”Det stikker jo
sindssygt dybt, at man skal forandre hele sit system – hele sin mission i livet
– når de flytter. Og det er det, jeg er ved at gå igennem lige nu.”
Sådan fortæller
skuespiller Sidse Babett Knudsen til ALT for damerne i uge 36 om det store
skifte, hun gennemgår netop nu. Hendes 20-årige søn står nemlig på tærsklen til
at flytte hjemmefra.
Sidse er slet
ikke i tvivl om, at det er lige sådan, det skal være. At det er naturligt, at
hendes søn skal flyve fra reden og skabe et nyt hjem et andet sted. Alligevel
forbereder hun sig på, at de rationelle tanker måske kommer lidt i baggrunden,
når han pakker de sidste kasser og tager afsted:
”Jeg har det
sådan, at det at være mor er det, jeg er sat her på jorden for-agtigt. I enormt
lang tid. Så det stikker dybere end alt det rationelle,.” siger hun og tilføjer:
”Der jo en kæmpe
ting, at ens livsopgave på en eller anden måde bliver dybt forandret i det
øjeblik, ens børn flytter hjemmefra.”
Andre mødres ord hjælper
For at forberede
sig på dagen, har det hjulpet Sidse Babett Knudsen at høre, hvordan andre har
tacklet samme situation.
”I den sammenhæng
har det været enormt rart for mig at høre andre mødre sige, hvor vildt det er,
og hvor svært de har ved at forholde sig til det. Ellers ville jeg nok tro, at
det da bare var noget, jeg burde kunne finde ud af,” fortæller hun og tilføjer,
at hun alene i anerkendelsen af, at det måske bliver hårdt, har fundet noget
ro:
”Jeg har
indstillet mig på, at det kan blive stort. Og allerede ved at gøre det kan jeg
slappe lidt mere af. For så må det gerne fylde meget.”
Mor på det store lærred
Netop temaet
omkring mødre og sønner er også aktuelt i Sidse Babett Knudsens professionelle
liv, da hun er aktuel som hovedrollen i filmen ”Vogter”. Her spiller hun fængselsbetjenten
Eva, der er fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på
hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder.
For Sidse Babett
Knudsen er der ingen tvivl om, at hun kan genkende de moderfølelser, Eva
gennemlever i filmen:
”Der er jo ikke
nogen følelser, der rører en dybere, end følelserne for ens barn. Børn er ikke
bare den største kærlighed, vi har, de er også den direkte tråd til
hjertemusklen, og derfor føler man simpelthen deres sorger så stærkt,” siger
hun og fortsætter:
”Og det er
virkelig frustrerende, synes jeg, at man ikke kan sige til sit barn: ”Ved du
hvad, den tager jeg. Jeg kan godt tåle at tage din sorg fra dig og så arbejde
med den for dig”. Jeg tror, det ligger helt instinktivt i en som forælder, at
man gerne vil bære alt det tunge for sit barn. Barnets sorg, negative følelser
og vrede føles jo lige så stærkt, som hvis det var en selv, der oplevede det.
Og måske næsten endnu stærkere, fordi man samtidig føler den her afmagt. For
man KAN jo ikke overtage alt det svære fra sit barn.”
Læs hele
interviewet med Sidse Babett Knudsen på linket nedenfor, hvor hun også
fortæller om sit forhold til at blive ældre, om at være taknemmelig for sit
helbred og om følelsen af afmagt, som frustrerer hende i mange sammenhænge i
livet.
