Annette Fredskov vil løbe et maraton hver dag i et år
I 2009 fik den i dag 40-årige Annette Fredskov konstateret sclerose, men hun vandt over sygdommen ved at træne sig op til sit første maraton, mener hun selv. Fra 15. juli i år har hun sat sig for at løbe et maraton om dagen i et år. Det fortæller hun i et interview med ALT for damerne.
Et par måneder efter at Annette Fredskov besluttede sig for at begynde at træne op til at gennemføre de 42,195 km, forsvandt symptomerne på sclerosen. Hun blev ikke længere svimmel eller fik føleforstyrrelser, hvor det prikkede og stak, som om arme og ben sov. Og nu to år efter mærker hun stadig intet til sygdommen. Annette er sikker på, at det er en kombination af hendes mentale indstilling og løbetræningen, der har holdt hende rask.
− Hvad du selv tænker, har meget at gøre med, hvordan sygdommen udvikler sig. Jeg ved godt, at det er enormt provokerende for mange mennesker at høre, og jeg har også fået nogle mindre pæne mails. Men jeg tror, at hvis man lever meget med frygt og angst, så kommer der til at ske dig noget. Lever du til gengæld med tillid og tror på, at ting kan lade sig gøre, så vil de gode ting nemmere ske for dig.
Læs også: Fra 5 km til halvmaraton
Maraton-afhængighed har konsekvenser
Den overbevisning gjorde i hvert fald, at Annette gennemførte sit første maraton i oktober 2010. Siden er det blevet til 92 maraton.
Det er ikke alle Annettes venner, der forstår hendes afhængighed af maraton, og hendes ambitioner har haft nogle klare sociale konsekvenser, men dem er hun klar til at acceptere.
− Jeg har nok været prototypen på en pæn pige med lidt lavt selvværd. Jeg har levet meget af mit liv efter at forsøge ikke at svigte andre. Jeg er gået fra at være en pæn pige, der skulle fikse alle andre og så selv være et totalt kaos til at prioritere, hvad der er bedst for mig og mine nærmeste. Og det har været en kæmpe gave at nå dertil.
14. juli 2013 løber Annette Fredskov det sidste maraton i projektet, og hun er klar over, at der vil komme dage, hvor hun vil sætte sig ned og tude.
− Det er jeg forberedt på. Men jeg er også sikker på, at jeg kommer ud over det. Jeg er ikke bange for det. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det kommer til at føles at stå der den sidste dag. Eller hvad der kommer til at ske resten af mit liv, når jeg laver det her projekt. Det er da bare et eventyr. Og der er ingen grænser.
Læs hele interviewet med Annette Fredskov og om de konsekvenser hendes valg har for familielivet i denne uges ALT for damerne nr. 28.