En ældre kvinde med en lilla trøje på, står og diskuterer med en yngre herre. Han har en skjorte på, som er hvid. I baggrunden kan man se et grønt areal.

Vores nye naboer kræver vores gamle træer fældet

En læser bor i et hus med en have, hvor der er fuglekvidder og grønt liv. Men deres nye naboer vil have fældet deres gamle træer. Hvad skal de gøre? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

En læser spørger: "Hvad gør vi med vores naboer, som kræver vores gamle træer fældet?

Vi er et par i 60’erne, der bor i et lille hus i forstaden. 

Her fik vi i sommer nye, unge naboer med små børn. De er egentlig rare og på trods af støjniveauet, er det hyggeligt med børnestemmer i nabolaget igen.

Vi har dog en udfordring med dem, nemlig, at vi er ret uenige om, hvordan en have skal se ud.

Vores er fyldt med gamle træer og buske. Vi holder af fuglesang, sol, men også skygge. De kan derimod ikke få sol nok i deres have, og det er her en lille konflikt er opstået. I løbet af efteråret beskar de de træer fra vores have, der rækker ind over deres. 

I den forbindelse var de også herinde og beskære det, de ikke lige kunne nå. Fint nok, problemet er så, at de stadigvæk ikke mener, de får lys nok. De har derfor foreslået, at vi til foråret fælder to gamle træer og en busk på vores grund, der står ind mod dem. 

Går vi med til det, så vil vi få frit udsyn til deres have og de til vores. Vi vil også gå glip af fuglesang og alt det grønne, så det har vi slet ikke lyst til, hvilket vi sagde.

Det tog de ikke så pænt og antydede, at vi så var skyld i deres manglende sol i haven. Nu er vi i tvivl. Skal vi gøre, som de ønsker, eller holde fast?

Vibeke Dorph råder til at være åben for forslag, men samtidig holde fast i, at deres grund er deres

Et godt naboskab fordrer, at begge naboer er villige til at udvise det, og det synes jeg egentlig ikke helt er tilfældet her. 

For et godt naboskab er ikke lig, at man bare får sin vilje, og det lyder det til, at jeres nye naboer tror, det er. Derfor mener jeg ikke, at I gør hverken dem, jer eller jeres fine gamle træer en tjeneste ved blot at føje dem.

For hør; jeres naboer har vel af flere omgange beset deres hus, før de købte det. Her har de også haft rig lejlighed til at se både have og jeres træer og alligevel skønnet, at det hele var dejligt med de plusser og minusser, der nu engang altid er. 

Derfor synes jeg, at det er underligt, hvis de nu bebrejder jer træerne og havens manglende sol, for det var sådan, det var, da de købte huset.

At I så er flinke og lader dem beskære træerne fra jeres side, det er at udvise godt naboskab, men hvis de ligefrem kræver, at I fælder jeres træer velvidende, at I ikke har lyst til det, det er at gå længere end for langt.

Lad dog i første omgang vær med at sige det til dem, sig blot venligt, at I elsker jeres træer og ikke har tænkt jer at fælde dem, for træerne har stået der i årtier før, de rykkede ind, og det skal de blive ved med.

Vær så åben, hvis de kommer med alternative forslag, der kan skabe eftermiddagssolhuller i deres have, uden at der bliver fældet, men hold fast i, at jeres grund er jeres, så det er jer, der bestemmer over den, ligesom de bestemmer over deres.

Skriv til Vibeke

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.