Boganmelderens anbefalinger: 3 grafiske romaner til weekenden

3 bogtip til weekenden

Klassiske kvindestreger. Tretegnede romaneraf kvinder om kvinder- godt stof til en grå rengvejrsdag, en lang weekendeller enkedelig flyvetur. Boganmelder, Katrine Nadia Jørgensen, anbefaler romanerne: 'Persepolis' af Marjane Satrapi, 'Glimt' af Rikke Bakmans og 'Frøken Mærkværdig og Karrieren' af Joanna Rubin Dranger.

Et bevægende indblik

3 bogtip til weekenden


”PERSEPOLIS” er en stærk selvbiografisk fortælling i sort-hvid, der dykker ned i erindringen om at vokse op under den islamiske revolution i 1979. Over to bind får vi indblik i shahstyrets fald, den islamiske revolutions sejr og krigen mod Irak. Udover at tegne et unikt historisk dokument giver MARJANE SATRAPI os et bevægende indblik i en lille pige, der bliver alt for hurtigt voksen.

Vintage, 352 sider, 189,95 kr.

3 bogtip til weekenden

Glimt af barndom


Selvom der er langt fra Iran til Nordjylland, er RIKKE BAKMANS grafiske ”GLIMT” fra en barndom i 80’erne ikke desto mindre fantastisk. Gennem barnets blik er Nordjylland kæmpestort og komplekst. Jeg genkender mig selv i årtiets utallige sodavand og skub-op-is, og fortællerens far ligner til forveksling min egen, mens han kører af sted i sin upolitisk korrekte bil, der ryger om kap med cigaretrøgen.

3 bogtip til weekenden

Aben Maler, 288 sider, 290,- kr.

En deroute


”FRØKEN MÆRKVÆRDIG & KARRIEREN” er historien om den kreative kvindes deroute. JOANNA RUBIN DRANGER tegner en ung kvindes hastige styrt ned ad karrierestigen op i sort og hvid og alvoren er til at føle på. Præstationsangsten går hånd i hånd med dårligt selvværd og stregerne står knivskarpt frem og fremkalder genkendelige følelser. Den grafiske roman blev filmatiseret i 2010.

People’s Press, 240 sider, 199,- kr.