Vores parvenner holder os udenfor

Læser føler sig holdt udenfor af parvenner

Jeg er en kvinde i 50’erne, der har fået et nyt vennepar efter et parforhold, som stoppede. 

De er smaddersøde, vi har haft det rigtig hyggeligt sammen og har det for så vidt stadigvæk. 

Vigga Bro har ét særligt kærlighedsråd: "Det er underligt koldt, synes de unge"

Jeg har også introduceret dem for et gammelt vennepar, som jeg har kendt i rigtig mange år, og hvor kvinden er min barndomsveninde, som jeg stadigvæk er meget tæt med.

Nu har jeg så truffet en ny kæreste, og vi er således tre par som ses meget, og som også har være ude og rejse sammen. Desværre føler jeg her, at vi, min kæreste og jeg, er blevet tredje hjul og bliver skubbet lidt til side. Samtidig er der slet ikke den samme tætte relation mellem min veninde og mig længere, og det savner jeg. 

Det er små ting, som at de to par altid skal sidde over for hinanden, og at de fire bliver enige om de ting, vi skal, uden at spørge os om, hvad vi har lyst til. På vores første fælles ferie var det spisesteder, de valgte, det var badestrande, vi skulle besøge, frokoster, de delte, og aftensmad, der bare blev købt ind, uden at vi blev spurgt.

Jeg føler, at de to par er blevet meget tættere især efter, at jeg mødte min kæreste. 

Det gør mig helt utrolig ked af det, hvilket bevirker, at jeg trækker mig og overtænker, og det gør jo ikke tingene bedre, men det er bare ikke sjovt at føle sig udenfor. 

Det skal siges, at min kæreste slet ikke bemærker det og heller ikke tænker over det, men det fylder meget for mig.

Vibeke Dorph råder til at sænke skuldrene, og at leve med tingene som de er lige nu

Egentlig burde du jo kun være glad for, at dine to vennepar kommer så forrygende godt ud af det og har en hel masse tilfælles.

Jeg skriver ”burde” her, fordi jeg alt for godt kender den skamfulde følelse af misundelse og frygt for udstødelse, du er ramt af her. Den opstår nemlig også i mit og de fleste andres liv, og den gør det, når der som her sker en følelsesmæssig bevægelse hos mennesker, vi er stærkt knyttede til. 

Det være sig veninden, der pludselig får en kæreste eller en ny veninde. Eller som her, ens nære vennepar der mødes og begejstret opdager, at de har en hel masse tilfælles. Var vi den bedste version af os selv, ville vi glæde os på deres vegne, men i stedet ender vi med at føle os misundelige og valgt fra. Hvorfor? 

Læs også

Jeg kan ikke tilgive min venindes svigt

Nok fordi den evindelige ur-angst for at miste stikker sit grimme fjæs frem og overskygger den ædle glæde, vi i den bedste af alle verdener burde føle.

Så hvad gør du? Jeg tænker, at du sænker skuldrene og minder dig selv om, at blot fordi dine venner godt kan lide hinanden, så er det ikke ensbetydende med, at de ikke også kan lide dig.

Min egen erfaring har også lært mig, at med tiden falder tingene til ro. Det gælder også for den type ny-forelskelse mellem dine venner, du lige nu er vidne til. 

Så prøv at lade dem nyde den og hinanden, men mind her dig selv om, at med tiden vil tingene falde til ro, og I vil alle helt naturligt finde jeres plads i venskabet – det gælder også for dig. Så prøv at leve med, at tingene er, som de er lige nu. 

Nyd din kæreste og dine venner, og husk så også på, at nye venner kan vi altid få, men gamle venner kan vi aldrig få nye af, så dem passer vi på.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.