”Det bedste ved min alder er alt det, jeg ved nu”

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Gør dig umage. Det gælder i alle livets forhold. Om det er kærlighed, venskab, job, skole eller noget helt femte. At gøre sig umage betyder, at man gør en indsats og ikke bare sidder med foldede hænder og venter på, at livet udfolder sig.

Hvilket stykke tøj vil du aldrig skille dig af med?

– Min brudekjole. Den er simpelthen så smuk, men man bruger den jo kun den ene gang. Det var Henrik Hviid, der syede den, og den er så utroligt enkel, men har sådan nogle detaljer på ærmerne og på den nederste kant med perler, som jeg ved, han brugte mange, mange timer på at sy på.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Der er to. Den ene god og den anden frygtelig. Den ene var, da jeg i 2011 spillede ”Wicked” på Det Ny Teater. Det ændrede komplet mit professionelle liv og sendte mig i en helt ny retning. Teater og musik blev herefter min levevej 100 procent, hvor det førhen mere var tv. Den frygtelige begivenhed var naturligvis i 2015, da Jesper, min mand, brækkede nakken i Thailand. Jeg ved godt, han klarer sig rigtig godt, og det er jo vidunderligt, men vi har været helt nede at ramme bunden i det sorteste sorte, og den dag i dag er han 2/3 invalid.

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

– Det bedste ved min alder er alt det, jeg ved nu. Der er kommet en helt anden rummelighed i form af indsigt, men også en klarhed over, hvad jeg gider og ikke gider. Og det kan godt lyde som et paradoks, men måske handler det om at vælge sine kampe med omhu.

Hvad er du mest stolt af?

– Mine børn – helt indlysende. Jeg er ved at revne af stolthed. Jeg har to drenge, som er velopdragne, morsomme, ordentlige, godt begavede, og som begge spiller musik. What’s not to like?

Hvad er den største ros, du har fået?

– Jeg er ikke ret god til at modtage ros. Jeg hører ofte ikke, hvad folk siger – eller jeg opfanger ikke rigtigt essensen. Måske fordi jeg er ekstremt selvkritisk. Det er noget, jeg arbejder med. Men en engelsk teatermand kom i 2011 hen til mig efter premieren på ”Wicked” og sagde: ”Welcome home – what took you so long?”. Det rørte mig dybt.

Hvad er dit livs største nedtur?

– Da jeg i 2007-8 stykker blev fyret på et grundlag, som jeg selv følte bundede 100 procent i dårlig kemi mellem mig og den daværende chef. I lang tid skulle jeg finde ud af at komme videre med min uretfærdighedsfølelse. Det var min gode veninde, der kom med den endelige hjælp, da hun sagde: ”Tilgiv! Tilgiv, at de ikke vidste bedre”.

Vandreferie i de franske alper eller daseferie i Thailand?

– Umuligt at svare på. Jeg har gået Caminoen og elsker at spadsere – det kalder vi det herhjemme. Jeg elsker mine gåture, men jeg er nu også vild med sol på næsen. Thailand ... det smager desværre stadig af ulykke hos os, men vi skal jo tilbage på et tidspunkt.

Hvad er din største last?

– Jeg er tidsoptimist, og selvom det ofte betyder, at jeg kommer for sent, er det værste i virkeligheden, at jeg propper så meget ind i kalenderen, så jeg aldrig har fri.

Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?

– Jeg får lyst til at sige alt, jeg ejer. Jeg har skåret ind til benet og skilt mig af med unødvendigheder, men det skal jo ses i forhold til min livsstil, og i det lys er det meste jo unødvendigt. Jeg har netop afskaffet bil to, og det føles så fint og rigtigt.