Glennie Marquette og svigerdatter Thea Marquette. De kigger begge ind i kameraet og smiler. Thea har en arm om skulderen på Glennie.

To kvinder fra Silkeborg fandt en fælles skæbne på en vingård i Frankrig

Med en generations mellemrum giftede to unge kvinder fra Silkeborg sig ind i samme franske champagne-familie. I dag er Glennie og Thea svigermor og svigerdatter på vingården nordøst for Paris, og de har stor glæde af deres fælles baggrund.

Hvor mange kærlighedshistorier er ikke begyndt på en skoletur – som den her to-grenede kærlighedshistorie gjorde. For det var, da Glennie i 10. klasse skulle på vinpluknings-ophold i Frankrig i tre uger, at det hele begyndte for knap 45 år siden.

"Jeg ville faktisk slet ikke have været med på den tur," fortæller Glennie, der var 16 år på det tidspunkt.

"Så jeg pakkede først min kuffert en halv time før, vi skulle være på banegården."

Vi møder 61-årige Glennie Marquette og hendes 42-årige svigerdatter Thea Marquette Kemp i deres familie-sommerhus ved Silkeborg. De er begge vokset op tæt herpå, men deler nu livet i den samme familie i en lille champagne-landsby 150 kilometer nordøst for Paris. 

Et helt utroligt miks af tilfældigheder førte de to silkeborgensere til samme franske vingård og ind i samme familie.

Glennie lagde på skoleturen til vinslottet ved Bordeaux hurtigt mærke til den 21-årige franskmand Jacques. Han studerede til vinkyper og var i praktik der.

"Men vi var mange søde danske piger fra Dybkærskolen i Silkeborg, så jeg indfangede ham," siger Glennie og smiler.

Hun mindes de mange luftpost-breve bagefter.

"Vi fik kun lov til at ringe én gang om måneden, og så kom han herop til jul, og jeg besøgte ham i foråret," fortæller Glennie.

Da hun et par år senere fyldte 18 år, skulle kærligheden afprøves for alvor.

"Jeg tog afsted med sommerfugle i maven, og jeg talte jo ikke fransk, så det var lidt hårdt i begyndelsen, men Jacques og hans famillie hjalp mig meget, så jeg har været heldig," synes Glennie.

Glennie Marquette poserer med en flaske champagne fra familiens champagnehus, j. Marquette.

Om Champagnehuset
j. Marquette

  • Ligger i landsbyen Reuil i Frankrig og har produceret champagne gennem seks generationer.
  • Laver 12-15.000 flasker om året. 
  • Champagnen sælges tre steder i Danmark, det meste afsættes i Frankrig.- 
  • Besøgende er velkomne til at komme og se gården, men man skal ringe og aftale tidspunktet på forhånd.

Gift i Danmark

I 1985 blev Glennie gift med Jacques hjemme i Gødvad Kirke. Og da Jacques blev færdig med sin vin-uddannelse året efter, overtog det unge par champagnegården i 1986. Sønnen Julien kom også til i 1986, mens sønnen Boris er fra 1989.

Med den ældste søn begynder næste kapitel i den jysk-franske kærlighedshistorie. For i 2009 skulle Julien i praktik hos en vinhandler i sin mors hjemby Silkeborg for at lære den side af vinfaget. Her fik han en god dansk ven, som kendte Thea, og så gentog historien sig.

"Vi havde tre et halvt år med langdistance-forhold, hvor Julien kom til Danmark nogle måneder så tit han kunne, og vi havde jo internet og det hele, så det var en del nemmere for os," pointerer Thea.

"Vi skrev eller skypede hver dag, og Julien taler flydende dansk, så det var også nemmere."

Noget af det første, Julien sagde til Thea, var, at han ikke kunne flytte væk fra vingården.

"Han havde et ansvar, han havde noget, han skulle overtage, det var hans arv. Så hvis vi skulle være sammen, skulle jeg flytte, det vidste jeg fra starten."

I 2013 flyttede Thea så ned til champagne-landsbyen.

"Alle forestiller sig et flot hus på toppen af en bakke med vinmarker til alle sider," siger Thea.

"Men de fleste champagnegårde er et hus inde i en landsby. Vi har to huse lige ved siden af hinanden."

Der bor Glennie og Thea hæk ved hæk, mens vinmarkerne ligger omkring landsbyen. Der går en flod igennem den meget smukke vindal. 

Men 70.000 vinplanter betyder også hårdt arbejde – i både regn og hedebølger. Særligt høsten er krævende. Men året rundt skal stængler skæres ned og bindes op og klippes og holdes øje med, og alt skal indrettes efter vejret.

"Sådan er det at være vinbonde," siger Thea, der er vokset op på en jysk gård og godt kan lide udendørs arbejde.

Hun arbejder nu halv tid på markerne og tager sig desuden af børnene, når de har fri. For snart efter ankomsten blev hun gravid, og hun og Julien fik datteren Jeanne og bagefter sønnen Jonas.

Tænker ens

Glennie og Jacques er så småt ved at gå ned i arbejdstid og overlade det til næste generation at lave champagne efter alle familie-forskrifter.

"Jeg synes jeg har haft et fantastisk liv," siger Glennie.

"Fordi jeg kunne arbejde med vinen og opdrage og være sammen med mine børn samtidig."

Thea har det på samme måde og har også følt sig rigtig godt taget imod i byen.

"Det er en rigtig god landsby," siger hun.

"Man hjælper hinanden og giver en hånd med, og ingen behøver "betale tilbage". Det har også imponeret mig, at så lille en landsby også har så mange fælles aktiviteter i løbet af året."

Alle hverdage, når børnene er af sted i skole, drikker Glennie og Thea morgenkaffe sammen.

"Vi hygger os sammen og er også veninder. Vi har meget sammen, og vi kan snakke om alt," fortæller de.

Det betyder noget for dem at have en fælles baggrund, og at have en dansk svigermor, gjorde Theas flytning til Frankrig meget nemmere.

"Vi tænker meget ens," forklarer Thea.

"Vi forstår hinanden," siger Glennie.

Familien Marquette på
champagnegården.
Familien Marquette på champagnegården, bagerst fra venstre: Jeanne, Boris, Jonas hos Glennie og Jacques. Forrest sidder Thea og Julien. I den her familie får man lidt champagne bag ørerne lige efter fødslen.

Thea mistede sin mor, da hun var 17 år, så faktisk har Glennie også indtaget en mor-rolle for hende.

"Ja, oven i det hele har jeg også fået en ny mor, siger Thea."

De er begge i Danmark flere gange om året, deres mænd elsker heldigvis Danmark, og så ser de både familie og barndomsveninder.

I 2013 blev Thea gift med Julien ved et stort træ uden for det danske sommerhus.

– Det var så smukt, siger hun.

Det er sjovt med deres parallelle historier med 32 års mellemrum, synes de også. De kendte ikke hinanden i forvejen, og ingen af dem havde på nogen måde set det franske vinliv komme. Men skæbnen kan jo altid have noget uventet i ærmet.

– Vi har et lækkert liv, synes Glennie.

– Ja, tænk hvis du ikke var taget på skoletur – det var godt, du blev sparket af sted!, lyder det fra Thea.