Se billederne: Dirty Dancing bliver genindspillet med masser af kendte ansigter
En Oscar-nomineret skuespillerinde og en af Hollywoods hotteste dansere skal løfte arven som Baby og Johnny Castle.
"Nobody puts Baby in the corner!"
– og hvis du ikke lærte det første gang, kommer der nu endnu en mulighed...
En af 1980'ernes mest populære dansefilm er blevet genindspillet, og takket være sociale medier har vi nu et lille indblik i, hvordan det ser ud, når den nye version af Baby og Johnny Castle snart danser over skærmen.
Det er den amerikanske tv-kanal ABC, der har besluttet at genindspille filmen "Dirty Dancing" fra 1987 med en ny stjernespækket rollebesætning.
I originalen spiller Jennifer Grey den ikoniske rolle som Frances "Baby" Houseman. I den nye version er de krøller overtaget af Abigail Breslin, der som en af de yngste nogensinde blev Oscar-nomineret for sin rolle som Olive i filmen "Little Miss Sunshine".
Foto: All Over Press, Moviestore Collection/REX Shutterstock, Jim Smeal/BEI/REX Shutterstock
Manden, der skal løfte både Baby i søen under træningen OG arven som Johnny Castle efter selveste Patrick Swayze, bliver danseren Colt Prattes.
Foto: All Over Press, Brian To/WWD/REX Shutterstock
Som skuespiller er han et ubeskrevet blad, men som danser slog han benene væk under sangerinden Pink i den smukke video til nummeret 'Try' (så meget, at han kom med på hendes live-turné).
Om de to nye hovedroller kan løfte arven med den magiske kemi mellem Baby og Johnny, som vi stadig sukker over i originalen, må tiden vise, men billederne fra deres Instagram-profiler viser i hvert fald, at man ligger sig tæt op af den oprindelige udgave af filmen.
- Danser afslappet rundt om kaminen, som man jo gør, skriver Abigail Breslin på sin Instagram profil med et billede:
Colt Prattes har også været gavmild med nogle billeder på sin Instagram-profil, hvor der bliver kigget dybt i øjnene på Baby, samt den berømte afslutningsscene fra filmen:
Familien Houseman er også et kapitel for sig selv i filmen, og her ses Debra Messing - som fans af serien Will og Crace kender som Crace - i rollen som Frances mor:
Og Sara Hyland – der er kendt som storesøsteren i serien Modern Family – er storesøsten Lisa Houseman:
Debra Messing har også været sød af dele et udvalg af billeder, herunder et af en samlet familien Houseman under den berømte "Ingen sætter baby i hjørnet"-scene, og ét der viser den tidligere Puzzycat Doll-sangerinde Nicole Scherzinger, som Johnnys dansepartner Penny Rivera:
Derudover kan man opleve Bruce Greenwood (fra American Crime Storys) som far Jake Houseman, og Katey Sagal (Sons of Anarchy og mor Peggy Bundy i komedieserien Vore Værste År) som Vivian Pressman, den fraskilte, tidligere skønhedsdronning, der ynder at forføre yngre mandlige medarbejdere som Johnny.
Men den vildeste nyhed i alt det her er måske, at ABC ifølge The Telegraph har lovet at udvide historien, så den går længere end den oprindelige 1987-film, når den nye version får premiere i USA 24. maj. Med andre ord finder man ud af, hvad der egentlig skete med Baby og Johnny, efter sommerferien sluttede. Vi venter i spænding...
LÆS OGSÅ: 6 film du bør se i 2017
LÆS OGSÅ: Fredagssjov: (Dirty) Dancing på løbebåndet
LÆS OGSÅ: 10 ikoniske modefilm, du skal se