Har jeg på forhånd ødelagt juleaften?
Jeg har inviteret en gammel ven til jul hos mig inden at spørge mine voksne døtre først. Nu er de ikke sikre på, om de vil holde jul med mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om juleaften
Jeg er enlig kvinde, mor til to voksne børn og mormor til to skønne børnebørn. Jeg plejer at stå for vores juleaften, det skal jeg også i år, hvor alle børn og børnebørn kommer her. Nu er vi så havnet i en konflikt.
I sommer blev en af mine gamle venner skilt, da hans hustru forlod ham ud af det blå. Han er hårdt ramt, og selv om vi normalt ikke render hinanden på døren, så har jeg taget mig af ham – ligesom han engang hjalp mig.
Min ven har ingen familie, og han har derfor udsigt til at skulle tilbringe juleaften alene. Da han fortalte mig det, brød mig ikke om, at han skulle sidde alene og inviterede ham derfor med hjem til os juleaften.
Ja, det gik lidt stærkt med den invitation, men egentlig kan jeg ikke se, at en til eller fra skal betyde det store, men det kan begge mine døtre, især min ældste. Hun havde glædet sig til en jul i familiens skød og var ikke vild med, der pludselig skulle komme andre.
Det er først nu, hendes 3-årige datter forstår, at det er jul, og hun har også altid fundet min ven selvoptaget og egoistisk. Min datter har nu luftet, at hun og manden vil tage hjem til hans forældre i stedet. Det er jeg og min yngste datter selvfølgelig ulykkelige over, men samtidig bryder jeg mig ikke om at skulle aflyse min ven, så hvad hulen gør jeg?
Annonse
Vibeke Dorph råder til samtale
Det havde nok været smart, hvis du lige havde talt med dine to døtre, før du inviterede din gamle ven. Egentlig ikke, fordi du skylder dem det. For det er dig, der lægger hus til, så du må vel invitere dem, du har lyst til, indenfor i dit eget hjem.
Næh, det er nu mere fordi, at julen har det med at gøre alle os på de nordlige breddegrader en lille smule skøre. For hvor vi har det med at tale om julen som hjerternes fest, så har den det desværre også med at blive en meget lukket en af slagsen, hvor kun de allernærmeste må være med, og alt ligesom helst skal ligne sig selv. Også selv om netop det gentagende kan få os til at stønne af træthed, når først julen løber på held.
Nu bryder jeg mig ikke om at deltage i koret, der ynder at udskamme mit fædrene land og dets traditioner, for der er faktisk ikke meget dårligt at sige om det og dem. Alligevel synes jeg, det er ærgerligt, at vi er så dårlige til at åbne vores dør for andre juleaften, især når vi ved, hvor mange der er alene.
Derfor tager jeg også hatten af for, at du inviterede din ven, og jeg mener, at du skal holde fast i din beslutning. Undskyld overfor dine døtre, at du ikke fik talt med dem før, du inviterede ham, men sig så også at aflyse, det vil og kan du ikke, hvilket jeg virkelig håber, de har storsind nok til at forstå. Måske det kan føre til en samtale om, hvad julen også kan være – nemlig en lidt mere åben og næstekærlig fest, hvor en ensom kær naturligvis kun er mere end velkommen.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
