Jeg elsker min kæreste, men savner mit aleneliv
For et år siden mødte jeg en fantastisk mand, og vi har det rigtig godt sammen. Der er bare et problem: Jeg savner min alenetid, og jeg længes efter min ensomhed, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om uro i parforhold
Jeg mødte for et år siden min store kærlighed. Det er fantastisk, eneste udfordring er, at jeg virkelig savner mit aleneliv. Jeg er nemlig enebarn og er vant til at bruge meget tid i mit eget selskab. Jeg har også i mit voksenliv boet alene og altid nydt det.
Nu er min partner og jeg ved at flytte sammen. Noget som jeg selvfølgelig gerne vil, fordi jeg elsker ham. Udfordringen er blot, at han er hjemme hver dag, og det driver mig til vanvid.
Jeg længtes tit efter mit gamle liv og min lille ensomme puppe. Vi bruger da tid fra hinanden og er sammen med venner, kolleger og lignende, men jeg føler, at det ikke er nok for mig.
Jeg savner mit eget liv og føler, at jeg hele tiden er splittet mellem den følelse, og hvor højt jeg elsker min kæreste.
Annonse
Samtidig skammer jeg mig også over, at jeg længes efter min ensomhed, når jeg faktisk har mødt en, der virkelig er fantastisk på alle tænkelige måder. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at åbne munden
Jeg synes, du skal starte med at glæde dig over, at du er et menneske, der nyder dit eget gode selskab. Du er jo trods alt den, du skal tilbringe det meste af dit liv med, så skønt, du er glad for selskabet.
Når det er sagt, så ved jeg også, at der er rigtig mange, der har det som dig. Sjovt nok er min erfaring, at det oftest er kvinder, der savner tid for dem selv i et forhold.
Hvorfor, kan jeg jo ikke give noget klart svar på, men tit er vi kvinder meget optaget af vores omgivelsers ve og vel, mens mange mænd sagtens kan finde ud af at være mentalt alene, selvom de er omgivet af andre mennesker.
Nu er det at flytte sammen med en kæreste ikke noget, der bare fungerer af sig selv. Da især ikke, hvis der er tale om to voksne mennesker, der allerede har hver deres måde at leve på.
En sådan sammenflytning er således ofte en slags flydende krise, hvor man skal slibe hinandens kanter af, alt imens man så vidt muligt giver plads til, at den anden kan være den, han eller hun er.
Annonse
Det kan kun lykkes, hvis man åbner munden og venligt siger tingene, som de er. I dit tilfælde skal du fortælle din kæreste, at du har brug for mere alenetid. Om du kan få dit eget værelse, eller om I skal aftale, at du lige får et par timer for dig selv, når du kommer hjem, det finder I sikkert en løsning på.
Vigtigst er det, at du stopper med at skamme dig over en udfordring, som er såre almindelig. I skal blot få talt åbent sammen og så se at få problemet løst, så I begge kan nyde at bo under det samme tag.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
