Helene er tyk-aktivist: "Min krop har ikke gjort noget forkert"

”Er der overhovedet nogen, der gider at knalde med en tyk pige?"

Helene Thyrsted trykkede enter. Hun spurgte Google om det, hun længe havde tænkt.

Men svaret var ikke som ventet.

En hær af tyk-aktivister tonede frem på skærmen og påberåbte sig retten til at lægge billeder ud af sig selv på sociale medier – med en krop uden thigh gap og stram mave. For ja, det er stadig en kamp at være tyk i dag, mener 33-årige tyk-aktivist Helene Thyrsted, der siden 2015 har brugt Instagramprofilen _Chubbydane som kanal for sin aktivisme.

– Der er en antagelse om, at tykke mennesker er dumme, usunde, uansvarlige, uhygiejniske, mindre kvalificerede til at have et godt job, mindre kvalificerede som gode forældre. Vi er enten fuldstændig afseksualiserede eller overseksualiserede.

– Vi er på ethvert tidspunkt defineret af vores krop og ikke, hvordan vi er som personer, siger hun til ALT.dk.

Sammen med tre andre kvinder, nordmændene Wilde og Marte og svenske Pauline, medvirker Helene Thyrsted i den nye dokumentar Fat Front, der har premiere den 10. oktober. Fælles for de fire kvinder er ønsket om at elske den krop, de har fyldt med skam og selvhad, og reclaime ordet tyk, der ”ikke er en følelse, men noget man er,” som Helene Thyrsted pointerer.

De er billedet på en voksende feministisk bølge, der vinder frem i Skandinavien, hvor flere tykke kvinder bruger sociale medier som platform til at udbrede budskabet om, at alle kroppe er lige meget værd. Og at alle kroppe har ret til at eksistere.

Et udsagn, Helene Thyrsted har betvivlet det meste af sit liv. Og det, der blandt andet har fået hende til at skrive svinere til sig selv, så hun kunne blive mindet om, at hun var ”en fed so”, ”en ko” og ”klam”.

–  Jeg ville gøre mig selv så ked af det, at jeg ville stoppe med at spise, siger hun.

– Men det hjalp jo ikke, for jeg er stadigvæk tyk.

Lov til at være tyk

Helene Thyrsted har, siden pigerne i folkeskolen blev fokuseret på deres kroppe, været opmærksom på sin. Det var nok omkring 5. klasse, at hun også begyndt at sammenligne sin krop med de andres, siger hun.

– Man lærer som pige, at man skal være meget selvkritisk overfor sin krop, så jeg tror, jeg gik ud fra, jeg var tyk, fordi min mave aldrig var flad, men det er jo ikke det samme som, at jeg var tyk.

–  Vi lever i en kultur, hvor piger sammenligner sig med hinanden i omklædningsrummene. Det har jeg også gjort. Og fordi den der følelse af skam omkring kroppen hele tiden har været der, har det også betydet, at jeg har undgået at kigge på min krop og forholde mig til den.

Derfor var det, forklarer Helene Thyrsted, som at åbne en ukendt dør, da hun for fire år siden så kvinder på Instagram med blævrende maver, tykke lår og strækmærker tage på stranden, spise is offentligt eller gå med horisontale striber.

– De tillod sig at gøre de ting, jeg ikke troede, jeg måtte.

– Alle de ting, jeg har fået at vide, jeg ikke kan tillade mig som tyk, fandt jeg ud, at jeg godt måtte. For det var der nogen, der viste mig.

Kattebilleder og selfies havde indtil da været det eneste, hun havde lagt op på sin Instagramprofil. Men efter at have samlet mod til sig i flere måneder, lagde hun et billede ud af sine lår.

– Jeg var enormt nervøs for, hvordan det ville blive modtaget, men jeg opdagede, at hele det fællesskab, som jeg var blevet en del af, også støttede mig. Det gjorde mig glad og motiverede mig til at fortsætte og blive ved med at øve mig i at slutte fred med min krop og vise mig som eksempel, fortæller hun.

Ud af skammekrogen

Siden har Helene Thyrsted lagt talrige kropsselfies op, holdt foredrag, været croquis-model og medvirket i Matas-reklamer, selvom hun har svært ved at blive associeret med et firma, der ”stadig sælger rynkecreme og slankeprodukter”. Kroppen er kommet ud af skammekrogen.

–  For mig har det været vigtigt at vise min krop og stå ved den, fordi jeg har skammet mig over den i så mange år. Min krop har ikke gjort noget forkert, og der er ikke noget galt i at have en krop, uanset hvordan den ser ud. Ingen fortjener at blive behandlet dårligt på grund af ens krop.

Men der er jo mange, der vil sige, at du er med til at hylde et kropsideal, der ikke er sundt. Hvad siger du til det?

– Jeg tænker, at vi har vænnet os til et rigtig usundt skønhedsideal i mange år, som er ultra, ultra tyndt. Det er der ikke mange, der har løftet et øjenbryn omkring, selvom anoreksi er den psykiske lidelse med allerhøjest dødelighed. Så det handler ikke om sundhed.

– Det, folk bliver provokeret af, er, at jeg siger: Jeg gider ikke følge jeres regler mere. De regler, der er lavet for, hvordan man er et godt og moralsk menneske. Hvis folk virkelig var interesseret i min sundhed, kunne de spørge, hvornår jeg sidst har fået tage en synsprøve eller et celleskrab, eller vi kunne tale om, hvad det betyder for ens psykiske sundhed at blive udskammet. Men det er der ingen, der har gjort. Folk giver ikke en fuck for min sundhed, siger hun.

Og så er vi tilbage til den kamp, der ifølge Helene Thyrsted gør profiler som _Chubbydane nødvendige. For så længe tilråb og misbilligende blikke nærmere er reglen end undtagelsen, når man vejer mere, end reklamebranchens skønhedsidealer tilskriver, er tyk-aktivisme relevant, lyder det fra Helene Thyrsted.

– Folk bliver stadig diskrimineret, der er stadigvæk ulighed i samfundet. Bevægelser tager mange, mange årtier, nogle gange århundreder. Kvinderettigheder blev heller ikke til overnight, så ja, der sker noget, ja, vi er kommet langt, men nej, vi er ikke i mål.