Stifter af det bæredygtige livsstilsmærke Care By Me, Camilla Gullits, 47, er altid frisk på en dukkert uanset årstid, og så bruger hun stadig den mascara, hun opdagede som 14-årig.
Når jeg virkelig skal forkæle mig selv, tager jeg et langt karbad. Først tænder jeg et naturligt duftlys, sætter meditationsmusik på og fylder karet med masser af varmt vand og afslappende lavendelolie fra Dr. Hauschka.
Jeg bruger Tromborgs body scrub efterfulgt af deres bløde Aroma Therapy Body Lotion. Den dufter så meget af selvforkælelse, og efter fem år synes jeg stadig, at det er fantastisk, så blød min hud bliver af den.
Jeg har skiftet meget imellem forskellige mærker og ville egentlig helst bruge økologiske produkter, men jeg er faldet for amerikanske Kiehl's produkter. Jeg synes, de er rigtigt gode samtidigt med, at de er til at betale. Om dagen bruger jeg deres rige ansigtscreme, der ikke er for fedtet og er god under makeup.
Om natten bruger jeg Kiehl's' silkebløde koncentrat Midnight Recovery Concentrate under min creme. Udover at jeg er vild med duften, kan jeg se, at mit ansigt har det godt, når jeg vågner om morgenen.
Jeg bruger mascara hver dag – den er fra Lancôme og har fulgt mig, siden jeg var 14 år. Jeg har prøvet forskellige andre mærker, men jeg vender altid tilbage til denne. Til hverdag bruger jeg kun et lag, men til fest lægger jeg flere for at få tykkere og længere vipper.
Jeg synes, velplejede hænder er en vigtig del af ens udtryk, og til hverdag bruger jeg OPI's styrkende Nail Envy Original, som indeholder protein og kalk til at styrke neglene, samtidigt med at den giver en lille smule glans.
... skal være en tørbørste fra Karmameju. Jeg har hørt, at det skulle være godt at tørbørste kroppen før badet, og jeg tænker, at jeg har en alder, hvor man godt kan hjælpe huden lidt på vej. Den vil blive en skøn del af mit selvforkælelsesunivers.