Jeg magter ikke at omgås min ekskæreste på jobbet
En læser arbejder med sin ekskæreste, og det kan være noget af en udfordring. Hvad skal hun gøre? Læs Vibeke Dorphs svar i Hjemmets brevkasse.
En læser arbejder med sin ekskæreste, og det er udfordrende
Min kæreste og jeg slog op for et par uger siden.
Vi havde kendt hinanden et halvt års tid og boede ikke sammen. Vi er begge midt i 40’erne og mødtes på vores fælles arbejdsplads, da han blev ansat, og vi forelskede os derefter voldsomt i hinanden.
Vores forhold var meget lidenskabeligt i nogle måneder, men så begyndte han at trække sig. Når jeg spurgte, hvad der var galt, svarede han udenom, og da jeg var meget glad for ham, blev jeg dybt ulykkelig.
Det hele endte ud i, at jeg over sms måtte hive et svar ud af ham. Og selv der snakkede han fortsat udenom og sagde, at han holdt af mig, indtil han så indrømmede, at han ikke havde følt det samme for mig i over to måneder!
Det gjorde mig rasende, for jeg følte, at han havde løjet, hver gang jeg havde spurgt til, hvad der var galt.
Nu er problemet, at vi fortsat arbejder det samme sted. Vi taler ikke sammen, jeg er så gal, og det er han så også over, at jeg har kaldt ham alt muligt.
Han er umulig at tale med, men jeg nægter at skifte job, for jeg er glad for det og har været der i mange år. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse det her.
Han siger, at han ikke har en anden, men virker fuldstændig afklaret om, at det er forbi. Jeg er så gal og såret over det, han har gjort, og det er et mareridt at se på hans lalleglade facon på jobbet.
For han føler ikke, at han har gjort noget forkert. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder læseren til at bruge energi på at tage sig godt af sig selv
Egentlig kan jeg heller ikke se, at din ekskæreste har gjort noget rigtig galt.
I to blev forelskede på jeres fælles arbejdsplads, indledte et forhold, hvorefter hans følelser for dig kølnedes.
At det skete, kan han jo ikke gøre for, vores følelser er vi ikke selv herre over.
Naturligvis kan han så bebrejdes, at han ikke hurtigere fik meldt ud, hvordan han havde det med jer, men at skulle såre andre ved at gøre et forhold forbi er svært.
Jeg tror også, at han udover frygten for at såre dig også har overvejet, at et brud ikke ville blive mindre kompliceret, når nu i deler fælles arbejdsplads.
Måske har han her frygtet din reaktion, netop fordi I er tvunget til at omgås hinanden dagligt – også efter jeres brud. Det er aldrig smart at udskyde en beslutning og på den måde holde de mennesker, der bliver påvirkeret af denne, hen.
Men det er de færreste af os, der formår at gøre alting perfekt, det gælder i hvert fald for mig selv.
Derfor synes jeg også, at din reaktion er for voldsom.
Det er forståeligt, at du er ked af det og såret, men at spilde din og hans tid på at være vred og bebrejde ham, fører ingen gode steder hen især da ikke, når I skal til at få en dagligdag på jeres arbejdsplads til at fungere.
Og det er vel det, I skal?
Du ønsker jo ikke at skifte job, og det gør han nok heller ikke. Derfor synes jeg, at du i stedet for at spilde mere tid på at bebrejde ham, bør bruge din energi på at tage dig godt af dig selv, så du kommer videre.
Du lyder til at være et dejligt lidenskabeligt menneske, vær glad for det, selvom det nogle gange godt kan være lidt bøvlet.
Men bare rolig, du skal nok møde kærligheden igen, når du er ude på den anden side, og det er du helt sikkert snart.