To kvinder giver hinanden et kram.

Er din ven i et usundt forhold? Her er tegnene, du skal holde øje med

Der findes mange fordomme, når det kommer til den slags vold, der ikke efterlader tydelige mærker på kroppen. For hvordan spotter man egentlig psykisk vold, og hvad gør man som pårørende, når man opdager kærlighedens forvrængede ansigt?

alt.dk logo

Det er ikke vold, der giver synlige blå mærker, men tydelige ar på sjælen. 

Derfor er den heller ikke til at se med det blotte øje, hvis din ven, kollega eller familiemedlem udsættes for den - og den forsvinder heller ikke igen med et plaster. Men den psykiske vold kan nedbryde et menneske psykisk gennem bl.a. kontrol, manipulation og isolation fra omverdenen.

Tal fra VIVE i 2022 viser, at hver sjette dansker har oplevet psykisk vold, men at det kun er i hver tredje tilfælde, at et voksent vidne greb ind. Ofte griber man ikke ind, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre.

Hvad er psykisk vold?

”Psykisk vold er et mønster af forskellige handlinger, der samlet set betyder, at den ene part kontrollerer den anden part. 

Kontrollen kan se ud på forskellige måder, det kan for eksempel være, at man isolerer den anden fra deres netværk, at man kommer med trusler, kritiserer, ignorerer eller nedværdiger den anden person,” fortæller Katrine Amalie Keller, der er seniorkonsulent i Lev Uden Vold.

”Man skal forestille sig et kontrolregime. Det er altså ikke almindelige skænderier, jalousi, små magtkampe, eller en dårlig periode i et forhold. Ved psykisk vold er der en asymmetri i forholdet, hvor den ene har magten,” uddyber hun.

Med kampagnen “Ser du volden” sætter Miljø- og Ligestillingsministeriet sammen med en række organisationer som bl.a. Lev Uden Vold nu fokus på, hvordan du kan spotte den psykiske vold som pårørende, og hvad du kan gøre. 

For det er nemlig vigtigt, at du handler, hvis du er vidne til vold, fortæller Elsebeth Kirk Muff, der er direktør i Lev Uden Vold.

 

Pårørende kan have stor indflydelse

“Vi ved, at hvis du er opmærksom og spørger ind som pårørende, kan det have en kæmpe betydning for, at den voldsudsatte begynder at reflektere over sin situation og på sigt måske søger hjælp,” siger hun.

Men det kan være svært at vide, hvornår der er tale om psykisk vold, og hvordan du i så fald skal handle som pårørende, forklarer Elsebeth Kirk Muff.

Der kan være flere barriere på spil, når en pårørende, der har kendskab til volden, ikke siger noget eller handler på sin bekymring:

“Jeg tror, der er nogen, der er rigtig bekymrede for at komme til at gøre noget værre. Hvis nu den voldsudsatte trækker sig væk, fordi du anklager deres partner, og dermed bliver mere isoleret. Det kan også føles grænseoverskridende at spørge ind til nogens parforhold, fordi man tænker, det er privat,” siger hun.

Udover frygt og tabuisering, er uvidenhed også en faktor. En undersøgelse fra Lev Uden Vold viste sidste år, at der stadig er en stor andel af danskere, der synes, at man har et ansvar, hvis man bliver sammen med en partner, der er voldelig.

“Men så enkelt er det bare ikke,” siger Elsebeth Kirk Muff.

Hvordan spotter man psykisk vold?

Helt overordnet kan man inddele tegn på psykisk vold i fem kategorier:

  • Overvågning
  • Kontrol
  • Manipulation
  • Nedværdigelse
  • Isolation

Det kan være fem svære størrelser at pege ud. Men der er både adfærd hos den voldsudsatte og partneren, som du kan holde øje med. Det kan eksempelvis være et tegn, hvis partneren er:

  • Jaloux eller besidderisk.
  • Kontrollerer eller manipulerer den voldsudsatte.
  • Vil bestemme, hvad den voldsudsatte har på, spiser eller ser.
  • Tjekker den voldsudsattes mobil eller profiler på nettet.
  • Forsøger at begrænse den voldsudsattes kontakt til familie eller venner.
  • Insisterer på altid at vide, hvor den voldsudsatte er.
  • Nedgør den voldsudsatte foran andre eller kalder den voldsudsatte for øgenavne
  • Truer med at ødelægge den voldsudsattes ting.
  • Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur, hvis den voldsudsatte ikke svarer med det samme.
  • Vil have sex med den voldsudsatte, selvom den voldsudsatte ikke har lyst.
  • Får den voldsudsatte til at føle sig utilstrækkelig
  • Bander eller råber af den voldsudsatte.
  • Nægter den voldsudsatte viden eller adgang til økonomiske ressourcer - også selvom den voldsudsatte beder om det.

Eller hvis den voldsudsatte:

  • Skal tage særlige hensyn, for at partneren ikke får et pludseligt raserianfald eller bliver kold.
  • Har en opfattelse af, at vedkommende selv er blevet svagere - at man var stærkere engang, end man er nu.
  • Isolerer sig fra venner og familie, fordi vedkommende synes, det er lettere.
  • Føler sig forvirret, ked af det eller har svært ved at se klart, når vedkommende tænker på sit forhold.
  • Gør ting, som vedkommende egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre sin partner tilfreds.

Kilde: Lev Uden Vold og Justitsministeriets offerundersøgelse

Det vigtigste er at spørge

Det kan være grænseoverskridende at spørge ind som pårørende, hvis du mistænker, at en, du kender, bliver udsat for psykisk vold. Men du skal hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt, siger Elsebeth Kirk Muff.

“Når folk ringer ind på vores hotline, hører vi tit pårørende, der ønsker hjælp til, hvordan de bedst kan spørge ind uden at lyde fordømmende og risikere at skubbe nogen fra sig,” siger hun.

Afhængigt af, hvorfor du synes, det er svært at spørge ind, vil der være forskellige slags råd, siger Elsebeth Kirk Muff. Men overordnet set er det vigtigste råd bare at spørge:

“Det vi ved er, at det gør en forskel, at du spørger. Det kan være et simpelt spørgsmål som, hvordan har du det? Du kan også sige, jeg har lagt mærke til, at du ikke ringer så meget eller isolerer dig, og jeg bekymrer mig for, om du har det godt. Det kan også være fint at snakke om hvilke muligheder, der er for hjælp, at mange andre også har oplevet det samme - og at der er en vej ud af det.”

Der er mange måder at spørge ind på, men en der er også et helt klart no-go:

“Det, du ikke skal gøre, det er at sige, jeg fatter ikke, du gider at være sammen med ham eller hende. Eller, hvorfor går du ikke bare? Det kan være svært som pårørende helt at forstå det komplicerede og ambivalente, der foregår i sådan et forhold, men du kan ikke på den måde skubbe folk ud af et forhold.”

Hvordan er man mest støttende som pårørende?

Her kommer Elsebeth Kirk Muff med sine bedste råd til dig, som er pårørende.

1. Vær der

“Isolation er et almindeligt greb i psykisk vold - altså sørge for, at de ikke er sammen med sine venner og familie. Derfor gør det en kæmpe forskel at vise, at du er der og bliver ved med at række ud.”

2. Sæt dine egne følelser til side

“Du kan som pårørende måske blive lidt såret over, at personen f.eks. ikke kommer til din fødselsdag igen - men det er vigtigt at holde fast og sige, jeg er ked af, du ikke kom, men jeg er her stadigvæk, og jeg bliver ved med at række ud.”

3. Sig, hvad du ser

”Når man kommer længere og længere ind i et forhold med psykisk vold, kan man begynde at opfatte tingene, som normale, og man kan ikke nødvendigvis se tingene udefra: Derfor kan de hjælpe, at en anden genfortæller, at man f.eks. altid melder fra i sidste øjeblik, eller at kæresten altid kommer og henter en meget tidligere end planlagt. Du vil simpelthen være et spejl på, hvad der sker,” siger Elseneth Kirk Muff.

4. Hav tålmodighed

Når du har delt din bekymring om, at en ven, kollega eller et familiemedlem bliver udsat for psykisk vold, skal du også acceptere, at den voldsudsatte måske ikke nødvendigvis tager særlig godt imod bekymringen

“Du skal ikke regne med, at de tager imod og siger, du har ret, nu går jeg fra min partner. Du skal acceptere at forandringen ikke kommer til at ske fra den ene dag til den anden. Det tager tid,” siger Elsebeth Kirk Muff.

5. Hjælp dem til selv at få en erkendelse

Spørgsmål er vigtige, men du skal sørge for at holde dem åbne, siger Elsebeth Kirk Muff. Man kan for eksempel sige: Hvad gør det ved dig? Hvordan får det dig til at føle, når han/hun ikke vil have, at du tager til den her fest?

“Det er vigtigt at erkende, at man er i noget, som ikke er godt. At det ikke er ens egen skyld, og at der er nogen, der er klar til at støtte og hjælpe en.”

6. Pas på ikke at pålægge dem din egen sorg

“Det kan være enormt svært at se på, at nogen man elsker ikke bliver behandlet godt. Men du skal passe på ikke at placere den sorg eller tristhed, du kan have, hos det menneske, der i forvejen har det svært,” siger Elsebeth Kirk Muff, og fortsætter:

“Det kan være tungt både at bære sin egen skam og være midt i en svær livssituation, og så skulle gå rundt og have det dårligt over, at man gør sine pårørende kede af det.”

Lev Uden Volds hotline på tlf. 1888 kan du få hjælp og rådgivning om vold i nære relationer – herunder psykisk vold uanset – om du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende.