Eksperterne råder: Lær at sige nej oftere
Stresser du også rundt i hverdagen for at få enderne til at mødes? Og har du det dårligt med det? Så burde du måske lære at sige ”nej” til de ting, du kun gør for at se ud på en bestemt måde i andres øjne.
Af Amalie Nebelong
- Det er blevet trendy at vise overskud i form af at være den, der bager, den, der deltager aktivt i forældrearrangementerne på børnenes skole, og den, der arrangerer weekendturen med veninderne, siger sociolog Esther Nørregård-Nielsen.
Med andre ord er du moderne, hvis du konstant har ja-hatten på. For nu viser du ikke længere dit værd ved at have Gucci-logoer på fra top til tå, men nærmere ved at vise, at du har tid. Tid til at have tre børn og en fuldtidskarriere. Tid til at besøge din syge mor på plejehjemmet og løbe et maraton.
LÆS OGSÅ: Den højere mening med mit liv er ikke at arbejde
Men par- og psykoterapeut Ann Dalum mener, at vi brænder vores lys i begge ender, når vi løber stærkere, end en hest kan rende, for at imponere omverdenen og leve op til vores egne krav om, hvad et godt liv vil sige.
- Uanset om det er på arbejds- eller familiefronten, ender vi med at bruge for meget energi og udtømme vores ressourcer. Der kommer minus på kontoen, fordi vi kommer til at presse vores krop og vores evner unødigt, siger Ann Dalum.
LÆS OGSÅ: Kvinders markedsværdi falder ikke efter de 40 – det er en medieskabt floskel
Det ligger dybt i os kvinder at sige "ja"
Men hvorfor vil vi så gerne sige "ja" frem for "nej"? Esther Nørregård-Nielsen mener ikke, at det er noget nyt. Tværtimod mener hun, at det er noget fundamentalt begrundet, der især ligger dybt i os kvinder – helt tilbage fra urtiden.
- Vi kvinder har altid stået for at samle gruppen. Og når en kvinde i urtiden havde født et barn, var hun og hendes barn enormt udsatte over for naturens vilde dyr. Derfor havde kvinden et kæmpe behov for at være en del af en gruppe, der kunne beskytte hende og barnet, siger Esther Nørregård-Nielsen.
Sociologen mener, at det er her ja-delen ligger i kvinden som en fysisk del af vores krop.
- De, der har været sociale, har været dem, der overlevede, siger hun videre.
I dag er ingen kvinder i fare for at blive spist af vilde dyr, men alligevel foretrækker vi "ja'et".
- Det er "ja'et", der har fremdriften i os, og "ja'et", der afspejler vores nysgerrighed, og driver os videre. Et samfund af nej-sigere har ingen fremdrift, siger Esther Nørregård-Nielsen.
Faktisk mener hun, at vi kæmper imod vores natur, når vi siger "nej". Derfor er vi også så dårlige til det. Og det kan få store konsekvenser for vores livskvalitet, mener Ann Dalum, hvis vi ikke bliver bedre til at skifte "ja" ud med "nej".
- På det eksistentielle plan kan det betyde, at du ikke får opfyldt de familiemæssige eller arbejdsmæssige drømme, du har. Og næsten allerværst, at du ikke bliver mødt på de følelsesmæssige behov, du har, siger hun.
Ved ikke at sige "nej" risikerer du, at dit liv bliver baseret på, hvad andre folk ønsker og forventer af dig, i stedet for at du mærker efter, hvad du har lyst til og behov for.
- Konsekvensen kan blive, at du ikke er tro mod dig selv. Og du kan godt leve et liv, hvor du ikke er hundrede procent tro mod dig selv, men så vil du aldrig kunne leve hundrede procent det liv, du dybest set drømmer om, siger Ann Dalum.
Vi stæser af sted for at høste anerkendelse
Ved at stæse af sted og ville det hele, vil vi også automatisk komme til at lægge en sti ud for vores børn, som de følger. For ifølge Ann Dalum gør vores børn ikke, hvad vi siger, men hvad vi selv gør.
Når en ugekalender er fuldstændig proppet med det ene og det andet, kan flere af os i vores stille sind glæde os til, at det hele er overstået. Og så kan vi for et øjeblik glemme, at ugen efter højst sandsynligt vil være lige så pakket. Så hvorfor gør vi det? Hvorfor aflyser vi ikke et par aftaler, siger nej til en opgave eller to på jobbet og dropper løbeturen om aftenen, som godt nok er god for os, men i virkeligheden er endnu et stressmoment i en forvejen pakket uge?
- Mange af os har lært, at det at føle sig god nok handler om at præstere. Og ikke om at være. Det er derfor, vi kommer til at bruge alt for meget krudt på at præstere frem for at hvile i os selv og have tillid til, at vi er gode nok, siger Ann Dalum.
Efterhånden identificerer vi os mere med det, vi gør, end med, hvem vi er; og her gælder en stor del vores karriere.
- Det selvbillede, vi har, af at kunne jonglere en karriere samtidig med det at blive mor, handler om at høste anerkendelse dybest set. Og hvis vi ikke kan leve op til den forestilling – hvis vi ikke kan stole på, hvem vi er – så kan vi føle, at vi kommer på glatis, for hvem er vi så? Derfor presser vi lige lidt mere ind hele tiden for at holde forestillingen ved lige, siger Ann Dalum.
Bollerne må ikke være fra Netto
Hvis du er vokset op med en idé om, at du kun er god nok, hvis du gør alt perfekt, så kan det være svært at begynde at slægge på kravene – at sige "nej". For det vil betyde, at du skal begive dig ud af et ukendt spor. Og her taler vi også om perfektionisme i den forstand, at du føler, at bollerne for alt i verden skal være hjemmebagte til børnefødselsdagen, og at Lyngby-vaserne er nødt til at stå snorlige i vindueskarmen. Alle de små detaljer ved dit liv, hvor du er perfektionistisk, kan tilsammen danne en helhed – dit liv – hvor det kan ende med at blive svært at få enderne til at mødes, fordi du har sat barren for højt. Dine forventninger, til hvad du kan klare som menneske, er urealistiske.
Men hvad vil eksperterne råde os til, hvis vi skal blive bedre til at sige "nej"?
- Det kræver virkelig noget af dig, hvis du skal opnå en grundfølelse af, at det er godt nok at gøre dét, du har lyst til. For eksempel at købe de billige boller fra Netto frem for økohjemmebag eller at gå ned på tredive timer. Det kræver, at du står ved, hvem du er. Og mange af os ved ikke helt, hvem vi er. Vi har en forestilling om det, men at lære sig selv at kende og vide, at du ikke kan det hele, er meget svært. For det er svært at se sine kerneværdier tydeligt i de voldsomme ambitioner mange af os går rundt med, siger Ann Dalum.
Må du sige "nej" på familiefronten?
Esther Nørregård-Nielsen mener, at det handler om, at du skal blive bedre til at mærke efter, hvad du har lyst til at sige "ja" til, og hvad du har lyst til at sige "nej" til. For nogle er det måske bedst at sige mere "nej" på hjemmefronten og mere "ja" på arbejdsfronten.
Hun mener, at vi skal afbalancere vores "ja" og "nej" frem for blot at tænke, at vi skal gå ned i gear og sige "nej" til flere ting. Tænk over, hvor du får din energi henne. Hvis al din gode energi kommer af udfordrende opgaver på jobbet, så er det jo ikke rimeligt at skære det væk, fordi du føler, at du skal gå derhjemme og passe børn. Men omvendt, hvis du får stress af at sidde på arbejdet og savne dine børn helt ind i knoglerne, er dét heller ikke rimeligt.
- I takt med at flere og flere oplever en situation, hvor de ikke kan alt det, de vil, vil vi blive bedre til at mærke efter, hvad der er vigtig for os at sige "ja" til. Og når du ser, at dine venner også begynder at sige "nej" til flere ting, vil det smitte af på dig, fordi du vil opleve, at det er okay at passe på sig selv. Desværre skal mange af os have det ind på kroppen, før vi indser, hvor vigtigt det er at sige "nej" noget oftere, slutter Esther Nørregård-Nielsen.
LÆS OGSÅ: God kundeservice er en mangelvare i Danmark
LÆS OGSÅ: Nydanske kvinder må afgive deres børn for at blive islamisk skilt
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Voldtægt er aldrig offerets skyld