Derfor elsker vi madprogrammer

Lyden af en helt perfekt bøf, der steger, en overdådig pastaret, der vælter sig i parmesan eller det smukkest arrangerede flødeskum på en tårnhøj marcipan/chokolade/hindbær-kage. Bare tanken trækker vist lidt i de fleste – og måske er det en af grundene til, at vi vælger at tænde for tv’et, når der er mad på programmet.

Og det er der oftere og oftere. Vi sætter os i stigende grad til rette i sofaen, når der er mad på tv-programmet. Ifølge en optælling lavet af Søndagsavisen er udbuddet af mad-programmer på tv otte-doblet de sidste fem år.

– Der er tale om en bred vækst af mange forskellige typer af madprogrammer. Og så har maden jo også sneget sig ind i programmer som Go’Morgen og Go’Aften Danmark, forklarer Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i mad-programmer på tv.

– Man kan overordnet sige, at der er de meget didaktiske madprogrammer, der er educational

– hvor det som udgangspunkt handler om at lære teknikken inden for madlavning, og det er meget hands on. Det var DRs ’Tv køkkenet’ i gamle dage i sin reneste form, hvor det handlede om at uddanne befolkningen. I dag kan man godt sige, at Mette Blomsterbergs programmer ’Det søde liv’ er meget på den måde – og det kan man også med Anne Hjernøs programmer ’AnneMad’ – selv om hendes programmer tit dækker et større spektrum end kun maden. De handler også om kultur, når hun f.eks. er i Spanien osv., siger Karen Klitgaard Povlsen.

Den anden kategori af mad-programmer, der findes, kan man beskrive som mere quiz-agtige.

– Det er programmer som TV3s ’Masterchef’, hvor det handler om at vinde og i større eller mindre grad om selve maden, siger hun og forklarer, at et seer-hit, som ’Spise med Price’ faktisk ikke hører ind i nogen af de to kategorier.

– ’Spise med Price’ er mere underholdning – det er mad som sjov, men ikke for sjov. Maden er en anledning til at være humoristiske og nostalgiske – så faktisk kan man godt sige, at det er et bud på en ny type madprogram, siger medieforskeren, der kun har set et lignende program på tysk tv.

– En af grundene til programmets store succes er, at det simpelthen er fed underholdning. Det er uforpligtende sjov. Desuden kan man se det for meget andet end maden og opskrifterne. Selv om det er maden, der giver anledning til at se det,” siger hun.

Læs også: DM i hverdagsmad: Her er vinderen

Vi forholder os til mad hver dag

Men uanset hvem, der kokkererer og viser os rundt i deres mad-univers, så taler madprogrammerne til os alle sammen.

– Mad er en universel fortælling. Der findes ikke nogen, der ikke har erfaring med at være sulten og være mæt – og vi har alle sammen prøvet at lave mad – måske med undtagelse af nogle mænd over 60. Mad er noget vi skal forholde os til hver dag, forklarer Karen Klitgaard Povlsen og forklarer, at det samme gælder bølgen af boligprogrammer, der også rammer noget, vi alle sammen kender.

– Der har jo eksisteret mad-tv siden monopol-tiden, men der er sket en stigning i antallet af dem, fordi tv har ændret sig. I dag er det mere kommercielt – og så bliver programmerne for det første lavet som serier, man kan følge med i, for det andet bliver de fyldt med kendte, der kan fange seere. Og for det tredje bliver det vigtigt at tiltrække så mange seere som muligt. Og det gør mad, fordi det er noget, der optager os alle sammen,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Vaniljesalg steget med 300 procent

Men selv om vi er vilde med Pricerne og al den anden mad, vi sluger med øjnene, smitter det ikke altid af på kokkereringen ude i de danske køkkener.

– Når jeg eller mine studerende laver undersøgelser, viser det sig tit, at det er meget få, der går ind og finder opskriften på nettet bagefter og så kopierer den mad, de har set på tv. En undtagelse er et program som ’Det søde liv’ med Mette Blomsterberg, som især taler til børnefamilier – nærmere bestemt mødre og døtre. Fordi det handler om pynt og at lave en fin kage. Til gengæld taler brødrene Price rigtig meget til unge mænd, fordi det handler så enormt meget om nydelse. Det er ikke mad du kan lave på 20 minutter for 20 kr. og tabe dig af – det er alt det modsatte, forklarer Karen Klitgaard Povlsen.

Og faktisk er Mette Blomsterbergs opskrifter så stort et hit, at importen af kvalitets-vanilje er steget med 300 procent, fortæller medieforskeren.

Samtidig kan noget så harmløst som tv om tomater og krydderurter også provokere os.

”’AnneMad og Camilla Plum har for eksempel ikke de samme seere. De er begge to sådan nogle, man enten elsker eller elsker at hade. Og de provokerer helt vildt mange – især mænd. Omvendt er det de samme kvaliteter hos dem, der taler til folk – at Camilla Plum er sjusket og hippie-agtig, og at Anne Hjernøe tydeligvis ikke er professionel kok er også det, mange godt kan lide ved dem.”

Karen Klitgaard Povlsen mener, at det lige så meget er drømmen om det gode liv, der gør, at vi ser mad-programmerne.

”De efterlader os med en god fornemmelse og en dejlig drøm om, at vi en dag vil lave de retter, vi har set. Ligesom folk drømmer om at flytte på landet, når de har set ’Bonderøven’ eller den følelse, man har når man har læst et dameblad. Vi har jo alle sammen en drøm om at forbedre vores liv – og det er godt tv.”