Sexisme på arbejdspladsen

Min chef og kolleger kalder mig ting som ’lille, smukke prinsesse’

Både din chef og dine kollegaer kalder dig kønnede øgenavne, du ikke bryder dig om. Hvad gør du? Få svaret i denne uges sexisme-brevkasse.

Ugens dilemma er bragt i samarbejde med HK Privat. Dilemmaerne tager udgangspunkt i nogle af de beretninger om seksuel chikane på arbejdspladsen, som ALT.dk har modtaget fra læserne, og er formuleret endeligt af HK Privat. Læs mere på deres hjemmeside her og få flere råd i #MeToo-skolen her.

Dilemma: Du er lige startet i et nyt job i et køkken på en restaurant og vil gerne gøre et så godt indtryk som muligt. På din første vagt spørger du chefen efter en ting, som du ikke kan finde. Han virker lidt irriteret over dit spørgsmål og tager dig med ud til de andre kokke og siger ud i rummet: ”Er der ikke nogen, der kan hjælpe vores lille, smukke prinsesse?”

Du kan mærke, at ordene brænder i dine ører, men du er ny og tør ikke sige fra i situationen. Du vil ikke være hende den sure. Du er også bange for, at du ikke får jobbet, hvis du siger chefen imod foran de andre. Efterfølgende begynder flere af dine kokke-kolleger også at bruge øgenavnet.

Næstformand i HK Privat, Anja C. Jensens svar:

ØV, hvor er det bare rent ud sagt møgtarveligt. Det er så sørgelig en behandling at få på et nyt job – og desværre fortæller det også noget om, hvad det er for en type leder, man er kommet i kløerne på.

Jeg kan sagtens forstå, at man i situationen ikke får sagt fra, når man står der som helt ny og bliver latterliggjort foran alle sine kolleger. I det hele taget forstår jeg udmærket, at det er svært at sige fra, sige stop, protestere over at blive dårligt behandlet. Jeg ville så gerne kunne løfte ansvaret helt væk fra den enkelte, for det hører jo til på krænkerens skulder. Men hvis den enkelte på nogen måde kan, så er det det allerbedste, for både dig og for alle andre, at få sagt klart og tydeligt fra med det samme.

For jo, det er den lange, slidsomme vej, du skal sige fra, hver gang. Og du skal fremfor alt vide, at det er helt OK at sige fra – det må man rigtig gerne, for det er sådan, vi får ændret ting. Prøv at gøre det så tydeligt som muligt, og gerne så det også vækker eftertanke hos alle medløberne, der måske heller ikke synes, at det er så sjovt. Og lad mig slå fast, at du ikke skal acceptere at blive udråbt til ”hende (eller ham) den sure, der ikke kan tåle noget” fordi du siger fra. Ansvaret for, at der skabes dårlig stemning på arbejdspladsen er alene den chefs og kollegas, der mener, at det er okay at kalde en den slags ting. Og dén rådne stemning skader alle!

Derfor er mine tre råd til dig:

1) Sig fra – hver gang.

Vi vil som mennesker strække os langt for at bevare den gode stemning, og det gør, at vi tåler alt for meget, som egentlig bare burde blive stoppet med det samme. Lader man for meget tid gå, bliver det ofte endnu sværere. Men du skal sige fra – og det hver eneste gang chefen eller en kollega overskrider dine grænser – fx med et åndssvagt øgenavn. Øv dig fx i at sige helt nøgternt, at det vil du ikke kaldes, så sætningen ligger klar på tungen, næste gang det sker.

2) Tag den med chefen på tomandshånd - og husk, at det ALDRIG bliver for sent at sige fra

Chefen har her åbnet ballet og er den, der har fået plantet øgenavnet hos de andre. Dermed har han også signaleret, at det er okay med den slags adfærd på arbejdspladsen. Men det er det ikke. Og det er hans ansvar at rydde op i det igen. Han skal nemlig sikre, at alle på arbejdspladsen har et trygt og chikanefrit arbejdsmiljø. Og det gælder også kollegernes adfærd. Træk ham til side og fortæl ham, at du ikke vil sættes i den situation igen og kaldes øgenavne, og vær også ærlig om, at andre kolleger er fulgt efter. Bed ham om at rydde op efter sig selv.

3) Tag sagen videre

Hvis chefen er uforstående over din oplevelse, eller afviser at gøre noget ved det, så er du nødt til at gå videre med sagen. Det kan være til en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant, hvis der er en på arbejdspladsen. Og ellers så ring til din fagforening og få råd til, hvad du skal gøre. Du skal nemlig aldrig acceptere grænseoverskridende adfærd. Det vil slide dig op i længden og gnave i din arbejdsglæde.

Dette sidste råd er også det, du skal bruge, hvis ikke du har kræfterne til at sige fra selv. For jeg ved godt det er svært, så måske skal du have lidt hjælp.

85) Marie, 25 år, kokkeelev:

Dilemmaet baserer sig på beretning nr. 85, som ALT.dk har fået tilsendt fra læserne

85) Marie, 25 år, kokkeelev: 

Jeg var 20 år og skulle arbejde på en anerkendt, københavnsk toprestaurant. Jeg kontaktede køkkenchefen, der sagde, at jeg kunne komme samme aften og arbejde gratis, for ”så rykker du højere op på listen over dem, jeg helst vil ansætte.” Jeg tog ind på restauranten og arbejdede, og da jeg så spurgte ham om noget, jeg ikke kunne finde, tog han mig med ud til de andre kokke og sagde: ”Er der ikke nogen, der kan hjælpe vores lille smukke prinsesse?” Jeg blev gjort helt lille. ”Lille, smukke prinsesse”, så ulækkert! Jeg turde ikke sige noget og tænkte: Sådan er jargonen. Det skal jeg nok bare finde mig i, men sådan talte han jo aldrig til de mandlige ansatte. Efter den aften tilbød han mig en elevplads. I telefonen sagde han, at jeg havde gjort et godt indtryk – og han ville tilbyde mig denne her læreplads, men at jeg skulle lige huske at tage en stram bh på, så de andre kokke kunne se, hvad han kunne se – og så gjorde det jo heller ikke noget, at jeg ikke vejede 80 kilo.

---

ALT.dk har talt med Marie og fået hendes fulde historie. Læs den her