Derfor går du i selvsving over en giraf

Vi har set det med giraffen Marius, der blev fokus for en stor del af verdenspressen, da København Zoo udstak en dødsdom, eller med salget af Dongaktier til investeringsbanken Goldman Sachs. Folkestemningen på sociale medier har noget at skulle have sagt.

Før det var det historien om lille Im, der stod til at blive smidt ud af Danmark efter sin stedfars død og Allan Simonsen, der "dansede" sig gennem Vild med dans på en rus af sms-stemmer. Og så var der Helles selfie, der vakte forargelse. Listen fortsætter.

Fælles for alle historier er, at de har vokset sig store på de sociale medier.

Konsekvenserne har været til at føle på; SF er ikke længere i regering, Im fik ved en særlov lov til at vende tilbage til Danmark og Marius og zoo-direktøren endte i bedste sendetid på BBC og CNN - og direktøren med en dødstrussel.

Vi føler med dem

Den seneste tid har været fyldt med dem. Med god grund, mener Aske Kammer, adjunkt ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet og ekspert i digitale medier.

- De sociale medier bruges af en bredere og bredere del af befolkningen, og derfor er det også naturligt, at vi ser flere og flere af de her sager, som også fylder mere, siger han til ALTfordamerne.dk.

Men hvad er det, der gør, at vi kollektivt kaster os over sager, der som konsekvens vokser sig så store, at de ender på forsider og i bedste sendetid i medierne?

LÆS OGSÅ: Winnie blev forelsket i sin elev på 15

Det handler om følelser, mener Steen Vallentin, lektor og ekspert i offentlig meningsdannelse ved Copenhagen Business School:

- Det er det, der er interessant ved sociale medier. Når der er følelser involveret, er det let at engagere og mobilisere en hel masse mennesker rigtig hurtigt, siger han til ALTfordamerne.dk

Steen Vallentin er ikke ene om at pege på følelserne som katalysator. Gry Høngsmark Knudsen ekspert i forbrugeradfærd på sociale medier og adjunkt ved Institut for marketing og management på Syddansk Universitet mener også, de er nøglen.

" Når Dong vil sælge aktier til Goldman Sachs er det vores nationalfølelse, der træder frem."

- På Facebook er det et lille netværk, du interagerer med, og det er den nære, følelsesmæssige kommunikation, der er i spil. Den personlige sfære med billeder af venners børn og aftensmad bliver den kontekst, der er styrende for vores reaktion, på de her ting, siger hun til ALTfordamerne.dk.

- Når Dong vil sælge aktier til Goldman Sachs er det vores nationalfølelse, der træder frem. Vi vil ikke af med arvesølvet, uddyber hun.

De gode mod de onde

Ud over følelserne, er de store sager også kendetegnet ved, at der er en oplagt skurk og helt. Det mener Aske Kammer:

- Jo mere entydigt en sag fremstår desto større er sandsynligheden for at den får det her vilde liv på de sociale medier. Det er klart, at virkeligheden er mere grå end sort/hvid, men så snart det er let at skrive ind i en fortælling, der er nem at forstå og forholde sig til, kan det gå stærkt. Der kan i dag være kortere fra tanke til handling. Før i tiden skulle du jo bruge tid på at skrive et læserbrev og penge på at sende det, for at give sin mening til kende, så det gav mere plads til lige at tælle til 10, siger han.

Offentlig gabestok

Alle tre eksperter er enige om, at de sociale medier har fået enormt meget magt i forhold til den offentlige debat.

Steen Vallentin, forsker i meningsdannelse ved CBS ser det både som en fordel og en ulempe.

- Det er en strålende platform til at holde virksomheder op på deres sociale ansvar. Men det bliver let populistiske holdninger, der dominerer, og nogle gange kan man jo stille spørgsmålstegn ved, om det er de væsentligste problemstillinger, der får opmærksomhed? Det kan udvikle sig til at blive en offentlig gabestok, som måske kan være med til at skræmme nogle væk, siger han.

"Grænsen mellem politisk stillingtagen og underholdning er blevet hårfin."

Steen Vallentin mener ligesom Aske Kammer, at det er den lette tilgang til debatten, der er med til at ændre på indholdet.

- Det kræver ikke særligt meget engagement at udtrykke sin mening på sociale medier. Det er næsten blevet for let. Grænsen mellem politisk stillingtagen og underholdning er blevet hårfin, slutter han.

LÆS OGSÅ: Lotte Hansens kritik af, hvordan den slags historier ender i medierne