Bodil Jørgensen spiller rollen som ikonisk dansk kvinde: ”Hun var virkelig noget helt særligt”
Bodil Jørgensen har kastet sig over rollen som kogebogsforfatteren frøken Jensen. Det er blevet en øjenåbner, for historien rummer både overlevelse, hengivenhed og en masse dansk mad.
Skulle det være et stykke med sprængt due eller en kåldolmer?
De fleste danskere kender 'Frøken Jensens kogebog', som er lidt af en bestseller og en bibel inden for dansk kogekunst. Skuespiller Bodil Jørgensen kender den også ganske godt.
"Ja, både min mormor og min bedstemor havde kogebogen liggende i køkkenet. Hos dem begge var den med årene blevet brunlig-gullig og fuld af fedtpletter. Det var jo et opslagsværk med opbagt sovs og alle de retter, der hørte den tid til," husker 63-årige Bodil Jørgensen.
Siden den udkom første gang i 1901, er bogen udkommet i over en million eksemplarer, og det er med god grund.
"Hun lærte danskerne at bruge det, de havde, men gjorde også madlavning lettere for husmødrene," fortæller Bodil Jørgensen.
Det er nu ikke kun frøken Jensens evner inden for madlavning, der fascinerer den kendte skuespiller. Randrusianeren Kristine Marie Jensen levede et fascinerende liv, som nu bliver sat op som teaterstykke på Randers Teater, og det er Bodil Jørgensen, der har landet hovedrollen. Det var der måske en særlig grund til.
"Hun var rødhåret ligesom mig," smiler skuespilleren, men lægger så ansigtet i alvorlige folder.
"Men hun var også et menneske, der kunne være havnet på bunden af samfundet, for hun blev forældreløs som 11-årig her i Randers. Så blev hun anbragt hos sin stedbedstemor og begyndte at lave mad på hendes kro," fortæller Bodil Jørgensen.
Erstatning for mor
Hvordan frøken Jensen kom til København i sin tid, ved man ikke, men hun kom først på husholdningsskole og siden i huset hos familien Melchior, hvor konen lige var død i barselssengen, og hvor manden og hans fire børn nu manglede nogen til at tage sig af husholdningen. Det blev den senere så berømte frøken Jensen fra Randers.
"Jeg har læst hele hendes historie, for jeg elsker at læse om andre tider end vores egen. Måske er det også derfor, jeg tit er med i noget historisk," siger Bodil Jørgensen med henvisning til blandt andet tv-serien 'Badehotellet' og filmene om Hvidstengruppen.
Bodil Jørgensen og frøken Jensen har dog mere til fælles end blot de røde lokker.
"Min rigtige bedstemor fik kræft, og da det gik op for hende, at hun skulle dø, sendte hun bud efter sin kusine, som så blev frue i huset efter min rigtige bedstemors død. Hendes kusine var enlig og sygeplejerske, så hun kunne nok et par tricks, hun kunne bruge i børneflokken.
Det var hende, jeg kom til at kende som min bedstemor, der kom til for at passe min bedstefar og alle hans børn. Det, har jeg altid syntes, var så smukt. Tænk at have styrken til at få fat i sin kusine, når man ligger midt i en så voldsom død."
På samme måde blev frøken Jensen ”tante” for Melchiors fire børn, og særligt den yngste blev hun tæt knyttet til.
"Lauritz kunne synge, og det var faktisk kogebogen, der kunne finansiere, at han fik dyre sangtimer i Tyskland og siden blev en stor operasanger. Det var også frøken Jensen, der købte ham fri af hans værnepligt. Hun var virkelig noget helt særligt," siger Bodil Jørgensen og kigger frem for sig.
På ét punkt adskiller Bodil Jørgensen sig voldsomt fra både frøken Jensen og fra sine roller som Molly Andersen i 'Badehotellet' og Gudrun Fiil fra Hvidsten:
"Jeg laver ikke mad. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide det, men det gør min mand," siger hun og slår en høj latter op.
"Jeg gjorde det, da jeg var lille, for jeg kommer fra landet, hvor vi havde køkkenhave og stort køkken. Ude på landet kogte vi sylte og brugte alt på en gris og spiste efter årstiden. Der var ingen eksotiske frugter, og køkkenhaven var helt økologisk," mindes hun.
"Men i dag har jeg ikke tid til det, siger Bodil Jørgensen, hvis yngste datter lige er blevet færdig med 9. klasse, mens mor går til prøver og spiller teater i Randers fire af ugens syv dage.
Borddame for livet
Jo mere hun har sat sig ind i frøken Jensens liv, desto mere fascineret er hun blevet af kvinden, som døde i 1923 og inden da faktisk også nåede at blive skribent her på ugebladet Hjemmet.
"Hun var måske ikke så talende, men hun var handlende. Hun fandt kræfter og styrke, selv om hun var blevet forældreløs som 11-årig i en tid, hvor der ikke var nogen former for socialhjælp. Tænk, at et barn skulle opleve så meget død. Tænk, at sådan et lille menneske klarer sig på trods. I vore dage taler vi så meget om følelser, men det brugte man ikke dengang. Til gengæld ved vi, at frøken Jensen altid sagde: ”Al mad bliver spist, og alle mennesker skal dø.”"
Bodil Jørgensen kalder forestillingen om frøken Jensen kalejdoskopisk, fordi man ser hovedpersonens liv fra mange vinkler, som måske ikke altid er helt kronologiske.
"Man følger hende fra barnsben i Randers, og pludselig er hun 64 år og sidder i et sommerhus i Dragør, som Lauritz har lejet til sin familie, og hun er på besøg."
Da Randers Teater spurgte Bodil Jørgensen, om hun ville have rollen som frøken Jensen, sagde hun ja, så snart hendes kalender tillod det.
"Jeg synes, frøken Jensens hengivenhed og forpligtethed over for familien Melchior er så fin. Hun kunne have forladt dem alle, da børnene blev større, men i stedet blev hun den ældre hr. Melchiors borddame for livet. Jeg tror ikke, de var i et forhold, som min bedstemors kusine og min bedstefar kom i, men det kan jeg jo ikke vide med sikkerhed."