Casper Christensen: "Jeg blev bange, fordi det hele gik fra nul til 100 på ingen tid"
Komiker Casper Christensen om at stå tidligt op, om lysten til at opleve og om at føle sig allermest lykkelig ude i naturen.
Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Engang optrådte jeg for UngRejs – dem der tager til Sunny Beach – og der gik jeg på, pinligt ædru i det der helt rasende vanvid af mennesker, der var 20 år yngre end mig. Jeg har aldrig i mit liv set så fulde mennesker, og da jeg stod og ventede på en taxa, var der en pige, der brækkede sig ud over mig. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kunne aldrig finde på at melde mig til sådan noget igen.
Hvad er det vigtigste, du har lært af din far/mor?
– Jeg har lært at stå tidligt op hver dag og arbejde, og det har hjulpet mig utroligt meget at lære, at man ikke pjækker, og at man holder sine aftaler. At stå tidligt op har gjort, at jeg overhalede dem, der gerne ville sove længe, og dem, der gerne ville holde fri. Den arbejdsdisciplin har virkelig hjulpet mig til de ting, jeg gerne ville. Det er en ret simpel ting, men det har hjulpet mig rigtig meget.
Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Jeg er meget nysgerrig, og det giver jo én lyst til at opleve. Det gør, at man altid søger, og det har været en kæmpe gave, fordi det har været med til at holde mig i gang. Den evne er jeg virkelig glad for – og så er jeg enormt glad for, at jeg stadig har alt mit hår. Jeg er 52 år og har ikke haft problemer endnu.
Hvornår har du været mest bange?
– Jeg var nok mest bange for fire år siden, da jeg fik en smule ondt i maven og gik til læge med det. Jeg kunne så ikke komme hjem, fordi de troede, jeg havde en eller anden ondartet kræftsygdom. Det hele gik meget hurtigt. Jeg havde siddet på bistroen Pastis i København og drukket kaffe, og en time senere ligger jeg i en CT-scanner, fordi det var akut. Jeg blev bange, fordi det hele gik fra nul til 100 på ingen tid. Det var heldigvis ikke noget, men der var lige en times tid, hvor jeg var rædselsslagen.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– Det er, at man ved så mange ting. Erfaring er fantastisk. Det er rart at vide noget om en masse ting, og at man ikke er usikker. Der er mange felter, hvor jeg slet ikke oplever at føle mig usikker, og jeg er okay med på, hvad der foregår. Selvfølgelig hvis det er noget helt nyt og noget med teknik, er jeg måske slet ikke med. Men min erfaring gennem livet har gjort, at jeg kan føle mig godt tilpas de fleste steder og i de fleste samtaler, jeg indgår i – det synes jeg, er rigtig fedt.
Hvordan tror du, at andre ser dig?
– Jeg går ikke så meget op i det, men jeg ved, at der er mange af dem, som ikke kender mig, der ser mig som Casper fra ”Klovn” – og dem, der kender mig, ved, at jeg nok nærmest er det modsatte. Folk begyndte at have en mening om mig, da jeg var 20 år, så jeg har været nødt til at lade det være. Man bliver vanvittig, hvis man skal tænke på, hvad andre mennesker tænker om én. Det kan ikke nytte noget.
Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Det gør jeg, når jeg er ude i naturen. Det bedste for mig er at være ude i en skov eller ude ved vandet. Der føler jeg mig allermest lykkelig. Hvis jeg er udenfor, så er jeg glad. Naturen giver altid en oplevelse eller en tanke, man ikke havde regnet med. Det kan jeg godt lide. Jeg bor også ude i en skov nu. Det er en stor omvæltning efter at have boet 15 år midt i København.
Hvad kan få dig til at føle dig uretfærdigt behandlet?
– Det er meget sjældent, at jeg føler mig uretfærdigt behandlet, og det er endnu mere sjældent, at jeg gider gå op i det og reagere på det. Jeg gider ikke bruge min tid på små ting mere – men det er noget, jeg er kommet frem til. Engang følte jeg mig uretfærdigt behandlet hele tiden. Det var alt, der kunne genere mig. Hvorfor er maden kold? Hvorfor er vejret dårligt? Hvorfor har jeg fået det dårlige bord? I dag gider jeg ikke bruge energi på det.