Gravid Anne Glad: ”Han ville gerne have børn, og jeg ville gerne have ham”

– Jeg var 41 år og single, så jeg sagde til mig selv: Skal vi ikke bare aftale, at det ikke bliver til noget med de børn? Og det havde jeg det faktisk helt fint med. Det gjorde mig ikke ked af det at lukke den dør, siger den i dag 45-årige livsstilsekspert i denne uges ALT for damerne, der er på gaden torsdag d. 13. juli.

Der gik ikke ret længe, før døren blev åbnet på klem igen. Senere samme år mødte hun nemlig den 13 år yngre Kim Vagn Wagner.

Det første møde mellem Anne og Kim er næsten som taget ud af en romantisk film. Han så hende på en bænk i Botanisk Have og kontaktede hende efterfølgende. Det fortæller hun blandt andet i ugens blad. 

De begyndte at date, blev kærester, og allerede efter et par måneder flyttede Kim ind i Annes københavnerlejlighed. Det blev hurtigt tydeligt for hende, at hun og Kim var to vidt forskellige steder i livet. 

– Da vi begyndte at se hinanden, tror jeg, at vi begge tænkte, at det var lidt ufarligt. Det var ikke meningen, at vi skulle være et par – vi skulle bare have det sjovt – for vi var meget forskellige. Men så forelskede vi os jo for alvor, siger Anne og fortæller, at de helt fra begyndelsen var opmærksomme på, at der var nogle grundlæggende ting, som de var nødt til at få debatteret. Særligt en ting, forudså Anne, kunne blive et problem. Spørgsmålet om børn.

For mens hun havde droppet tanken om at blive mor, ønskede Kim at blive far.

– Det var jo en potentiel partystopper. Det vidste vi jo godt, men det er jo mega uromantisk at tale om den slags, og jeg tror ikke, at man skal kvæle forelskelse i rationaler. Kim og jeg er følemennesker og navigerer mere efter vores følelsesliv end vores fornuft, så vi parkerede det og aftalte, at vi lige skulle huske at tale om det, inden det løb helt af sporet, og vi blev flettet for meget ind i hinanden, siger Anne.

Først var det planen, at de skulle have snakken, inden de flyttede sammen. Men det skete ikke. Så blev det i stedet, når de "havde boet sammen et stykke tid" – en dejlig udefinerbar deadline, der betød, at de boede sammen i flere år uden rigtig at tale om det, der i værste fald kunne blive slutningen på deres forhold.

"Okay, så gør vi det!"

I sommeren 2015 kunne Anne og Kim dog ikke udskyde diskussionen længere, og på en tre ugers ferie i Annes sommerhus i Italien åbnede de op for den. Der var solskin og lyse aftener, og der var tid og ro til at tænke, tale og overveje.

– Vi var enormt forelskede og blev tættere og tættere og begyndte at forestille os en fælles fremtid. Og så måtte vi jo hellere tale om det, for det ville være rigtig ærgerligt, hvis vi havde ti skønne år sammen og så måtte gå fra hinanden, fordi vi ikke havde fået debatteret det færdigt, siger Anne, der sammen med Kim brugte de tre uger på at genoptage samtalen flere gange.

Den endelige beslutning blev truffet en dag, hvor hun og Kim lå på den italienske terrasse under solens varme stråler.

– Kim havde – siden jeg mødte ham – snakket om, at han en eller anden dag skulle have en familieforøgelse, og selvom jeg aldrig havde haft den der baby-craving, havde jeg fået lyst til at få børn med Kim. Jeg var forelsket, og det føltes bare rigtigt, så jeg sagde: "Okay, så gør vi det!" Det var både vildt og rørende, men også lidt skræmmende at sige højt. For det var jo ikke sikkert, at det kunne lade sig gøre, siger Anne, der udmærket var klar over, at hendes dengang 43 år kunne være en udfordring, men som hun siger:

– Han ville gerne have børn, og jeg ville gerne have ham.

Efter en spontan abort, der satte projekt "baby" på standby, genkendte Anne nytårsaften en følelse i kroppen, selvom parret havde besluttet sig for at være forsigtige.

To dage efter tog hun en graviditetstest. Og den var positiv.

– Jeg tænkte bare "fuuuck!" Jeg forstod det slet ikke, og de første minutter brugte jeg bare på at forsøge at regne ud, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre. Men så kom Kim i tanke om, at der jo lige var den der ene gang efter en fest... griner Anne, der derefter kunne give plads til glæden.

– Det var en gave, at det skete sådan. Første gang var det "jeg har ægløsning, super, bum", og så var det det. Anden gang var helt anderledes, for det er meget federe at blive gravid, fordi man har bollet og har glemt at passe på, end fordi man har siddet og planlagt det. Jeg følte mig som en uansvarlig teenager, og det var fantastisk, ler hun.

Til september venter parret altså deres første barn. En søn. Om han skal søskende siger Anne:

– Juryen er stadig ude. Kim synes, at det kunne være sjovt med en mere, men jeg ved ikke helt. Nu er jeg gået med til én. Og det glæder jeg mig til, men jeg er ikke sikker på, at flere børn er vejen frem til et langt og lykkeligt ægteskab, griner hun og tilføjer:

– Men man skal aldrig sige aldrig. Jeg har jo skiftet mening før.

Læs hele interviewet i bladet, hvor Anne Glad fortæller, hvordan det er at være i midten af 40'erne og gravid, og hvilke udfordringer hun har mødt i det spæde stadie til at blive mor for første gang.