Få eksperternes bedste råd: Sådan finder du som iværksætter finansiering til din idé
En af de største hurdles, når kvinder springer ud som iværksættere, er at finde finansiering. Men spørger du eksperterne, er der rigtig mange muligheder for at skaffe kapital til at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det gælder bare lige om at kende dem.
Passionens ild brænder. Ideerne er gode.
Og engagementet er tårnhøjt. De kvinder, der dypper tæerne i det store iværksætterfarvand, er klar til kamp, men de første spæde skridt er ofte de sværeste.
Tal fra DI viser, at blot 0,1 % af investeringer i Danmark går til startups med kvindelige stiftere. 10,8 % går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere, og 89,1 % går til startups med mandlige stiftere.
Og mangler der penge i starten i de kvindelige startups, er det svært at vækste forretningen, som dermed er i større risiko for at lukke. Med de knap så optimistiske tal i mente kan det være en god idé at tænke i alternative veje til de mere traditionelle investorer, når det kommer til finansiering af en iværksættervirksomhed.
Henriette Kinnunen, der er forperson i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder og selvstændig rådgiver af startups og investorer, har stort indblik i den finansielle del af iværksætteri, og hun kender både de mere traditionelle tilgange, men også de mere kreative.
"Der er nogle steps, man typisk går, når man skal hente finansiering som iværksætter. Det første kalder vi family, fools and friends, fordi man ofte finder de første penge fra nogen i ens netværk, som i høj grad tror på personen, men som også køber ind på casen.
Herefter går man til det, der betegnes som soft money. Det er forskellige fonde, som Innovationsfonden, Fonden for Entreprenørskab og forskellige erhvervsdrivende fonde, som man som iværksætter selv kan søge.
Der er også en række erhvervshuse rundt i landet, hvor man kan få rådgivning i forhold til, hvem man kan tage fat i, og hvad næste skridt er i processen.
De repræsenterer en mere rådgivende værdi og dermed en anden værdi end penge," siger Henriette Kinnunen, der kalder det her indledende stadie for ”preseed-stadiet”, fordi det er her, man som iværksætter sår de første frø til en forhåbentlig kommende økonomisk bæredygtig virksomhed.
"Herefter vil det typisk være at tage fat i nogle ”Business Angels”, som er det første niveau af hard money.
Det er typisk personer, som på en eller anden måde selv har stiftet en virksomhed, som de nu har solgt eller er gået på pension fra, eller som har siddet i en toplederstilling og fået nogle flotte bonusser eller exit-programmer og derfor nu har nogle penge til rådighed, som de vil investere i næste generation af virksomheder.
De er ofte filantropiske på den måde, at de kunne vælge at placere deres penge mindre risikobetonede steder, men de synes, at det er spændende at være med på udviklingen af en ny virksomhed og samtidig kunne både rådgive og forhåbentlig høste et godt afkast af sin investering," forklarer Henriette Kinnunen.
Annonse
Opbakning i miljøet
Med ”Løvens Hule” som et af de mest synlige eksempler er der kommet mere fokus på alternative måder at skaffe penge til en iværksætterdrøm.
Anne Stampe Olesen, der selv er en af løverne i programmet, grundlagde i 2020 selskabet Nordic Female Founders, hvis fokus er at styrke kvindelige iværksættere. Her arrangerer hun blandt andet dage, hvor kvinderne kan pitche deres ideer i et trygt forum.
"Vi vil gerne være med til at dygtiggøre kvinderne, så de kan gå ud og præsentere deres ideer med en større selvsikkerhed, og vi vil gerne præsentere dem for investorer, som de kan føle sig trygge ved.
De sidste par år er der sket noget med fokusset i forhold til kvindelige iværksættere, der sker desværre bare ikke noget i statistikkerne, selv om der er mange gode intentioner.
Vi er selv blevet mere konkrete, og de her kurser, hvor vi håndholdt matcher kvindelige iværksættere med kvindelige investorer, som kan hjælpe dem med at tænke stort i deres virksomheder, det er blevet mit bidrag."
Ifølge Anne Stampe Olesen bliver det ofte belønnet at være ekstrovert og god til at tale sin virksomhed op, når man henvender sig til for eksempel venturefonde – investeringsfonde, der investerer i unge firmaer – som kan være et traditionelt næste skridt efter at have fået en ”Business Angel” med ombord i virksomheden.
Hendes erfaring er dog, at kvinder er langt mere ydmyge, når de præsenterer deres ideer, og det håber hun at være med til at gøre op med. Når en virksomhed er ved at være løbet i gang, kan en venturefond nemlig være med til at vækste firmaet, fortæller Henriette Kinnunen.
"På det stadie er der ikke mange privatpersoner, der har penge nok til at skalere virksomheden, så her kommer venturefonde ind i billedet, som typisk har globale investorer med ombord.
Får man en venturefond med, er det typisk et blåstempel i forhold til, om man har en god businesscase, fordi deres due diligence-proces, hvilket vil sige deres forudgående undersøgelser af virksomheden og dens stiftere, er ret intense.
Investorerne i venturefonde kan være forskellige virksomheder eller store private formuer som Jysk, Lego og AP Møller Mærsk, men der er også virksomheder som Novo Nordisk og Siemens, der har deres egne venturefonde."
Henriette Kinnunens bedste råd til nye iværksættere er at melde sig ind i nogle af de netværk, der findes, f.eks. dem, der henvender sig specifikt til kvinder, som netop Anne Stampe Olesens Nordic Female Founders eller Angella Invest, hvis mission er at øge kvinder i iværksætteri samt antallet af kvindelige investorer i opstartsvirksomheder.
"Der er en ekstrem opbakning i miljøet til at hjælpe kvindelige iværksættere, både blandt mænd og kvinder. Det kan godt være, at det stadig er et miljø, der er farvet af bias i forhold til, hvordan en ”rigtig iværksætter” ser ud, men der er også et stort ønske om at slå de her bias ihjel og hjælpe iværksætterkvinderne frem.
Derfor kan det også være en god idé at få en mentor, som kan give input til, hvilke investorveje man kan gå," siger hun.
Annonse
Annonse
Den gode historie
Henriette Kinnunen slår også på tromme for den verden, hun selv er en del af til daglig, og som hendes erfaring siger hende, at mange nye iværksættere ikke ser som en finansieringsmulighed. At børsnotere sin virksomhed.
"Er du på den danske børs, har alle danskere mulighed for at gå ind og købe og sælge aktierne i dit selskab. Det er ikke sikkert, det er en finansieringsform, der er egnet for alle, men har du en virksomhed, som den almindelige dansker kan forholde sig til og forstår, kan børsvejen faktisk være en god vej at gå."
Og selvom de fleste forbinder børsnoterede virksomheder med virksomheder i størrelsesordener som Novo Nordisk og Carlsberg, er det ifølge Henriette Kinnunen ikke den eneste rigtige måde at være børsnoteret på.
"Jeg har set virksomheder, der kun havde meget få medarbejdere, da de gik på børsen, men som brugte børsen som en alternativ måde at rejse kapital på end at gå til f.eks en ”Business Angel” eller en venturefond," siger hun, der er uforstående overfor, at børsvejen ikke er på den politiske agenda, når talen falder på iværksætteri.
"Fordelen ved at få flere børsnoterede virksomheder er, at de bliver og skaber arbejdspladser her i landet, så der er en samfundsøkonomisk interesse i at flere danske startups bliver børsnoteret.
Får du en venturefond i ryggen, er der til sammenligning stor sandsynlighed for, at den vil sælge virksomheden til udenlandske investorer, som det for eksempel skete for danske Trustpilot, der i stedet blev noteret på det engelske børsmarked, fordi finansieringen kom fra England," siger Henriette Kinnunen.
Et andet sted, hvor kvinder har stor succes med at hente penge, er via crowfunding, en fundraisingmetode, hvor du indsamler penge til et bestemt produkt, inden det er sat i produktion.
"Ser du på kvindelige iværksættere, får de under to procent af alt venturekapital, men kigger du på crowdfunding, er der 48 procent af de kvindelige iværksættere, der lykkes med det.
Det er en sindssyg god måde at teste sit produkt på, og i stedet for at sætte en hel produktion i gang, få det hjem, lave tests og starte salg, så kan du via crowfunding få dine kunder til at forpligte sig til at købe produktet på forhånd.
Det at så mange kvinder lykkes med den form for finansiering, viser, at mange kvinder er gode til at række ud til deres netværk," siger Anne Stampe Olesen, og Henriette Kinnunen er helt enig.
"Et godt eksempel er skobrandet Roccamore, som benyttede sig af crowdfunding. Det er ikke alle, der har mod eller kapital til de store investeringer, men som godt kan finde på at investere mindre beløb i en person eller et produkt ud fra devisen om, at mange bække små gør en stor å."
Samtidig kan det også spille positivt ind at bruge de sociale medier som iværksætter, påpeger Henriette Kinnunen.
"Frederikke Antonie Schmidt, der står bag Roccamore, har markedsført sig rigtig godt på de sociale medier, og hun har mange følgere, så der er også en influencervej i det her, som vi slet ikke har set toppen af endnu.
Frederikke har været god til at tage sine følgere med ind i maskinrummet, også på de hårde dage, så de kan mærke og føle produktet. Og hvor traditionelle investorer primært investerer i produktet, investerer almindelige mennesker i lige så høj grad i personen og historien bag.
Der er rigtig meget storytelling i en god iværksætterhistorie, som man ikke skal undervurdere værdien af."
