"Danmark svigter voldtægtsofre"

DEBAT: En kvinde har selv et ansvar for voldtægten, hvis hun frivilligt er gået med manden hjem.

Det mener hver syvende dansker, viser en ny undersøgelse, som Amnesty har lavet på Kvindernes Internationale Kampdag. Blandt den ældste del af befolkningen, er det næsten hver tredje.

De svar fortæller os, at selvom størstedelen af danskerne heldigvis ikke giver kvinden skylden, og selvom fordommene bliver færre jo yngre befolkningen er, så er vores syn på skyldsspørgsmålet i voldtægtssager stadig præget af fordomme om, at kvinden selv kan være ude om det.

Med undersøgelsen ønsker vi at sætte fokus på danske voldtægtsofres retstilling. De seneste år er der sket flere fremskridt i den danske lovgivning. Bliver en kvinde voldtaget, mens hun er ude af stand til at sætte sig til modværge på grund af for eksempel fuldskab, anses det ikke længere som et seksuelt overgreb, men som voldtægt, og derfor er strammerammen heller ikke længere den halve. Vi har også fået ændret straffelovens ordlyd, så en voldtægt ikke længere kaldes en sædelighedsforbrydelse - det vil sige et angreb mod den offentlige moral - men i stedet kaldes, hvad det er: seksuel vold mod et andet menneske.

Men arbejdet er ikke slut. I dag er det stadig et problem, at det er overordentligt svært for de omkring 500 danske kvinder, som hvert år anmelder en voldtægt, at få deres sag for en dommer.

I mere end halvdelen af de danske voldtægtsanmeldelser har manden og kvinden haft kontakt med hinanden i forvejen. De er måske taget på date, i byen eller til fest og måske er de også gået hjem sammen. Cirka halvdelen af denne type sager lukker anklagemyndigheden, fordi man vurderer, at der alene er tale om påstand mod påstand. Men også sager, hvor kvinden har fysiske skader såsom blå mærker eller rifter, når aldrig en retssag. For Amnesty er det uforståeligt, hvorfor anklagemyndigheden mener, at selv de sager, hvor kvinden har fysiske mærker på kroppen, ikke er stærke nok til at blive prøvet i retten.

Derfor beder vi om svar. Det er på høje tid, at justitsministeren undersøger, hvorfor over halvdelen af alle anmeldte voldtægtssager, hvor kvinden kender voldtægtsmanden, henlægges uden retssag, selv når kvinden har fysiske tegn på kroppen efter vold. Behovet for den undersøgelse bliver ikke mindre af, at der de seneste år har været et fald i antallet af anmeldte voldtægter hos politiet, mens antallet af henvendelser på de danske centre for voldtægtsofre er uændret.

Som Alt For Damerne tidligere har beskrevet, kan det være meget svært for kvinder at få politiet og anklagemyndigheden til at rejse tiltale mod gerningsmanden. Har kvinden været udfordrende klædt? Har hun danset på bordene? Hvor beruset var hun? Denne type spørgsmål risikerer kvinden, at skulle besvare for at bevise, at hun har gjort alt, hvad man kan forlange for at sikre, at manden har forstået, at aftenen ikke slutter med sex.

Amnesty ønsker ikke at slæbe uskyldige igennem en retssag, hvor der ikke er beviser. Men vi mener, at de mange henlagte sager trods fysiske tegn på vold tyder på, at Danmarks beskyttelse af voldtægtsofres retsstilling ikke er god nok.

En bedre beskyttelse af danske voldtægtsofre starter med, at vi får indsigt i, hvilke krav politiet og anklagemyndigheden stiller til kvinders adfærd og til mænds evne til at forstå et nej.

Det krav kan du støtte ved at skrive under på vores opfordring til justitsministeren her.

LÆS OGSÅ: Den retfærdige voldtægt

LÆS OGSÅ: "Hvorfor har min overfaldsmand ventet tre år på sin dom?"

LÆS OGSÅ: "Vi må være blandt de mest hensynsløse folkefærd i verden"