Det bruger vi Facebook til

”Jeg er flov over at have været så respektløs over for andre mennesker, men jeg har haft en periode med høj belastning, og derfor var mailen højere prioritet end personlig kontakt.”

Sådan skriver en af de 881 kvinder, som har gennemført ALT for damernes store undersøgelse om sociale medier. To andre tilføjer:

”Man multitasker nogle gange. Tjekker Facebook eller mails midt i kaffen på cafeen. Pinligt faktisk.”

Og:

”Der er sket en ændring i manges brug af onlinemedier. For mig er Facebook og andre sociale medier ikke ekskluderende i samværet med andre – det er i høj grad inkluderende.”

97 % af jer bruger sociale medier, og topscorerne er Facebook, LinkedIn og spil som Wordfeud.

Også på landsplan snupper Facebook guldmedaljen som det mest brugte sociale medie: De nyeste tal viser, at vi snart er 2,9 mio. danskere på Facebook – og 51 procent er kvinder. Men hvorfor er det sociale netværk så populært? Det har Thomas Bigum et bud på. Han er ekspert i sociale medier og medstifter af virksomheden Social Academy:

– Dybt forankret i os mennesker ligger en angst for at gå glip af noget. Det kan være den sjove YouTube film, som alle taler om, eller et brudt forhold, som bliver annonceret på Facebook. Igen og igen vender vi tilbage efter de der små historier. Derudover er der selve værdien i form af den viden og indsigt, der bliver delt på Facebook og mange andre sociale medier. Det er en smagssag, om det er bedst at ligge på dødslejet og sige: ”Jeg var aldrig online, sørgede for at gå lange ture i naturen, møde rigtige venner og kramme dem,” eller ”Hold kæft, hvor jeg grinede og græd over videoer med frierier til Bruno Mars og søde pandaunger, og hvor læste jeg mange fede blogindlæg. Dejligt!”

Einar Baldursson, lektor i socialpsykologi på Aalborg, supplerer:  

– For de fleste er det at tjekke Facebook blevet en vane på linje med at tænde for kaffemaskinen hver morgen. Gennem de sociale medier kan vi søge den grænseløse anerkendelse og får et lille sus, hver gang nogen på Facebook ”liker” et af vores opslag. 

Opdateringer på Facebook

Men hvad skal man skrive på Facebook? 39 procent af jer laver updates om ”dagligdagsting,” mens 31 procent helst bruger pladsen til at anbefale noget, I har læst eller hørt. Her er et udpluk af jeres uddybende svar om statusopdatering:

”Jeg brokker mig yderst sjældent på Facebook. Jeg deler til gengæld gerne holdninger til ting, der sker i verden. Det er en måde at vise på, at man er et engageret, tænkende og velorienteret menneske.”

”All of the above, men kun med et glimt i øjet! Jeg har tidligere prøvet, at ting, jeg har skrevet, er blevet brugt i mod mig i senere skænderier/diskussioner.”

”Jeg skriver om fantastiske oplevelser, og hvis jeg eventuelt har bagt lækre kager og lavet god mad og hører noget god musik og bare tror, det kan inspirere folk.”

”Man udstiller de perfekte smådele i sit liv for at dække over det uperfekte og ulykkelige, som også er en del af livet.”

”Jeg forsøger at holde tingene positive, men det er svært, fordi det er et godt talerør for alle ens følelser.”

Det er som regel underholdende og spændende at læse vennernes mange opdateringer, men det kan også give en spirende, negativ mavefornemmelse. 24 procent af jer fortæller nemlig, at I kan føle mindreværd, når I følger med i andres spændende liv på Facebook.

– Det er et nødvendigt onde, slår Thomas Bigum fast.

– Facebook er grundlæggende et sammenligningsmedie. Når du ser hvad andre laver, hvor gamle de er, og hvor meget de har opnået, kan du ikke lade være med at spejle dig. Sådan er det. Og du vil sandsynligvis føle det samme, hvis du sætter dig på en bænk på Amager Torv og betragter andre mennesker.    

Læs også: Derfor gør Facebook os misundelige

Rigtige venner på Facebook?

I har typisk 200-300 venner på Facebook, og over halvdelen af jer bliver kun venner med folk, I reelt har mødt på et eller andet tidspunkt i jeres virkelige liv, 24 procent er kun venner med folk, I ser jævnligt i den virkelige verden, mens 12 procent er venner med dem, ”I kan bruge til noget.” Og sommetider er det mere nysgerrighed end sympati, der får jer til at påbegynde et nyt Facebook-venskab:

”Jeg er meget nysgerrig og elsker at se, hvad alle folk laver, også selvom jeg ikke kan fordrage dem,” skriver en af jer, mens en anden forklarer:

”Vennebegrebet på Facebook er ikke det samme som ”venner” i real life. Jeg anser Facebook som en gammeldags telefonbog, hvor man skrev folks telefonnumre ind i. Jeg kontakter dem, hvis jeg får brug for det.”

40 procent af jer har venner på Facebook, som I ikke ville stoppe op og snakke med på gaden. Her følger et par forklaringer:

”Jeg er ret usocial og dårlig til at kommunikere face to face. Så jeg er som regel ikke én, der stopper op og taler med folk ude i virkeligheden. Det hele er lettere på Facebook.”

”Jeg er venner med mine eks-kærester på Facebook, fordi jeg gerne vil holde lidt øje med dem i forhold til deres nye kærester, job osv. Men jeg har ikke lyst til at snakke med dem personligt. Så jeg gemmer mig altid bag stolper eller biler, når jeg ser dem på gaden.”

”Jeg er nok lidt nervøs for, om nogle af mine venner fra de sociale medier gider mig i virkeligheden. Det er også nemmere at skrive sammen med nogle, man ikke kender så godt, end det er at snakke med dem in real life.”

Selvom det måske kan virke en smule overfladisk, er det er meget naturligt at have venner på sin venneliste, man ikke ville stoppe op og tale med i virkeligheden:

– Vi er kommet ind i en tredje fase af Facebook, hvor vi nu bliver venner med folk, vi måske kender fra andre online steder eller fuldkommen perifere bekendtskaber. Internettet og de sociale medier er med til at eksplodere begrebet ”ven,” og især den yngre generation har svært ved at definere det. På vores relationstrappe findes kun ordene ”ven” og ”bekendt”, og det vil formentlig blive udbygget med årene, forklarer Thomas Bigum.    

Sociale mediers Emma Gad

I har meget forskellige opfattelser af, hvornår det er passende at tjekke ind på de sociale medier. Nogle trækker som det naturligste smartphonen op og tjekker Facebook midt i cafe latten med veninden, mens andre har strikse Emma Gad-regler for, hvornår virkeligheden skal have fuldkommen fokus.

”Ofte sidder jeg med veninder og sladrer ud fra sociale medier. Der er det naturligt at være online og inddrage dem. Men det kommer an på selskabet. Jeg synes, det er træls, hvis min kæreste eller søskende sidder med telefonen, når vi spiser hos noget familie og skal hygge. Så burde det ikke være så vigtigt, hvad der sker online,” skriver en læser.

”At tjekke Facebook, mens man er sammen med andre, er efter min mening noget af det mest uanstændige,” formulerer en anden det, og en tredje læser skriver:  

”Facebook på telefonen er en naturlig del af mit og mine omgivelsers liv – for os er det ikke unaturligt eller uhøfligt at være på Facebook, mens vi sidder sammen. Vi inddrager hinanden og er fælles om at dele.”

Læs videre på næste side om den nye lidelse på sociale medier, FOMO - fear of missing out.

Afhængig af de sociale medier?

Mere end hver femte ALT for damerne-læser har fået at vide af andre, at hun er for meget online. Smartphones har gjort det svært at ignorere de sociale medier, og en ny lidelse har set dagens lys: FOMO – fear of missing out.

Du kan lige tage det næste træk i Wordfeud under bordet ved aftensmaden. Og når du nu alligevel ligger i sengen og skal sove, hvorfor så ikke lige tjekke Twitter eller de sidste opdateringer på Facebook, inden du slukker natlampen? Amerikanske studier viser, at tømmermændene fra de sociale mediers massive indtog har meldt sig, og en ny afhængighed er skabt: FOMO – fear of missing out. Nogle mennesker er så bange for at gå glip af vennernes opdatering eller at misse responsen på det, de selv poster, at de udvikler et decideret misbrug af sociale medier. Den engelske psykolog og misbrugsekspert David Smallwood mener, at især kvinder er udsatte:

– Kvinder er særligt udsatte for at blive afhængige, da deres selvværd i høj grad hænger sammen med deres sociale relationer og forhold til andre, forklarer han til den britiske avis Evening Standard.

Flere resultater i ALT for damernes undersøgelse dokumenterer også, at nogle læsere har et lettere forkvaklet forhold til de sociale medier. 26 % tjekker de sociale medier mere end ti gange om dagen, 21 % har fået at vide af andre, at de er for meget online, og 12 % har underdrevet deres forbrug.

En ALT for damerne-læser skriver:

”Jeg har løjet om mit forbrug, fordi jeg synes, det er pinligt. Jeg er lidt flov over at være nødt til at tjekke mine profiler SÅ mange gange om dagen. Herudover forekommer det ikke som en normal adfærd at være social gennem eksempelvis Facebook – det ville give bedre mening at mødes til en kop kaffe.”

Og en anden skriver:

”Man bliver afhængig af at skulle følge med i alt hele tiden, og som alle andre afhængigheder er det ikke noget, man er stolt af.”

Hvor mange danskere, der har et decideret afhængighedsforhold til de sociale medier, ved man ikke, fordi det er så nyt et fænomen. Men Einar Baldursson, medansvarlig for Stressklinikken og lektor i social- og arbejdspsykologi på Aalborg Universitet, ser stadig flere mennesker, som er afhængige af smartphones, Facebook, mail og sms’er.

Læs også: Lasse Rimmer fandt kærligheden på Facebook

Hvorfor bliver man afhængig af sociale medier?

 – Vi er bygget sådan i vores psyke, at vi belønner os selv for følelsen af succes og social interaktion. Noget så banalt som at telefonen ringer, og der er én, du kender, i den anden ende, giver os en positiv følelse. Det sørger et bestemt system for i hjernen, som udløser endorfiner og dopamin – det giver en følelse af velbehag på en måde, du ikke kan snyde dig til. Den er fuldstændig autentisk. Det giver altså en indre gevinst at være social aktiv – nærmest uanset om det er online eller ansigt til ansigt, og det er ikke faldet evolutionen ind at have en bremse på denne udvikling. Du kan tricke belønningssystemet næsten grænseløst. Og da Facebook blev til, oplevede vi for første gang en verden, hvor vi kunne få ubegrænset sociale belønninger. Når vi kan kommunikere med mange, får vi en følelse af at være ønskede og accepterede.

Hvem bliver primært afhængige?

– De kreative og udadvendte mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle afhængighedsadfærd end andre. Og det forekommer hyppigere blandt yngre mennesker.

Hvorfor er det så svært at lade være?

– Først og fremmest fordi det er så let at være online. De fleste har adgang til de sociale medier via smartphonen, som bliver hevet op af lommen i bussen, i køen i supermarkedet eller ved middagsbordet, og det er hurtigt at lave en update. Nogle folk lever nærmest efter devisen: ”Kommer det ikke på Facebook, er det ikke sket.”

Hvordan kommer afhængigheden til udtryk?

– Det er utroligt banalt, og der er grundlæggende ingen forskel på alkoholikere og en Facebook-afhængig. De udvikler strategier for at skjule deres afhængighed. De vil ofte gå på Facebook i situationer, vi andre betragter som upassende, og har de ikke mulighed for det, mister de koncentrationsevnen. For nogle mennesker er det forbundet med visse tics. De kæmper med frygten om, hvad der sker, hvis de ikke plejer de virtuelle venskaber.  

Hvorfor er det netop de virtuelle venskaber, der gør os afhængige?

– Mennesket er udviklet til at håndtere et liv på den afrikanske savanne, og den fysiske verden sætter grænser for, hvor meget vi kan interagere med andre. Vi kan ikke rende rundt til 300-400 mennesker dagligt og høre, hvordan deres dag har været, eller hvad de synes om det, vi har foretaget os. Men online kan vi gøre det, lige så meget vi vil. Det kan være stressfremkaldende, for der er en forventning om, at du plejer dit netværk på de sociale medier. Det gør du for eksempel ved at skrive til lykke til fødselsdage, kommentere på andres billeder og opdateringer, ligesom venneflokken omvendt også forventer dokumentation, billeder og sigende tekster fra dit virkelige liv. For det handler jo ikke kun om at promovere sig selv, det er i lige så høj grad et behov for at ”like it.” Og hver enkel lille handling giver et kemisk sus i hjernen.  

Hvad kan konsekvensen være?

– Industrisamfundets indtog gav en nedslidning af kroppen, mens den nye teknologi og de sociale medier på lang sigt kan give en nedslidning af psyken. Et rigtig stort antal mennesker har svært ved at finde tid til at opleve livet, fordi de er så optagede af at fortælle om det online. Man deler livet op i korte øjebliksbilleder og risikerer kun at opleve reelle begivenheder med halvt sind. Men vi må også konstatere, at et socialt medie som Facebook har bragt mange gode ting med sig: For første gang i verdenshistorien har folk med socialfobi eksempelvis mulighed for at leve et rigtigt, udviklende og stimulerende virtuelt socialt liv.

Hvad vil der ske i fremtiden?

– Med de sociale medier har vi opgivet den dybe historie til fordel for den brede historie om ALT, hvad vi laver. Fordi vi ikke har frygtelig meget tid til det virkelige liv, afsætter vi endnu mere tid til det uvirkelige, og jeg er sikker på, at tabet af ægthed, autenticitet og dybde vil sætte dagsorden hen over nogle år. Men de nye kommunikationsteknologier åbner også for nye muligheder. Allerede nu kan vi se, at Facebook medfører nye sociale omfangsformer og handlende fællesskaber. Vi kan inspirere hinanden på nye måder. Men vi kan også udforske nye og flere sider ved os selv, ved at søge eller skabe fællesskaber, hvor vi kan være os selv på en anderledes måde.

Læs videre på næste side om Lotte, der blev afhængig af likes og anerkendelse på Facebook.

”Jeg mistede nærvær og kontakt til virkeligheden”

En dag gik det op for Lotte Klink, at hun var blevet afhængig af de mange likes og anerkendelsen på Facebook. Det greb så meget ind i hendes hverdag, at hun til sidst måtte gå offline en måned. I dag har hun sat klare regler op for sig selv.

”Så er der kun en måned til jul, og nu går jeg på juleferie fra Facebook. Jeg har brug for at være off-line og passe godt på mig selv. Så hvis du vil mig noget, så grib telefonen eller smid mig en snail-mail. Glædelig jul og pas godt på dig selv ♥♥♥”

Nøjagtig sådan skrev Lotte Klink på sin Facebook-væg den 24. november sidste år. Forud for den statusopdatering var gået et par års intens brug af det sociale netværk, som til sidst mundede ud i noget, hun i dag karakteriserer som et decideret misbrug. I løbet af en typisk dag tjekkede Lotte Klink ind omkring 15 gange, postede fem statusopdateringer og scrollede hver gang ivrigt ned ad nyhedsvæggen for at følge med i Facebookvennernes færden.

– Jeg blev helt høj, når jeg så, at en håndfuld Facebookvenner havde ”liket” en af mine opdateringer eller billeder. Jeg nød at blive anerkendt for den maske, jeg tog på på Facebook, som udadtil fik mig til at virke selvsikker, sjov, stanghamrende klog og ejer af en succesfuld virksomhed. Samtidig havde jeg også en stor angst for at gå glip af noget, selvom jeg fik en følelse af mindreværd, når jeg så andres billeder fra lækre ferier i Miami med østers og sandstrande eller læste deres statusopdateringer om succes på jobbet og imponerende løbetræning. Det var underligt ambivalent, men jeg kunne bare ikke slippe det, siger Lotte Klink.

Hun var så draget af det virtuelle sociale univers, at hun var nødt til at tjekke sitet eller skrive en opdatering i situationer, som andre anså for upassende. Ved familiemiddage, i samtaler med veninderne. Enhver given situation.

– Jeg mistede nærvær og kontakt til virkeligheden og var aldrig 100 procent til stede, der hvor jeg var, siger Lotte Klink, som til sidst ofte oplevede sin mand og sine veninder sige: ”Er du ikke lidt for meget online?” Det gjorde hende så flov, at hun holdt sit forbrug af Facebook mere og mere skjult.

– Jeg har haft en storebror, som drak sig ihjel, og han sagde helt op til sin død, ”Jeg kan godt styre det,” og det var lige præcis det samme med mig. Men jeg kunne fandeme ikke styre det, for til sidst var det på linje med et hvert andet misbrug – med de samme tankemønstre og samme indgriben i hverdagen. Man tager det bare ikke så alvorligt, fordi det handler om et umiddelbart harmløst, socialt site på nettet. Men til sidst stod det lysende klart for mig, at jeg måtte gøre noget, siger Lotte Klink.

Derfor tog hun en kold tyrker fra Facebook, trak ganske enkelt stikket i en måned. Og det gav stof til eftertanke:

– Det var hårdt i begyndelsen, og jeg kunne finde 400 undskyldninger for at komme derind, men jeg lod være. Jeg blev pludselig mere afslappet, og det gik langsomt op for mig, at det handlede om identitet. Du tager en maske på på Facebook og udstiller dig som værende pisselækker, totalt sej eller en rigtig husmor, og det har vi travlt nok med i hverdagen. Facebook kan øge dit stressniveau, fordi du får så travlt med at skulle gøre noget, der lyder skidegodt, siger Lotte Klink.

I dag har hun sat Facebook-regler op for sig selv: Hun tjekker ind som privatperson to gange dagligt, logger på sit firmas Facebooksite hver anden dag, og så har hun slettet den Facebook-app fra sin smartphone, som tidligere fik hende til at tjekke i ét væk. Hun ved, at hun ganske enkelt ikke kan styre det.

– En gang i mellem kan jeg ikke overholde det, men så er jeg også fuldkommen bevidst om, hvad det er for et skråplan, jeg er på vej ud ad. Den anerkendelse om at være god nok, som jeg i høj grad søgte på Facebook tidligere, skal jeg få igennem mig selv, for lige så snart, jeg mærker ordentligt efter, har jeg den jo. Jeg vil ikke gøre mig afhængig af at få den fra andre.

Lotte Klink, 45 år, stresscoach i egen virksomhed, gift, har to børn og bor i Virum.

Læs også: Se topmodellerne med flest venner (på nettet)