"Jeg glemmer aldrig bilturen hjem fra hospitalet"

Hvornår er du helt dig selv?

– Når man har to små børn, mærker man ikke altid lige, hvordan man selv går og har det. Men når vi er i sommerhus, sker der noget med os alle sammen. Så er det, som om roen sænker sig på en helt særlig måde, alle kommer ned i gear, nyder naturen, vandet og solen eller regnen og ilden i pejsen. Børnene sover længe om morgenen, og den ene dag tager den anden. Det elsker jeg! Så nu har vi købt vores eget sommerhus, som godt nok er et stort byggerod lige nu.

Hvem drømmer du om at interviewe?

– Jeg er så heldig at have et job, hvor jeg hver dag møder mange interessante mennesker, og det, synes jeg virkelig, er et stort privilegium. Det største privilegium ville være at komme på tomandshånd med Barack Obama og lige vende verdenssituationen. En, jeg også gerne ville have udfrittet lidt, er Marilyn Monroe. Jeg forstår godt, at hun er blevet et ikon – så sårbar, smuk og sammensat på samme tid – sådan nogle personer er der ikke mange af.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?

– Min mor har lært mig mange ting. Ud over at hun er et af de mest givende menneske, jeg kender, så har hun lært mig at tage ansvar og stå på egne ben. Jeg har altid måttet mange ting og tog f.eks. som 15-årig på interrail sammen med en veninde rundt i Europa uden særlig mange penge på lommen. Vi havde en fantastisk tur, men det er da lidt angstprovokerende at tænke på, at mine børn en dag vil prøve de samme vilde ting.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– Nogle gange er det svært for folk at forstå, at det kræver så meget forberedelse at lave 50 minutters fjernsyn. Så tror de, man bare kan møde nogle få timer før udsendelse og så gå i studiet og lave tre-fire gode interviews. Men sådan er det langtfra. Det kræver meget forberedelse at lave et Aftenshow, hvor vi skal sætte os godt ind i stoffet og finde det mest interessante afsæt for vores snak med folk, så dem, der kigger med, også får en god oplevelse og helst også lidt at tænke over, efter at fjernsynet er slukket.

Hvad ville du være, da du var barn?

– Da jeg var lille, drømte jeg om at blive buschauffør eller astronaut. Det sidste var mest, fordi det lød sejt, jeg vidste vist ikke så meget om, hvad det reelt indebar. Buskørslen havde jeg derimod helt styr på. Jeg tog tit bussen fra Taarbæk til Lyngby for at gå i Lyngby Storcenter, og hvad kunne være mere cool end at være den, der åbnede og lukkede dørene og havde sit eget lille aflukke bag det kæmpe rat. Rimelig sejt job.

Hvad er du bedst til?

– Jeg er meget engageret, når jeg er på arbejde, og føler virkelig med de mennesker, det handler om. Det sker jævnligt, at jeg bliver så berørt, at jeg græder, som da tyfonen Haiyan ramte Filippinerne, og flere tusinde omkom, og mange, mange flere mistede alt og blev hjemløse. Det er så grufuldt at se billederne af så mange mennesker i nød. Men det kan også være af noget kært, som da en kvinde via Aftenshowet gav en undskyldning til sin søster for ikke at have været der for hende, da hun mistede sit barn. Det var så fint og sødt. Heldigvis græder jeg for det meste inden udsendelsen, for det nytter ikke noget at være en tudemarie i fjernsynet.

Hvad skræmmer dig?

– Når man får børn, er der pludselig mange ting, der kan virke meget skræmmende. Jeg glemmer aldrig bilturen hjem fra hospitalet med mit første barn. Er I klar over, hvor meget trafik, der er i Danmark, og hvor sindssygt folk kører!? Det var en meget lang tur. Livet er fuld at potentielle farer, så jeg forsøger så vidt muligt at abstrahere, og heldigvis går det jo for det meste godt.

LÆS OGSÅ: Winnie blev forelsket i sin elev på 15