Denne myte er grunden til at kvinder faker orgasmer
Især én sejlivet myte holder kvinder fast i en praksis, der kan ødelægge ethvert sexliv. Heldigvis er der hjælp at hente.
De fleste kvinder har prøvet at fake en orgasme på et tidspunkt i deres liv. Måske for at afrunde akten, fordi man egentlig har mere lyst til at se "House of Cards" på Netflix eller for at se smilet på ens partners læber, når han tror, han er en fantastisk elsker. Vi har alle forskellige grunde, men de er med til at ødelægge både forhold og sexliv, mener Esther Perel, der er parterapeut og forfatter til flere bøger om kærlighed og begær.
Esther Perel undrer sig over, at kvinder i 2016 stadig snyder mænd til at tro, at de får en orgasme. I hendes seneste nyhedsbrev fortæller hun, at hun fortsat møder masser af kvinder, der leverer falske orgasmer:
-Hvad skal vi tro, når så mange kvinder i vores "frisindede" vestlige samfund stadig føler sig tvunget at spille det samme spil? Man skulle tro, at det højere niveau af seksuel frihed hænger sammen med mere ærlighed. Men nej. Nu da hendes orgasme er en vigtig understregning af hans seksuelle kunnen, har kvinder en ny grund til fortsat at lade som om. Hendes nydelse, er bevis på hans maskulinitet, og hvor god han er i sengen.
LÆS OGSÅ: Derfor finder du aldrig den eneste ene
Én sejlivet myte over dem alle
En kvindes behov for at lave snydeorgasmer stikker langt dybere, end de fleste tænker over, hvis man spørger Perel. Hun peger på traditionelle magtstrukturer, vedholdende kønsdynamikker, dårlig seksuel oplysning og særligt de mange myter om seksuel præstation.
Men særligt én myte er med til at opretholde kvinders behov for at lade som om, de får en orgasme – nemlig den, at orgasmen er det afsluttende mål:
-Orgasme er ikke bare det ene øjebliks klimaks, det er en fuld kropslig nydelse, ikke bare én lille handling. Ingen er tjent med en partner, der lyver om sine behov, præferencer, og hvad de ikke kan lide. Resultatet er en utilfredsstillende seksuel oplevelse for begge.
Selvom man som kvinde måske faker sin orgasme for at glæde sin partner, så har det i den stik modsatte effekt, mener Perel:
-Han har ingen chance for at vide, at hun ikke er tilfredsstillet, og samtalen om at give nydelse kommer ikke. Hun tror måske, at når hun lyver, beskytter hun ham, men i virkeligheden forstår han intet, og hun bliver frustreret, da hans mulighed for at gøre det bedre ikke er til stede.
LÆS OGSÅ: 5 ting vi ubevidst gør, der ødelægger forholdet
De gode råd
Hvordan kommer man så videre, hvis man har ladet som om, man fik vilde orgasmer, og pludselig gerne vil have de rigtige af slagsen? Perel har mødt mange brødebetyngede kvinder, der ikke vidste, hvordan de skulle få det sagt. Men der er ingen anden vej, end at få talt om det. Til gengæld kan samtalen blive en af de vigtigste for et forhold.
Perel giver tre gode råd til, hvordan man kommer videre fra de falske orgasmer:
1. Tal om det
Tal ærligt om, hvad I kan lide, hvad I ikke kan lide, og hvad der føles godt eller mindre godt. Med den ærlige samtale falder presset for at få orgasmer hele tiden. Kvinden bliver tryggere og får måske mere mod op at udforske sin seksualitet.
2. Tag fokus væk fra kønsdelene
Sex handler om meget mere end kønsdele. Kærtegn hals, arme eller bagsiden af knæene. En kvindes klitoris er toppen af et meget stort isbjerg med tusindvis af nerveceller. Tænk på at røre alle de steder, der ikke er fokus på i pornofilm, det er en god start. Prøv også med langsom sex – som i meget langsom sex. Der er intet mål – det handler om at udforske hinandens kroppe.
3. Giv feedback
Vi er vant til at give feedback i alle andre områder af vores liv. Hvorfor ikke også gøre det med sex? Fortæl din partner, at du har brug for tid til at ramme din orgasme uden at tænke på, om han keder sig.
LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive
LÆS OGSÅ: Eksperterne: Her er de 6 vigtigste ingredienser i et velfungerende parforhold
LÆS OGSÅ: Derfor har vi nået grænsen for selfies fra det perfekte liv