Line og Alex tog en vild beslutning i 2019: Nu lever de drømmen med deres to børn

De havde lige bygget et hus i Holbæk, og de havde begge gode jobs. 

Deres børn, som dengang var fire og seks, trivedes. Alligevel valgte Line Helle-Broe Glistrup og hendes mand, Alex, at hive teltpælene op.

Læs også

En episode med en instruktør sidder stadig i Vigga Bro: ”Jeg var fuldstændig lammet af væmmelse”

"På den ene side tænkte vi: ”Hvorfor flytte, når vi har det godt?”. På den anden kunne ingen af os forestille os at være i det samme de næste ti eller 20 år."

"Det var også noget med at træffe beslutningen, imens vi stadig var glade og ikke var kørt sur i vores liv. Vi var enige om, at det ikke skulle være en flugt, men at vi måske ville komme til at fortryde det senere, hvis vi ikke fik prøvet noget andet."

I 2019 pakkede de derfor deres ting og tog til Grønland, hvor Line havde fået arbejde som anæstesisygeplejerske. Ingen af dem havde været der før, men de følte ikke, at de løb nogen betydelig risiko ved at flytte 3.500 kilometer væk.

"Det værste, der kunne ske, var, at vi måtte flytte hjem igen. Det kan man jo altid."

Det var i høj grad børnenes aldre, der var tungen på vægtskålen i forhold til flytningen.

"Vi tænkte, at børnene ville være mere omstillingsparate, jo mindre de var. Ingen af dem var startet i skole, så de havde ikke klassekammerater, de skulle flytte fra. Den lille skulle i børnehave, og den store startede i første klasse heroppe."

"Vi vidste, at vi ikke ville blive i udlandet, indtil de var færdige med skolen, og vi ville helst undgå at skulle flytte dem for mange gange. Derfor følte vi, at vi enten skulle udleve drømmen nu eller vente, til børnene måske nærmest var flyttet hjemmefra."

Skeptisk omverden

Som forældrene havde forventet, tog børnene flytningen pænt.

"Det var ret smertefrit, men de savnede deres bedsteforældre, og jeg håber selvfølgelig ikke, at det har påvirket relationerne negativt, at de ikke har haft ugentlig kontakt. 

Til gengæld har begge hold bedsteforældre været heroppe i længere perioder, og det tror jeg bestemt har været godt for deres forhold. Vi har også været hjemme i Danmark et par gange om året de sidste tre år."

Det føltes rigtigt for Line og familien at flytte, men omverdenen havde svært ved at forstå deres valg. Og nogle har stadig. Det har været hårdt, fortæller Line.

"Der var mange, der slet ikke kunne forstå, at vi ville flytte fra nybygget hus og gode jobs. De kunne simpelthen ikke se meningen med det. Andre kunne måske godt forstå, at vi ville prøve noget andet, men Grønland? 

Det var der ikke mange, der forstod. Jeg kan huske, at jeg sagde til min bror, at reaktionen havde været en anden, hvis vi havde sagt, at vi flyttede til Frankrig. Så havde det været ”Ej, hvor fedt!”, men med Grønland var det lidt sådan: ”Hvad fanden vil I lave dér?” 

Så vi har hele tiden skullet forsvare vores valg, og det har været hårdt, for det får én til at tvivle."

Line fortæller, at mange af deres venner og familiemedlemmer har besøgt dem i Nuuk og er blødt lidt op, men nogle er stadig ikke overbeviste.

"Min bror har for eksempel ikke været heroppe at besøge os. Det har han slet ikke haft interesse i. Generelt er der en del af min familie, der stadig ikke forstår, hvorfor vi er taget herop. 

De har et meget gammeldags og forkert syn på Grønland og tror, at intet fungerer, og at alle drikker. Det er jo bare SÅ langt fra virkeligheden, og det gør ondt, hver gang vi skal snakke om det, og vi skal forsvare vores valg – og Grønland."

Det var oprindeligt meningen, at familien skulle være i Grønland i to år, men de fandt ud af, at det hverken fungerede for forældre eller børn, at der var en udløbsdato på projektet.

"I det første lange stykke tid kunne vi ikke rigtig finde ro i det, og ungerne forstod ikke, om vi nu var ved at flytte, hvis vi skulle hjem til Danmark på ferie. Så vi endte med at droppe bagkanten, og det skulle vi have gjort noget tidligere. 

Læs også

Lisa blev offer for en vindueskigger: Jeg følte mig handlingslammet

Fordi vi vidste, at vi skulle hjem igen om to år, havde vi hele tiden en fod ude. Vi var midlertidigt både i Grønland og i Danmark, og så er man bare ikke rigtig NOGET sted. Derfor var det meget bedre for os at sige: ”Nu er vi her, indtil vi ikke vil være her mere.”"

Og dén tid er (desværre) kommet. Da vi taler med Line, er familien i fuld gang med at pakke deres liv i Grønland ned. Line ville egentlig gerne blive boende i Nuuk, men fra starten aftalte de, at hvis én gerne ville hjem, skulle hele familien rejse.

"Det seneste års tid har min mand virkelig savnet den daglige kontakt til sine venner. Det der med lige at kunne mødes til en løbetur eller tage i biografen.

Det savner han mere end mig, hvilket muligvis skyldes, at jeg er vant til at have veninder langt væk, som jeg ikke ser så ofte. Men jeg har nok allerede trukket den lidt i forhold til, hvad min mand gerne ville, så nu er det tid."

Verdens bedste arbejde

Selvom Line gerne ville blive i Grønland, glæder hun sig til at være tæt på familie og venner igen. Til gengæld gruer hun for at skulle tilbage til det danske sundhedssystem.

"Faktisk tænker jeg, at jeg måske skal noget helt andet. Jeg synes, at jeg har verdens bedste arbejde heroppe, og jeg forventer slet ikke at kunne finde noget lignende i Danmark," siger hun og uddyber:

"Jeg er anæstesisygeplejerske på en operationsgang med fire operationsstuer, hvor vi får alle specialer og alle patientgrupper igennem. 

Nogle specialer har vi fast, og derudover kommer der en masse konsulenter, som for eksempel udfører plastikkirurgi eller hofteoperationer i en uge. I Danmark er man måske på en operationsgang, hvor der kun er to specialer, og derfor laver man meget af det samme."

Line kommer altså til at savne alsidigheden i sit arbejde. Derudover har jobbet i Nuuk budt på nogle anderledes arbejdsoplevelser, end man kan få i Danmark, hvilket hun også har sat stor pris på.

"Fra hospitalet i Nuuk dækker vi også hele Grønlands kyst, så vi er tit på operationsture rundt omkring i landet, og det er jo helt unikt at kunne rejse med arbejdet og være sammen med sine kollegaer på en anden måde. 

Nogle af de dårligste patienter fra kysterne bliver hentet til Nuuk, så der arbejder man også akut. I Danmark kan man godt være på et sygehus med akutarbejde, men så har man et helt team omkring sig, så man udfylder kun en lille rolle selv. Heroppe er man få, der varetager mange opgaver, så man dækker bredere rent fagligt."

Foruden de faglige fordele ved arbejdet i Nuuk, har Line sat pris på tempoet i det.

"Vi kan sagtens have travlt, men ikke tilnærmelsesvist lige så travlt som i det danske sundhedsvæsen – og ikke konstant. 

Det skyldes blandt andet, at afdelingen ikke er særligt stor, og at der derfor er en naturlig grænse for, hvor mange patienter, vi kan få igennem. Generelt er der mere ”produktion” i Danmark. Der skal mange flere patienter igennem, og det gør arbejdet mere ensformigt. 

Det tænkte jeg ikke over, da jeg arbejdede i Danmark, men nu, hvor jeg har prøvet noget andet, tror jeg, det kan blive vanskeligt at vende tilbage til."

Udover de lavpraktiske forskelle i, hvordan arbejdet er indrettet i de to lande, peger Line på en kulturel forskel i tempi.

"Det er svært at forklare, men tempoet i Grønland ér bare anderledes end i Danmark. Der er lidt sådan en holdning om, at man når det, man når, og man løber ikke for stærkt. 

Det er absolut ikke, fordi man bare sidder på sin flade på jobbet, men man halser ikke afsted på samme måde, som man gør mange steder i Danmark. Det betyder, at jeg stadig har haft noget overskud, når jeg er kommet hjem fra arbejde, og det har virkelig været en gave, især i disse år, hvor ungerne har været små."

Næste kapitel: Jordomrejse

Line bliver ved med at vende tilbage til tempoet. Der er simpelthen noget, der er grundlæggende anderledes i Grønland på det punkt. Der er mere roligt, forklarer hun, og i starten havde hun faktisk svært ved at vænne sig til det. Med tiden er det dog noget af det, hun er kommet til værdsætte.

"Nogle af de ting, der irriterede mig i starten, synes jeg i dag er charmerende. Altså, vi har jo SÅ mange gange siddet i en lufthavn og ventet i dagevis på et eller andet fly, som for eksempel har været forsinket på grund af vejret.

I starten blev vi frustrerede og tænkte: ”Hvad sker der?!”, men nu er det ligesom… Ja ja, det er sådan, det er. Det, tror jeg, har været godt for vores unger at få med: At det ikke altid behøver at gå så stærkt, og at alting ikke behøver at gå efter planen."

Om lidt er det slut med at bo i Grønland, men turen går ikke hjem til Danmark. Inden da er der endnu en drøm, der skal udleves.

"Vi skal på jordomrejse i syv måneder. Først til Vietnam og derfra rundt i Asien i nogle måneder. Så skal vi ud at sejle i Fransk Polynesien i seks uger, og bagefter tager vi til USA og videre til Mellem- og Sydamerika. 

Vi ved godt, at det ikke er helt klimavenligt, men vi har forsøgt at tænke over, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, så planen er ”kun” at flyve til Vietnam, Fransk Polynesien, USA og så hjem. Ellers sejler vi eller tager anden offentlig transport."

Jordomrejsen var på tegnebrættet, allerede inden familien tog til Grønland, men dengang var timingen ikke den rette.

"Vi ville gerne have, at børnene var store nok til at kunne huske det og aktivt tage del i det. Det er de nu. Samtidig er der noget praktisk i, at vi ikke har faste udgifter nogen steder lige nu, fordi vores hus i Danmark i forvejen er lejet ud."

Læs også

Lene Beiers vilde renovering af hotel i Tyrol kan snart ses på tv: Her er premieredatoen

Jordomrejsen fungerer desuden som en ”buffer” imellem livet i Grønland og Danmark.

"Vi tænker, at det måske er nemmere både for os og ungerne, at der er en rejse imellem, så vi ikke pludselig bare er i Danmark og skal bo dér. 

Der er ligesom en overgang imellem de to tilværelser. Desuden syntes vi ikke rigtig, at vi kunne tage til Danmark og så om to år sige til børnene, at ”nu tager vi ud at rejse i syv måneder”, så derfor gav det mening at tage hul på endnu et nyt kapitel nu."