Når jeg er sammen med veninderne, er der ikke grænser for, hvor meget vi kan brokke os over ventetiden hos lægevagten, for mange vikarer i børnenes skoler og den ringe hjemmehjælp, vi tilbyder vores ældre. Temaer, som handler om vores hverdag, og som vi derfor har stærke holdninger til. Men hvorfor er det så, at mange af de samme kvinder ikke orker at stemme til kommunalvalget i næste uge, når det er præcis de temaer, valget drejer sig om?
Ved sidste kommunalvalg stemte kun to ud af tre – det laveste niveau i 35 år. Blandt de unge var det helt skidt med deltagelsen. Et klart faresignal i forhold til det fremtidige engagement i kommunalpolitik. Jeg stemmer altid om aftenen, lige før de lukker på den lokale skole. Og jeg har altid min egen lille mission. Mens de venlige mennesker bag træbordet finder mit navn på listen og udleverer stemmesedlen, så smugkigger jeg på, hvem i mit nabolag som ikke har været at stemme, og som nok heller ikke når det, før dørene smækker i. Naboer for eksempel. Forældre til børnenes venner. Og hver gang bliver jeg lige overrasket over ligegyldigheden over for det lokale demokrati.
For som politisk kommentator Lotte Hansen skriver i sin opsang til os kvinder i bladet i denne uge (side 48), så tager det kun en halv time at sætte sit kryds. Hun mener, vi burde være lige så optagede af demokratiet, som vi er af fitness, job og familie og venner. For kommunalvalget handler om vores børns fremtid og samfundets udvikling. Så kære kvinder – unge som gamle, kom nu til stemmeurnerne – ellers er der andre, der bestemmer for jer.
LÆS OGSÅ sidste uges intro: "Tilgivelse MÅ være en stor del af svaret"
