Dorthe Gerlach: ”Jeg havde lyst til at kaste hele tilværelsen op i luften og satte spørgsmålstegn ved alting”
Da Dorthe Gerlach mødte sin mand, Michael, vidste hun ikke, at mødet ville danne grundlaget for hele hendes liv. De blev nemlig livslange arbejdspartnere i bandet Hush og ægtefolk. For fire år siden blev de også endelig – efter en lang, mørk kamp – forældre til ønskebarnet Harry.
Du er aktuel med plade nr. 6 i samarbejde med din mand, Michael – hvordan startede jeres historie?
"Vi mødte hinanden helt tilfældigt, da min veninde Tine og jeg spillede på torvet i Randers, da jeg var 17 år.
Michaels far kom forbi, og han vidste, at Michael manglede en sanger til noget musik, han havde skrevet.
Michael er ti år ældre end mig, så han var allerede meget målrettet med musikken dengang, og han kom så op til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at synge på et par sange, han havde skrevet.
Nordjyde som jeg er, troede jeg, at det ville koste mig penge, så jeg vendte faktisk aldrig tilbage. Alligevel opstøvede han mig på ny med efterlysningen ”hende den krølhårede, der spillede på torvet”.
Vi spillede sammen i tre år, inden vi blev kærester."
Annonse
Hvad har aldersforskellen betydet?
"Den har i bund og grund været ligegyldig, men der har været tidspunkter, hvor vi lige skulle ryste posen.
Da vi startede vores forhold, var jeg 20, og han var 30. Der var nogle beslutninger i starten, der landede på Michaels skuldre, fordi han var den mest voksne og ”vidste bedst”.
Men så kom der et tidspunkt, hvor jeg havde brug for selv at bestemme og råbe op. Jeg husker især mine start-tredivere som et tidspunkt, hvor jeg skulle finde fodfæste igen.
Der opstod en ”hvem er jeg”-følelse: Lavede jeg kun musik, fordi Michael, pladeselskabet eller publikum syntes, jeg skulle, eller gjorde jeg det rent faktisk for mig selv?
Jeg havde lyst til at kaste hele tilværelsen op i luften og satte spørgsmålstegn ved alting. Så jeg sørgede for at træffe mine livsvalg på ny og være meget bevidst om, hvad jeg egentlig ville. Jeg har et helt specifikt minde om at stå på et lille spillested på Mors, hvor det på vej ned ad trappen går op for mig, at jeg virkelig elsker det, jeg laver.
Annonse
Jeg blev mindet om, at det var mig, der ville lave musik, fordi jeg elsker det. Vores nye album handler netop om at kigge tilbage på sine livskapitler og savne det, der er forbi."
Er der et livskapitel, du savner mere end andre?
"Der er mange, og jeg bliver frygteligt rørt, når jeg tænker på det.
Jeg kan for eksempel savne barndommens land, som nu er lukket for mig. Det er tit de små situationer, der står helt levende for mig.
Men jeg kan også savne tyvernes kapitel, som jeg syntes var svært, men også helt magisk, fordi alting kun lige var begyndt. Nogle gange kan jeg også kigge mig over skulderen og ærgre mig over en chance, jeg ikke tog, eller noget, jeg ikke sagde fra overfor.
I mine unge år var jeg vildt dårlig til at sige fra, men nu er jeg blevet god til det og siger nej hele tiden.
Ikke på en dårlig måde, men på en måde, hvor jeg ved, hvad jeg vil."
