Gitte troede, at hun var lykkelig på 20. år gift: "Jeg var på mange måder naiv"

"Jeg troede, at jeg var lykkeligt gift!"

Gitte Hillebrandt smiler, selvom ordene fører os tilbage til et mørkt kapitel i hendes liv. Til 2007 hvor hendes daværende mand, helt overraskende for Gitte, meddelte sin afgang og tog tilbage til Bolivia, hvor familien havde boet det seneste år.

"Han ville ikke vores fælles liv. Vi havde været sammen i 20 år, halvdelen af mit liv, adopteret to drenge og havde lige købt hus, så det var kaos," fortæller Gitte, der er 56 år og lægesekretær.

LÆS OGSÅ: Mette er blevet "sober curious" - og det skyldes hendes to 16-årige døtres syn på alkolhol

Hun blev i huset, selvom hun aldrig kom til at føle sig hjemme og kæmpede for at udfylde rollen som både mor og far. Drengene, der dengang var syv og 10 år, forstod intet og savnede deres far.

"Jeg var 100 procent enlig mor og følte, at jeg blev helt slidt ned, for det var så hårdt," erkender Gitte.

Heldigvis fandt hun et helle i at skrive, for Gitte har skrevet, siden hun var barn, og har altid kunnet trække på ordene, der nu blev terapeutiske for hende. Om aftenen, når børnene sov, satte hun sig og skrev. Om at blive forladt, men også om lysten til at finde en ny mand.

"Jeg fandt ud af, at jeg havde manglet kærlighed i mange år. Inderst inde vidste jeg nok, at det ikke var godt, men jeg ville ikke se det, mens vi var gift."

I dag føler hun sig mere klarsynet og har fundet kærligheden.

Det svære datingmarked

Man kunne tænke, hvorfor hun så vil rippe op i en tid, hvor hun jagtede kærligheden på nettet, men for Gitte blev det vigtigt at få fortalt historien om at blive skilt og forladt, når man er 42 år og troede, at man skulle være par for evigt. Om det chok det kan være at lægge sine håb og drømme ud på nettet og opdage, at det ikke er et sted for sarte sjæle.

"Det var grænseoverskridende! Jeg var for følsom, for ærlig og for usikker. Jeg investerede alt for meget i den mand, som jeg skrev med, og vidste, hvad hans børn og hans ekskone hed. Når vi så mødtes, og det ikke føltes rigtigt i virkeligheden – ja, så sad jeg der og vidste, at hans kone hed Birthe," fortæller Gitte med et skævt smil.

Hun er god til at tage humoren i brug, sådan som hun har gjort det i sin bog, der havde arbejdstitlen ”Dating.Dot.Snot”, fordi hun i lang tid følte sig forkert og ked af det.

"Afslagene kan være svære at rumme, og nogle gange forsvinder folk bare, selvom vi har gang i en dialog. Det skete også ofte, at mænd trak sig, når de opdagede, at jeg var 100 procent alene med børnene. Jeg må dog også indrømme, at jeg selv har prøvet at komme kørende og se ham, jeg skulle mødes med, og tænke ”åh, nej”, men jeg er aldrig bare kørt videre. Jeg har givet afslag på en ordentlig måde."

Gitte smiler igen, for sådan valgte hun at tackle det: Blev det for surt og for hårdt, skrev hun sig ud af det.

"Og det har jeg fået mange fine og sjove aftener ud af," understreger hun.

På et tidspunkt fik hun dog nok og besluttede, at hun ikke ville have en profil på datingsiderne længere:

"Jeg orkede ikke flere mænd, der som det første skrev, at jeg skulle have højhælede sko på i sengen!"

LÆS OGSÅ: Overlevede frontalt sammenstød med mur: "Min sjæl blev meget ældre"

Sommerbryllup

Gitte indstillede sig på et liv som single, og da hun næste gang så alligevel var på Tinder, var det kun, fordi hun skulle vise en veninde, hvordan man gjorde. Men så skete der noget uventet.

"Der var en, der hed Rene. Han var helt nede på jorden, og vi skrev sammen og aftalte at mødes. Det var 1. februar 2016. Jeg må indrømme, at jeg forud tænkte: ”Åh, kan det betale sig?”, for der havde været så mange skuffelser, men han virkede så sød, så jeg gav det en chance. Vi mødtes til kaffe og havde det vildeste match! 28. august i fjor blev vi gift," fortæller Gitte med et meget stort smil.

Rene var manden. Det er han endnu, og hans to piger og Gittes to sønner går godt i spænd. Parret bor på en ejendom uden for Herning, hvor Gitte udlever sin kreativitet med malerier, skulpturer – og skriverier, som mundede ud i, at hun i efteråret udgav bogen Dating.Dot.Not.

"Den handler om tiden lige efter skilsmissen, og det var grænseoverskridende at gå tilbage til den tid og give sig i kast med at bearbejde det, jeg havde skrevet år forinden. Det er ikke en bog om mig, men alligevel er det jo en bog om mig, selvom to tredjedele er opdigtet. Jeg har ikke kysset på nær så mange som hovedpersonen eller udlevet alle de saftige historier, men mine sønner har ikke læst bogen," fortæller Gitte med et grin.

I dag er hun på sin vis glad for, at hun blev vækket, da hendes eksmand forlod hende, selvom hun ikke ønsker for nogen, at de skal blive så alene, som hun følte sig:

"Jeg oplever nu, at kærlighed kan være noget helt andet, og i mit arbejde med mig selv, kan jeg se, at jeg på mange måder var naiv i mit første forhold. I dag forstår jeg ikke, at jeg blev, og kan se, at det måtte ende med, at vi blev skilt. Det har jeg også en andel i," erkender hun.

Gitte sammenligner det at blive (for) længe i et dårligt forhold med at få grå stær:

"Man ser dårligere og dårligere, alt bliver mere og mere gråt, og når man så bliver opereret, kan man pludselig se farver igen."