Kvinderne bag astropod: "For nogle tegn er de mørke sider mere spændende og flashy"
Kvinderne bag astrologipodcasten Astropod er aktuelle med en ny kalender, der sætter 2025 i perspektiv. Og du kan godt glæde dig. For det nye år byder på både vibe shifts, fællesskabsfølelse og hverdagslykke.
Hvordan starter jeres dag?
Amalie: “Sindssygt kedeligt. Jeg bliver vækket ved syvtiden af Babette, der skal ammes. Og så vender jeg mig om til hendes storesøster Carmen, så hun får lidt puttetid, mens min kæreste Emil og Babette laver havregrød sammen.”
Marianne: “Du er heldig, for hos mig vågner første barn allerede ved fem-tiden. Jeg er egentlig for træt, men jeg gør noget ud af at starte dagen med at lave en kop te, tænde et lys og se solopgangen, når årstiden tillader det.
Min kæreste er lærer på en friskole, så han skal afsted tidligt for at nå morgensamling, så jeg sørger for, at mine to børn får morgenmad og kommer i børnehave og vuggestue.”
Hvordan blev I optaget af astrologi?
A: “Min mor var ved at færdiggøre sin astrologiuddannelse, da jeg lå i hendes mave, så astrologi var en del af sproget i mit hjem. I stedet for at få at vide, at jeg var en pleaser, fik jeg at vide, at jeg opførte mig som en ægte vægt.
Jeg tegnede heller ikke i almindelige tegnebøger – det var de 12 stjernetegn, der blev farvelagt, og vi boede i en Villa Villekulla fyldt med kvinder, der drak krystalvand og morgenfruedråber og ikke var bange for nøgenhed. Der fandtes ikke én gud hos os – vi troede på kærlighed og spiritualitet.”
M: “Astrologien kom først til mig, da jeg var i starten af 20’erne. Som pre-teen og teen var jeg meget optaget af spiritisme og ånder, og jeg er vokset op i tæt kontakt med naturen i Thy. Men da jeg mødte Amalie i 20’erne, blev vi stormende forelskede i hinanden som venner, og hun åbnede mine øjne for astrologi. Før da syntes jeg, at mit tegn, tyren, var et kedeligt tegn, der kun var interesseret i penge, mad og materielle ting, og sådan er jeg slet ikke. Men Amalie åbnede mine øjne for kvaliteterne i mit og alle de andre tegn.”
Hvordan er det at leve af sin hobby?
A: “Fantastisk og givende. Og til tider slidsomt. Når det er din største lidenskab og noget, du brænder så meget for, kan det være svært at sætte grænser og sige nej til nye opgaver. Det øver vi os stadig på. Jeg er også uddannet beklædningsdesigner, og det er også som at arbejde med sin hobby. Men at arbejde med mennesker og astrologi er mere mig. Go deep or go home.”
M: “Det, vi laver, er blevet mit andet ægteskab og det mest meningsfyldte fællesskab. Når du arbejder med det, der optager dig allermest, får du et liv i flow. Jeg er uddannet i dansk og spansk fra universitetet og har også arbejdet som gymnasielærer, så det var først sent, at jeg fandt ud af, at jeg skulle gøre spiritualitet til min levevej. Det andet arbejde var også berigende, men nu går det hele op i en højere mening.”
Hvordan supplerer jeres tegn hinanden – og hvornår clasher I?
A: “En vægt og en tyr er et godt ægteskab, for man har meget tilfælles. For os er det især vores sans for kvalitet, skønhed og blidhed. Hvis man kigger på vores sjælshoroskop, er vi det, man kalder at være på ‘stråle’. Vi udfylder hinandens tomme hjørner, vi komplementerer hinanden, og lidt ligesom yin og yang er vi tilsammen en fuldendt helhed. Når det er sagt, har jeg en tendens til at være forfærdeligt perfektionistisk og dominerende.”
M: “Det kan ramme mig på mine følelser, når jeg ikke føler, at jeg kan leve op til Amalies høje krav.”
A: “Jeg knokler på med en opgave, mens Marianne prioriterer at tage i skoven, for vi når det jo nok. Marianne har lært mig meget om mit eget værd, for nogle gange skal man ikke bare producere derudaf for at føle, at man er god nok og slår til.”
Hvorfor er der hierarki i tegnene – man gider ikke være skorpion, stenbuk, jomfru og tvilling, mens det er lækkert at være skytte, fisk, løve og vægt?
A: “I starten af 80’erne blev psykoterapi og astrologi en stor del af populærkulturen. Månedens horoskop var pludselig med i alle kulørte blade, og det gjorde astrologi til noget lidt mere overfladisk og let fordøjeligt. Jomfruen var bare en morakker, tvillingen kunne man ikke stole på, og stenbukken var sådan en lidt kedelig flittig-Lise, mens skytten var den store eventyrer, fisken den romantiske sværmer og vægten den retfærdige og gode ven. Det var alt for unuanceret.”
M: “Alle tegn har skyggesider og solsider, og for nogle tegn er de mørke sider mere spændende og flashy, og så er det dét, de bliver kendt for. Men alle tegn har skønne kvaliteter, når du dykker ned i dem.”
Hvem håber I, køber jeres bog?
M: “Jeg håber, at den henvender sig til alle. Bogen inviterer dig til at følge med i årets gang både på himlen og på jorden, og det er en måde at være mere nærværende i verden. Det har vi alle brug for.”
A: “Det er en almanak, der både tager os igennem årets skiftende stemninger og skal hjælpe os til at tage en pause fra ræset, være nærværende i forhold til hver sæsons særegenheder og fejre alt det, der er lige nu og her. Den skal hjælpe med at give ro og grounding.”
Hvor er det bedste sted at spise morgenmad i verden ifølge jer?
M: “I sengen. Det er det mest ‘tyrede’ i verden. Hvor man læser en papiravis i knitrende sengetøj, og der er solskin udenfor, som man ikke har travlt med at komme ud i.”
A: “I Paris. På Hotel Grand Amour, hvor de serverer omelet, croissant, friskpresset juice og kaffe. Jeg tror, jeg har boet i Paris i et tidligere liv, for der føler jeg mig hjemme.”