Sætningen brændte sig fast hos Anne: ”Mage til kold luder skal man lede længe efter”

Jeg har besøgt denne lille godte, meget petit med nogle mega lækre bryster og krop, ok massage mellem hård. Selve akten var lidt små kedelig med meget lidt indlevelse og ingen øjenkontakt, men hun er ekstrem stram og giver et godt øko blow.

Pige udseende 8/10                                                                                       

Stedet 7/10

Sex 6/10

Ovenstående er blot ét eksempel på de mange tusinde anmeldelser af prostituerede, som journalist Anne Skjerning er stødt på i sin research.

Hun står bag den prisvindende podcast Det brændte bordel, der handler om en tragisk mordbrand, der fandt sted på et bordel i Aalborg i 2017. Her omkom en ung, polsk kvinde, der arbejdede som prostitueret, i en brand, som en gruppe polske bagmænd er blevet tiltalt for at have påsat.

I podcasten kommer lytterne helt tæt på baggrunden for den tragiske hændelse og bliver klogere på en underverden af prostitution, som de færreste kender til, selvom den findes overalt i landet.

”15 minutter koster 400 kr.”

Det hele startede tilbage i marts 2020 med en undren hos DR-journalist Anne Skjerning. Hun var begyndt at kigge lidt på prostitutionsmiljøet i Danmark, og der var noget, der ikke hang sammen:

I Danmark er det nemlig lovligt at sælge sex, så længe man ikke tjener penge på andres salg af sex, for så er det rufferi. Men kan det virkelig lade sig gøre, at ingen i miljøet er organiserede? Er det realistisk, at der ikke bliver koordineret mellem de mange kvinder – ofte udenlandske fra Østeuropa, Thailand eller med latinamerikansk baggrund – som sælger sexannoncer online?

”Min logik sagde mig: Kvinder, der kommer hertil og ikke kan sproget – hvordan skulle de kunne lave en annonce og finde et sted at være og skaffe et telefonnummer? Du skal jo både vide noget om SKAT og politi og alt sådan noget. Det er ikke ligetil. Så tanken var: De må være organiserede på en eller anden måde. Og så tænkte jeg, at hvis der er en organisering, så må man kunne se det digitalt, for der må jo være et overlap i, hvem der opretter annoncerne,” forklarer Anne.

Derfor begyndte hun med hjælp fra et digitalt værktøj, en såkaldt ”webscraper”, at indsamle enorme mængder data til sig fra de mange hjemmesider, hun fandt med sexannoncer.

”Der gik ikke lang tid, så havde jeg tusindvis af online-annoncer, og de er fulde af oplysninger. Du får fx informationer om kvindernes hårfarve, deres intimbarbering, deres bryststørrelser, deres ydelser ned i mindste detalje – om de sælger med eller uden anal, eller at 15 minutter koster 400 kr.,” siger Anne, der især blev overrasket over, at prostitution vitterligt foregår overalt i Danmark:

”Der er bare ikke det sted på landkortet, hvor der ikke er prostituerede– selv den mindste flække. Det er ret vildt.”

Kræsne kunder

Én ting er udbredelsen af sexannoncer, og hvor (overraskende) stort udbuddet er i Danmark. Noget andet er selve kundekredsen, der har overrasket Anne mindst ligeså meget:

”Det har været en øjenåbner for mig, at mange kunder er ret ressourcestærke, for der nogle forestillinger om, hvem det er, der går til en prostitueret langt ude på landet, og at det er lidt sølle og taberagtigt. Men der må jeg bare sige: Det er ikke den fornemmelse, jeg får,” siger hun og uddyber:

”De er typisk meget velformulerede, og mange er dybt reflekterede og sætter kommaerne rigtigt. Man kan se, at nogle af dem synes, det er fedt at skrive lange historier om ”deres erobringer”, så der går næsten litteratur i den for nogle af dem,” siger hun.

”Der er også en del, der godt kan lide at flashe, hvor mange penge de har råd til at bruge. Det er jo ret dyrt at gå til prostitution. De fleste betaler 1.000 kr. og opefter, og det er jo ikke alle, der har råd til det.”

Går op i kvindernes attitude

På det online-forum, som Anne primært har researchet i, er der omkring 30.000 medlemmer – men ofte læser mange flere med.

De deler deres oplevelser og spørger for eksempel til erfaringer med specifikke prostituerede.

”De giver anmeldelser med karakterer. For eksempel går de ikke bare op i, hvordan kvinden er, de går også op i, hvordan stedet er. For det skal være diskret. Så hvis stedet ligger lidt for offentligt, så får det en dårlig anmeldelse. Og så skal det også være pænt, og der skal være bad, og der skal være dit og dat, ellers vil de også klage over det. Og så forventer de selvfølgelig, at kvinderne er soignerede og pæne og smilende og imødekommende,” forklarer Anne.

”De går op i, at kvinderne skal være slanke og unge, men de går også meget op i deres attitude, og det er noget af det, jeg synes er ret vildt, hvis man tænker på, at det er nogen, der altså bare er på job. De lægger for eksempel vægt på, at kvinderne ikke må være mekaniske. Det er vigtigt, at de allerede smiler, når man møder dem i døren, og at de ikke kigger på deres ur eller deres mobiltelefon. Det er som om, de forventer, at de skal være vildt dedikerede, fordi det, de sælger, er selvtillid til en mand. Han skal ikke bare tjenes af en mekanisk kvinde. Han vil føle sig begæret.”

”Det stod på menuen”

Ofte er der høje forventninger og krav fra kundernes side – og tonen kan være hård, forklarer Anne:

”De taler som om, at de er forbrugere, der sidder i en dårlig situation, fordi de er på et marked, der ikke er reguleret af noget som helst. Du kan jo ikke klage til Forbrugerrådet eller ombudsmanden, hvis du er blevet snydt, så kunderne føler, at de skal hjælpe hinanden. Hvis en kvinde f.eks. har lovet, at hun sælger analt, og alligevel ikke vil, når kunden kommer frem, så er reaktionen: ”hvad fanden er det for noget.” Meget utilfredshed handler også om, at billederne er falske, eller at der bliver løjet om alder eller udseende. Kunderne overvejer ikke rigtig, at det er en super intim ydelse, og at det jo godt kan være, at kvinden lige har dyrket sex med fire andre og ikke kan mere nu. Men tonen er: ”Jamen, der stod på menuen, at det var det her, jeg skulle have,” siger Anne.

”Hvis kvinden virker uengageret, overvejer de ikke, om hun kunne være i klemme, men nærmere: ”Mage til kold luder skal man lede længe efter” – det citat har brændt sig rimelig meget fast i mit hoved. At nogen kunne finde på at sige det.”

”Køb noget dyrt, din kone ikke forstår”

Kunderne hjælper også hinanden med at skjule deres adfærd fra ægtefællen derhjemme.

”Mange af dem er gift og lægger ikke skjul på det. Der er nogle, der siger: ”Du kan hæve 100 kr. over, hver gang du er i Netto, og så samler du sammen til et besøg.” Eller: ”Gå ned i Silvan og køb noget dyrt, din kone ikke forstår, og som hun ikke har overblik over, at du har en af i forvejen. Og så returnerer du den og får pengene ud i kontanter,” siger Anne og uddyber:

”Det er helt lavpraktiske råd, fordi mange af dem har et problem med fællesøkonomi og ikke nødvendigvis kan hæve et stort kontantudtræk uden, at det bliver opdaget. Der er også nogle, der skriver: Kan du ikke prøve at få din bank til at udbetale din pension? Nogle af dem fortæller, at de snakker åbent med deres bankrådgiver om det. Der er meget stor kreativitet derude.”

Først i Vejle, så i Herning

På et tidspunkt i løbet af Annes research besluttede hun sig for at fokusere på de polske kvinder, fordi hun opdagede, at der var noget mystisk ved deres annoncer.

”Der var noget ved dem, der lignede et netværk. Jeg begyndte at overvåge dem og kunne se, at nogle af kvinderne flyttede sig hele tiden. Den ene dag var de i Vejle, og den næste uge var de i Herning. Jeg kunne se, at det var de samme kvinder, der cirkulerede rundt, så det måtte jo hænge sammen, for de havde alle sammen de samme tre adresser og telefonnumre på skift,” siger hun.

”Jeg begyndte at samle telefonnumre sammen og fandt rimelig hurtigt ud af, at det var én kvinde med polsk baggrund, der havde alle telefonnumrene. Hun har været fastboende i Danmark i årevis, og jeg tror, at hun selv er startet som prostitueret og senere er blevet bordelmutter.”

Senere opdagede Anne, at kvinden rekrutterede polske kvinder til Danmark via en polsk hjemmeside, og det bekræftede hendes teori:

”Kvinderne bliver selvfølgelig rekrutteret, for de finder jo ikke bare pludselig på selv at tage en bus til Tarm og sælge sex. Sådan fungerer det ikke. Der er nogen, der organiserer det,” forklarer Anne, der endte med at kortlægge fire forskellige netværk i Danmark med polske prostituerede.

Mordbranden i Aalborg

Det var i den forbindelse, at hun opdagede den tragiske historie, som blev centrum for podcasten Det brændte bordel.

”Jeg fandt frem til en mordbrand i Aalborg, som jeg aldrig havde hørt om, som skete i 2017, hvor to mennesker døde i en brand. Det viste sig, at en af dem var en ung, polsk kvinde, som var kommet hertil som prostitueret – formentlig også gennem et website, hvor hun havde fundet et job. Der er endnu ikke faldet dom i sagen, fordi det polske retssystem går meget langsomt, men efter alt at dømme blev hun offer i et bandeopgør mellem to grupperinger, der har prøvet at sætte sig på det danske prostitutionsmarked,” siger Anne og forklarer, at den ene gruppe var en voldelig polsk bande, som har haft bordeller mange steder i Danmark:

”Det ender med, at den polske bande angriber bordellet i Aalborg, fordi det er en konkurrent. De vil ikke slå nogen ihjel, tror jeg, men de sender simpelthen ni store polakker ind med benzindunke, og så overhælder de hele bordellet og sætter ild til det. Og så bliver denne kvinde et offer. Hun har intet gjort. De er ikke efter hende. Hun er bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.”

Bedre beskyttelse af kvinderne

Den unge kvindes forfærdelige død efterlader mange spørgsmål.

Ét af dem er: Hvordan sikrer man, at den slags ikke kan ske i en branche, der er så ureguleret, som det danske prostitutionsmiljø er i dag?

Det er i hvert fald svært at skabe sikre arbejdsforhold for kvinderne, når deres arbejde er så usynligt i samfundet, mener Anne, der fremhæver nogle af vores nabolandes modeller:

”I Tyskland er prostitution f.eks. fuldt ud lovligt. Her må man gerne drive et bordel på 11 etager med alle slags kvinder. I Sverige og Norge er der rent forbud. I Danmark har vi valgt at stille os med en fod i hver lejr, hvor vi siger: Prostitution er lovligt, men organisering er forbudt. Men alle med to hjerneceller kan jo regne ud, at selvfølgelig er der organisering alligevel,” siger hun og uddyber:

”Den tyske model betyder, at der også bliver installeret noget sikkerhed for kvinderne. De sætter for eksempel kameraer op i de rum, hvor kvinden har sex med en mand, så hvis hun siger, at der har været et overgreb, så kan man efterforske det. Der er også flere lægetjek i Tyskland, og de unge kvinder kommer under skærpet kontrol, så myndighederne kan følge op på dem. I Tyskland siger man også, at der er ydelser, man slet ikke må sælge – for eksempel sex uden kondom.”

De usynlige kvinder

Den danske model gør derimod livet mere farligt for de prostituerede, påpeger Anne:

”I Danmark har vi ikke rigtig nogle regler for kvindernes sikkerhed. Hvad hvis der er en, der dør, mens hun er på job? Det var der jo netop én, der gjorde i Aalborg. Og det har vi ikke taget stilling til. Hvis det var en stilladsarbejder fra Polen, der var drattet ned og var blevet slået ihjel, så havde hans familie jo fået en erstatning, fordi man så vil være dækket af den almindelige lov omkring arbejdssikkerhed. Så vi har et giga vakuum i Danmark.”

Vejen frem er blandt andet mere åbenhed og synlighed, mener Anne, der påpeger, at det jo er svært at løse problemer, der lever mest i det skjulte:

”Hvis der er én ting, der hele tiden har været min motor i det her, så er det de mennesker, der går rundt i vores samfund og er usynlige. Mange af de her kvinder arbejder døgnet rundt og kommer ikke ud og ser solen. De færdes ikke rundt blandt os andre, nødvendigvis. Det har været et kæmpe problem for mig, fordi jeg ikke har kunnet opsøge dem så nemt, fordi der tit er overvågningskameraer i de huse, de er i,” siger hun.

”Vi reagerer jo mest på synlige problemer, for sådan er vi indrettet som mennesker, og derfor har der altid været stor fokus på gadeprostitution, mens det her problem simpelthen kan foregå, uden at nogen ænser det. Det, synes jeg, er ret skræmmende.”

 Lyt til podcastserien Det brændte bordel her.

Om podcastserien Det brændte bordel

Journalist Anne Skjerning står bag podcastserien Det brændte bordel, der vandt prisen for Årets Dokumentar ved sidste års Prix Audio.

Podcasten handler om prostitutionsmiljøet i Danmark og en tragisk mordbrand, hvor en ung kvinde omkom en kold januarnat i 2017.

Lyt til DR-podcasten her.