Hvad stiller vi op med vores rige og nærige far?
Min velhavende far gemmer alt til sig selv og arven, og tænker ikke på at investere pengene i sit forhold til sine børn og børnebørn, inden han ikke er her mere, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om nærig far og arv
Mine søskende og jeg har et problem, der handler om vores fars ekstreme nærighed både økonomisk og følelsesmæssigt.
Min far og mor bor hver for sig, men er ikke skilt. Mine to yngre søskende og jeg er alle i 40’erne, mens min far er i starten af 70’erne og med et skrantende helbred.
Min egen familie og jeg klarer os, men mine to mindre søskende har det svært. Især min yngste bror slider i det, han har ikke råd til tøj og aldrig været ude at rejse med sine børn. Min far hjælper ham nu og da med et lån, men ikke uden en masse indvendinger.
Jeg selv købte hus for et par år siden og fik efter lang tids diskussion lov til at låne 150.000, som nogenlunde svarer til det min mindste bror har lånt. Min mellemste søskende lånte for år siden en halv million, som hun aldrig har betalt tilbage.
Annonse
Min far har aldrig givet os noget udover gaver til jul og fødselsdage. Han giver aldrig tilskud til møbler, inviterer aldrig os eller vores børn på ferier eller restaurantbesøg. Skal vi ses i familien, så er det altid os – mig – der må betale, også for min far. Samtidig elsker han at fortælle om alle de millioner, han har.
Dilemmaet er naturligvis arven. Jeg er helt med på, at det er hans penge, vi forstår bare ikke, hvorfor der ikke bare bruges en smule her og nu på f.eks. ferier og restaurantbesøg, så han kunne se os få glæde af pengene, mens han selv er her. Hvordan kan vi tale med ham om det, uden at vi lyder griske?
Vibeke Dorph råder til at vende perspektivet
De fleste rige mennesker bliver rige, fordi de er gode til at holde på deres penge. Det lyder da også til at passe nogenlunde på din far.
Når jeg skriver ”nogenlunde”, så er det, fordi din far trods alt har hostet op med en hel del penge over årene. Som lån ja, men lån, som ingen af jer åbenbart har tænkt jer at betale tilbage.
Det er i min bog ikke i orden, og jeg tænker, at det kun bidrager til, at jeres far er blevet endnu mere påholdende. For nu forholder det sig netop, som du selv skriver: Din fars penge er hans penge, og han må gøre med dem, hvad han vil. Du og jeg kan sagtens blive enige om, at det ville være sjovere for alle, hvis han var bare en lille smule mere charmerende og spredte glæde omkring sig med sine penge, men det har din far ikke lyst til, og det er så hans valg.
Når det er sagt, så synes jeg da godt, at du kan forsøge at tale med din far om arv og penge. Med en mand som ham, tror jeg dog, det er vigtigt, at den samtale ikke handler om, hvor meget du og dine søskende kan få ud af det, hvis han var lidt mere gavmild, men derimod hvad han selv ville vinde på det.
Annonse
For som du selv skriver, den dag han er væk, så kan han jo ikke nyde hverken restaurantbesøg eller rejser sammen med jer, hans familie. Hvad den samtale munder ud i, kan jeg ikke vide, men respekter udfaldet, og drop så fremover emnet, hvis ikke han ikke har lyst til at bruge sine penge på jer. For som sagt, det er hans penge og ikke jeres, så det må I respektere og indrette jeres liv efter.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
