"Det er sindssygt, at man skal tage tøjet af, før folk lytter"

Marts 2015

Ida sidder på sengekanten og holder vejret. Hun har taget en del på den seneste tid og er ked af sin krop, men på Instagram har hun lige delt et billede af sig selv bagfra kun iført trusser. Det er taget som en påmindelse om, at hendes krop faktisk er ret lækker til trods for de ekstra kilo og de grusomme kommentarer, de afføder, fra komplet fremmede på åben gade. Især mænd i flok.

Hun er nervøs for, hvad folks reaktion bliver, men beroliger sig selv med, at billedet jo altid kan blive slettet igen, hvis responsen bliver for voldsom. Men det bliver den ikke. De positive kommentarer fletter en lang tråd under billedet af Idas runde numse i gennemsigtigt lingeri. Det giver hende blod på tanden.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: Elsk din mand som han er. Også med grim frisure

I dag er det snart to år siden, Ida Rud Nielsen delte sit første billede uden tøj. Efterfølgende er det blevet til utallige billeder, som mange nok ville finde for grænseoverskridende at dele på de sociale medier. Men Ida har en mission.

- Min krop er et værktøj til at få et budskab ud: Der skal være plads til os alle sammen. Der er folk, der går og har det pisse dårlig med sig selv, fordi de vejer mere, end samfundet synes, man skal. Også selvom det måske kun er fem kilo. Men det er jo ikke kiloene, der er det største problem. Det er alle de psykiske ting, der følger i kølvandet på at blive behandlet som et andenrangsmenneske på grund af sin krop. Når folk møder mig har de allerede en holdning til, hvem jeg er. At være overvægtig er mit visitkort, om jeg vil det eller ej. Det er forbundet med at være doven og uintelligent, for hvem vælger at være tyk? Alle ved jo, hvad der skal til for at tabe sig, så jeg må jo være enten dum eller doven, siger hun.

"Det er jo helt sindssygt, at man skal tage tøjet af, før folk lytter til en"

Siden hun var helt lille, er Ida blevet kaldt tyk. Og det mener hun også selv, hun er.

- For mig er tyk ikke et negativt ladet ord, for mig er det neutralt. Det er som at sige høj og lav. Eller tynd. Der er folk, der har skrevet til mig: "du er da så dejlig, vil du ikke nok lade være med at kalde dig selv tyk, for jeg tror ikke, det gavner det, du har gang i". Men det er jo en anden kamp, jeg kæmper.

Hvorfor føler du, at du skal tage tøjet af, for at komme ud med dit budskab?

- Jeg kan huske, at jeg lagde et billede op, som jeg havde taget fra siden. Jeg er udmærket klar over, at jeg har en timeglasfigur, som er meget tydelig bagfra, men fra siden har jeg hængemave og små bryster, og det var meget grænseoverskridende, så det gjorde jeg iklædt tøj første gang. Men det havde fået en større rækkevidde, hvis jeg ikke havde haft tøj på. Det er jo helt sindssygt, at man skal tage tøjet af, før folk lytter til en.

"Ej, hun er jo tyk hende der"

Siden har det udviklet sig til mange flere afklædte billeder på Instagram ledsaget af tekster omkring livet som tyk og de mange reaktioner, hun får fra folk. De værste rammer hende ikke på de sociale medier, hvor hun smider tøjet, men ude i den virkelige verden, hvor hun er påklædt. Tit i stramtsiddende gevandter, som hun tænker må provokere nogle.

- Der er mange, der har fordomme og som skammer sig over at tænde på en tyk kvinde. Jeg har oplevet, at en fyr, jeg var forelsket i og troede, jeg skulle til at være kærester med, droppede mig, da vi skulle tage snakken efter et par uger, fordi jeg er tyk. "Jeg kan ikke være kærester med dig. Jeg kan ikke gå med dig på gaden. Jeg kan ikke introducere dig for mine venner". Jeg oplevede også en kommentar på gaden, hvor to svenske fyre kommer gående i mod mig. De var fulde, og den ene siger på engelsk "hey, how are you doing" og så siger kammeraten på svensk "ej, hun er jo tyk hende der". Implicit hende kan vi jo ikke lægge an på. Du kan jo ikke knalde med en tyk" og så gik de videre, siger hun.

- Jeg så for nyligt en dokumentar om kvinders seksualitet, hvor der var en, der sagde, at tykke kvinder aldrig portrætteres seksuelt. Og det har hun jo ret i. Jo, selvfølgelig kan man finde det, men så er det tit lidt fetichagtigt eller porno, eller også er det guldaldermalerier eller venusstatuer. Det er virkelig sjældent, at man ser det. Hvorfor? siger Ida, der bagefter gik hjem og hoppede i hofteholdere og blonder og delte to billeder af sig selv med en mere seksuel undertone end sædvanligt.

- Det er gået hen og blevet mere politisk, end det var til at starte med. Først var det bare en protest over, at jeg var træt af at føle mig forkert, fordi jeg vejede for meget, og et forsøg på at få det bedre med mig selv. Der er nok mange, der tænker, at jeg er narcissist og vil føre mig frem og undrer sig over, hvorfor jeg ikke bare har billederne på min telefon, men jeg kan godt lide at provokere. Også fordi jeg gerne vil konfrontere omverdenen med, om ikke det er attraktivt at se sådan ud. Sådan burde det være, siger Ida.

- Vi forsvinder ikke, og der kommer flere og flere af os, så kan vi ikke bare rumme os alle sammen i stedet for, at der er så stor en del af os, der hele tiden skal gå og føle os forkerte, fordi der er et eller andet forskruet ideal, vi skal leve op til?

LÆS OGSÅ: Esben Smed: Jeg har lovet mig selv, at jeg skal være verdens bedste far

LÆS OGSÅ: 27-årige Stine har Asperger: Jeg har aldrig lært at bearbejde følelser

LÆS OGSÅ: Ulrikke Falch om sin spiseforstyrrelse: "Jeg var ivrig efter at fremstå som syg, fordi jeg var stolt af det"