i døgnet for stueetagen i det fine hus i bjergbyen San Lazzaro.

Airbnb.com

Det skal du tage med hjem

Lokal keramik, limoncella og alt med citronduft og smag... De amalfitanske citroner er helt specielle, sødere en andre citroner og smager og dufter himmelsk. Desværre er det svært at få citronisen med hjem!

Sådan kommer du dertil

Vi købte billige flybilletter til Rom og lejede en bil derfra. Alternativt kan du flyve til Napoli, som ligger meget tættere ved Amalfikysten, men det er noget dyrere og der er ikke daglige afgange fra København. Det er en god idé at leje en bil for at komme rundt til de omkringliggende byer.