Kære mænd: Flirt nu ordentligt!
Ea Ørum om den opmærksomhed fra mænd, der kun handler om at markere sig.
I min venindekreds dyrker vi samtaleemner, som umiddelbart er ubehagelige. Målet er at blive rykket til bedre steder, men især ét emne er svært at flytte med venindesnak: Følelsen af ikke at være attraktiv. Forleden drøftede vi det frustrerende faktum, at sommetider kan kun en mand ændre på tilstanden. Nogle spejler sig åbenbart stadig i mænds blikke. Jeg er helt sikker på, at mange læsere slet ikke har det sådan. Herligt! Men jeg er også sikker på, at nogle vil vide, hvordan kærlig, uopfordret, pludselig opmærksomhed kan overmale hverdagstristesse med hverdagsmagi.
Indimellem bliver opmærksomheden grænseoverskridende. Det er vanskeligt at sætte klare rammer for hvornår. Andre gange er det ikke.
Der var dengang, hvor jeg på mit uddannelsessted blev kåret som "jadedronning" – en konkurrence, jeg ikke vidste, var i sving. Der var den aften, hvor en mand, som arbejder i en butik ved siden af min tidligere bopæl, gik efter mig ind i min opgang og prøvede at hive min kjole op og mine strømpebukser ned. Og der var den dag i lufthavnen, hvor ham, der lige havde passeret mig, sagde "dejlig milf". Henvendt til sin ven, men så rigeligt højt, at jeg kunne høre det. Jeg har fået nok af tilbud på Facebook om "bindelege" fra fremmede mænd. Til gengæld er jeg ikke blevet inviteret på kaffe, frokost, middag, gåtur, ud og danse i årevis. Jeg savner rigtig flirt.
En gammel ven siger, jeg skal knytte sylten og bare nyde, at jeg får noget opmærksomhed. "De mener det jo ikke så slemt, Ea". Han føler sig usynlig, og det, vurderer han, er værre – med undtagelse af oplevelsen i opgangen. Jeg kan følge hans logik. Der kan være en lige linje fra at føle sig gennemsigtig til at føle sig ikke spor attraktiv. Jeg trives heller ikke som transparent, men jeg bryder mig endnu mindre om at blive kaldt milf. En kvinde, der på trods af, at hun kunne være nogens mor, er knaldværdig. Et kompliment på niveau med "ku' godt", som udtrykker, at man vil være i stand til at gennemføre et samleje. Jeg kan endnu-endnu mindre lide at få invitationer fra fremmede til seksuelle møder på sociale medier eller sms. Og jeg kan allermindst lide, når min krop bliver overgramset eller forsøgt overvundet, så jeg efterfølgende ikke tør sove alene i min lejlighed. Jeg vil simpelthen gerne have, hele pakken stopper, og i stedet vil jeg gerne inviteres ud. Have rigtig kontakt. Rigtig samtale. Hvad drømmer du om? Hvor kommer du fra? Hvad har overrasket dig mest som voksen?
Jeg kan ikke være den eneste kvinde, der længes tilbage til 90'erne, hvor man skulle bruge en kuvert, hvis man ville sende et billede af sin gearstang. Hvor man skulle sende en kontaktannonce til avisen og ikke bare knaldhurtigt app-swipe, og hvor man som minimum skulle ringe op, hvis man ville rode med bindelege lige nu og her. Hvor digitale uvaner ikke prægede det offentlige rum.
Hvorfor sagde milf-manden ikke bare "du ser dejlig ud"? Er årsagen, at han slet ikke vil i kontakt? Slår Miranda hovedet på sømmet i "Sex and the City", da en mand gentagne gange råber efter hende: "Jeg har, hvad du vil have. Jeg har, hvad du har brug for". Hun konstaterer, at han ikke vil noget som helst af det, som Miranda har brug for, nemlig sex. Han markerer sig bare. Hun er en form for underholdning. Måske er grænsen for den ikke spor lækre opmærksomhed, at egentlig kontakt egentlig ikke ønskes. Ikke engang på flygtig vis. Handlingen er kun en markering. Flirt nu bare ordentligt i stedet, tak.
