Dak Wichangoen og Anders Gjørtler Jensen

Tv-kok skal giftes: Sådan skete frieriet

Den 29. december gik Dak Wichangoens kæreste, Anders Jensen, på knæ.

Tiden mellem jul og nytår har været ganske særlig hjemme hos Dak Wichangoen og Anders Gjørtler Jensen.

Det afslører stjernekokken på sin Instagram-profil, hvor hun viser en smuk forlovelsesring frem.

"Anders har friet….Jeg skal giftes", skriver den 36-årige ‘MarsterChef’-dommer.

En stor overraskelse

Dak Wichangoen sad i sengen iført en t-shirt og underbukser, havde lige åbnet en pose bacon-chips samt en pose salt-chips og var i gang med at binge-watching To Hot To Handel, da kæresten gik på knæ.

"Han poppede boblerne og begyndte med at snakkede om den 29. december for 5 år siden, tilbage i 2017, hvor vi møde hinanden. Imens han snakkede tog han ÆSKEN frem. SÅ fattede jeg det. Jeg råbte NEJ, NEJ ,NEJ, mens jeg stortudede," skriver hun.

De mange nej’er blev dog hurtigt til et kæmpe JA.

"Jeg kan ikke vente til den dag, jeg kan kalde mig din hustru og dig min mand," slutter hun.

Denne artikel blev første gang bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.