”Vi skal ikke acceptere, at hadbeskeder vælter ind over de kvinder, der deltager i debatten"

”Du er en retarderet invalid gnom”.

”Læs en bog, bitch”.

”Du er så klam”.

”Dræb dig selv”.  

I forrige uge var der igen en forbitret type, der sendte mig svinere på Instagram.

Jeg har gjort det til en vane at lægge den slags beskeder ud til offentlige skue på mine stories. Fordi jeg ikke kan holde ud at lade den slags gå ubemærket hen og slet ikke, at de mænd, der kontakter mig, kan gå hundrede procent ustraffet videre og chikanere den næste kvinde i rækken.

Det sjove er, at det næsten uden undtagelse afføder nye beskeder fra trolden i indbakken, der kræver, at jeg fjerner dem. Der kommer sjældent en undskyldning, men gerne en masse argumenter for, hvorfor min handling er ydmygende for dem.

Så er det, jeg gerne påpeger, at det at sende fremmede mennesker hadske beskeder ikke ligefrem er indbegrebet af god opførsel. Det undrer mig helt ufatteligt, at man kan få sig selv til at skrive de mest vanvittige ting, true med vold og voldtægt, men ikke kan stå på mål for det.

Her kan man virkelig tale om kognitiv dissonans.

FOKUS: Vi taler højt om vold – tal med

I år sætter ALT.dk og krisecentret Danner fokus på voldsudsatte kvinder og de løsninger, der er behov for i dagens Danmark, så vi kan komme volden og skammen til livs.

Læs mere på ALT.dk.

Du kan også lytte til podcasten ”Vi taler højt om vold” fra den 8. marts i Apple Podcasts.

Vi taler højt om vold – tal med!

Kvindehadet lever stadig

Jeg er langt fra alene om at modtage mildt sagt ubehagelige beskeder i mine digitale postkasser eller som kommentarer på Facebook, Instagram og Twitter. Altid fra et profilnavn uden ansigt.

Jeg kender ikke en kvinde, der på den eller anden måde har optrådt i den offentlige debat, der ikke har modtaget enten trusler om vold, verbale angreb eller gud bedre det, dick picks.

Mænd oplever også digital chikane. Det går bare meget sjældent på deres køn.

Og det er en vigtig pointe, fordi det illustrerer det kvindehad, der trods års frigørelse stadig findes i vores samfund – og ikke mindst i den digitale sfære.

Digital vold bør være strafbart

Men hvad gør vi ved det?

Mit bud er, at lovgivning, der beskytter mod digitale krænkelser, bør være en større prioritet for vores folkevalgte.

I 2015 advarede FN om, at digital vold mod kvinder, er et globalt problem. En undersøgelse fra Amnesty International, foretaget i 2017, viste, at en ud af fem danske kvinder har oplevet digital vold. 

Alligevel har vi stadig ikke en tidssvarende lovgivning, og derfor bliver digitale krænkelser sjældent straffet. Vi har endelig fået en lovgivning, der gør psykisk vold til en strafbar handling.

Desværre gælder det ikke for digitale krænkelser. Det samme gælder bestemmelsen om hadtale, der heller ikke beskytter ofre for digital vold.

Foregår virtuelt, men føles virkeligt

Nu sidder du måske og tænker, at det ”jo ikke er rigtig farligt, når det foregår på nettet”.

Men jeg kan love dig for, at det føles ganske virkeligt.

Det er vanvittigt grænseoverskridende at vågne op til mængder af had og fantasier om, hvilke sadistiske overgreb jeg fortjener at blive udsat for. 

Det er derfor, jeg nu har fået hemmelig adresse og telefonnummer.

Jeg vil gerne understrege, at det er ikke synd for mig.

Jeg har selv valgt at deltage i den offentlige debat og at arbejde i en branche, hvor man bliver udsat for kritik. Saglig kritik er altid velkommen.

Men jeg nægter at finde mig stiltiende i trusler og chikane.