Familielivet kvæler min kæreste
En læser har en kæreste, som ikke er tilfreds med tilværelsen. Han savner spænding og frihed. Derfor spørger hun Vibeke Dorph om råd. Læs svaret i Hjemmets brevkasse her.
Jeg er en kvinde i starten af 30’erne med en jævnaldrende kæreste, som er begyndt at tvivle på, hvad han vil.
Vi har været sammen i 12 år, har to små børn og har købt hus sammen.
Jeg har ADHD, og da vi blev forældre, blev det forstærket, og jeg gik ned med stress og angst, men har det godt nu.
Alt det her har fyldt meget også for min kæreste. Han er nu der, hvor han ikke ved, hvad han vil. Han er kørt træt og føler, at han er ved at miste sig selv. Han savner spænding i vores forhold og har i den forbindelse indledt kontakt til en anden kvinde, som han var tæt på at være sammen med.
Det var hende, der fik ham til at indse, at utroskab ikke ville løse hans problemer, men hun ville ham gerne, hvis han var fri. Han brød så med mig for hendes skyld, men fortrød det allerede dagen efter. Vi fik talt, vores sexliv blev bedre, og jeg tilgav ham, fordi jeg følte, at han ville mig og børnene.
Han har så lige fortalt mig, at han ikke kan slippe den anden kvinde, de har fortsat kontakt og har bl.a. sendt intime fotos til hinanden.
Han er også bange for at være mig utro, hvis chancen byder sig. En del af ham vil gerne blive og kæmpe for vores forhold, en anden er fristet af livet som alenefar. Han savner fortsat spænding og har seksuelle fantasier, som han drømmer om at få udlevet.
Jeg på den anden side vil ham og vores forhold mere end noget andet, hvilket jeg har sagt til ham. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at sige fra, og til at være tydelig og modig
Det er fristende og egentlig rimeligt at hænge din kæreste ud, som en frygtelig egoist. At gøre det, hjælper dog hverken dig eller ham.
For en kendsgerning er det, at han ikke trives i den familie, I to har skabt sammen. Det er et problem, du og han deler med rigtig mange unge forældre. For overgangen fra at være ung og fri til at sidde med hus, faste terminer, fast job og børn, er voldsom og ja, til tider kvælende.
De fleste kommer dog igennem, fordi de med tiden også oplever fordelene og lykken i at skabe en familie sammen.
Dertil er I ikke nået – endnu. Din kæreste flirter og taler højt om både det og sin drøm om frihed, mens du bliver mere og mere desperat. Det forstår jeg godt, at du gør, og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor du er i alt det her?
Det meste af din mail handler om din kærestes følelser, men hvad med dig? Kan du leve med, at han konstant står med en fod ud ad døren eller ligger på sofaen og lufter sin tvivl, mens du sidder ved siden af og prøver at forstå ham?
Har du ikke gjort det længe nok? Er det ikke tid til, at du står op for dig selv og melder ud, hvordan du har det og gerne vil have det fremover.
For bliver du ved med at finde dig i, at din kæreste konstant skal lufte sin tvivl og træde ved siden af, så bliver han kun ved med at gøre det.
Siger du derimod stop, så tvinger du ham til at få øje på dig og fatte, hvad det er han er ved at sætte over styr. Luk derfor ørerne i og få munden på gled. Jeres forhold kan ikke holde til, at det fortsætter, som det gør det nu.
Så sig fra og vær i stedet tydelig og modig. Skulle det ende med et brud, så går det alligevel, men det tror jeg nu egentlig ikke at det gør, hvis du bare sørger for at få din kæreste til at holde op med at tage dig for givet og i stedet ser dig, som den du er, og den han er ved at miste.